Vesten venter stadig på Ruslands økonomiske kollaps: - Hvad regnede vores fjende med?
Der er stor tvivl blandt eksperter om den reelle tilstand og fremtidsudsigterne for den russiske økonomi.
Udelukkelse fra internationalt betalingssystem. Olieembargo. Prisloft på gas. Eksportforbud af vestlig teknologi.
Det er blot en flig af de omfattende vestlige sanktioner, der skulle sætte en kæp i hjulet på den russiske økonomi efter Vladimir Putins invasion af Ukraine.
Men onsdag kunne præsidenten under et besøg på en helikopterfabrik i det russiske Fjernøsten ikke skjule sin begejstring.
Produktionslederen viste stolt de nye helikoptere frem på stribe, mens Putin kunne fortælle, at Ruslands økonomiske suverænitet er blevet "øget mange gange" siden krigen.
- Når alt kommer til alt, hvad regnede vores fjende med? At vi ville kollapse om to-tre uger eller om en måned? Det var det, de regnede med, lød det blandt andet fra Putin i et interview på fabrikken.
Og måske har Putin også en pointe. I hvert fald har vestlige ledere og økonomer talrige gange forudset et kollaps af den russiske økonomi, uden at det har materialiseret sig.
Det siger uafhængig økonom og tidligere chefanalytiker i Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen til TV 2.
- Indtil videre er forudsigelserne om et økonomisk kollaps blevet gjort til skamme, og væksten i Rusland er holdt bedre oppe, end vi regnede med.
De store konsekvenser er udeblevet
Joe Biden advarede før krigen om sanktioner med "økonomiske konsekvenser, som ingen før har set".
Hans finansminister, Janet Yellen, udtalte kort efter krigens udbrud selvsikkert, at den russiske økonomi "ville blive ødelagt".
Siden forudså Den Internationale Valutafond (IMF) et fald i den russiske økonomi på 7,6 procent målt på BNP, mens man i Det Hvide Hus så et fald på 15 procent som et muligt scenarie.
Men den russiske økonomi skrumpede "kun" med 2,2 procent i 2022.
Og IMF spår nu svag russisk vækst i år – et bedre scenarie end lande som Tyskland og Storbritannien ser ind i.
Og den hidtidige økonomiske formåen har også overasket både indenfor og udenfor Rusland, siger seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Rusland Flemming Splidsboel Hansen.
- Russisk økonomi er et meget bedre sted end mange forventede. Dem selv inklusiv. Men den er ikke nødvendigvis et godt sted.
- BNP falder stadig, og reallønnen er faldet mange år i træk nu, lyder vurderingen fra Flemming Splidsboel over for TV 2. Han understreger, at selv den russiske centralbank så mere negativt på 2022, end det endte.
Han kalder 2022 for "et paradoksalt år" for russisk økonomi.
For mens landet løbende blev afskåret fra vestlige økonomier, så steg prisen på fundamentet for den russiske økonomi – fossile brændstoffer.
Og andre stod klar til at overtage den eksport, der ikke længere gik til Europa.
Kina og Indien har hjulpet
Selvom den russiske befolkning er blevet forment adgang til mange vestlige produkter og ikke længere kan besøge McDonalds eller Starbucks, så har de omfattende sanktioner indtil videre ikke haft en betydning.
I hvert fald ikke en betydning, der forringer russernes liv i et nævneværdigt omfang, siger Jakob Ekholdt Christensen.
Han peger på, at særligt to lande har stået klar til at overtage den russiske energieksport og på den måde været med til at holde hånden under Ruslands økonomi.
- De er fortsat med at kunne eksportere gas og olie til Kina og Indien og har kun skruet op. Samtidig er eksporten til ”unavngivne lande" eksploderet, siger Jakob Ekholdt Christensen, der peger på et stort skyggetal i økonomien.
Han henviser blandt andet til såkaldte "spøgelsesskibe", der under dække af adskillige datterselskaber og komplekse virksomhedskonstruktioner hjælper Rusland med at omgå vestlige sanktioner.
Samtidig forlyder det, at Kina hjælper Rusland med at importere essentielle mikrochips, der kan bruges i russisk våbenproduktion, på trods af gentagne amerikanske advarsler.
Ifølge CNN steg den russiske eksport af gas til Kina med 155 procent fra marts til december 2022 sammenlignet med samme periode i 2021, mens kul og råolie til Kina steg med henholdsvis 54 og 45 procent i perioden.
Den uafhængige tænketank Centre for Research on Energy and Clean Air overvåger den russiske energieksport.
Ifølge deres skøn har Rusland siden krigens begyndelse tjent 306 milliarder euro i indtægter fra eksport af fossile brændstoffer.
Her har EU-lande købt for mere end 140 milliarder – næsten halvdelen. Og beløbet stiger stadig – om end langsommere end tidligere.
Kan man stole på russiske tal?
Den mulige overraskelse over Ruslands økonomiske formåen gennem et år med krig har måske nået sit højdepunkt.
Og ifølge Flemming Splidsboel begynder "den reelle test" af Ruslands økonomi nu.
Vinteren er forbi, energipriserne har stabiliseret sig, mens de europæiske gaslagre langt fra endte med at blive tømt – blandt andet takket være en mild vinter.
Samtidig arbejder EU-landene videre på at gøre sig uafhængige af den russiske gas.
Som del af den førnævnte "reelle test" af Ruslands økonomi rejser et andet spørgsmål sig: Kan vi overhovedet stole på de økonomiske nøgletal for den russiske økonomi?
- Det kan vi ikke, lyder det korte svar fra Flemming Splidsboel.
Han peger på, at forskellige tal løbende er forsvundet fra de økonomiske oversigter, som omverdenen kan få indsigt i.
I tidsskriftet Foreign Policy spørger den franske økonom Agathe Demarais, hvorfor Vesten fortsat stoler på "data fra autoritære regeringer, der fører en informationskrig".
Hun peger på, at selv hvis den russiske BNP-vækst på 2,2 procent skulle passe, så er det ikke retvisende for den russiske økonomis generelle tilstand.
For når et land omstiller sig til en krigsøkonomi kan det godt skabe vækst på papiret at bygge militært isenkram – men det forbedrer hverken levestandard eller udvikler økonomien, påpeger hun blandt andet.
Mens Rusland indtil videre har klaret sig gennem et år med omfattende sanktioner, så er de blevet presset af den manglende import af vestlig teknologi, som både bruges civilt og militært.
Samtidig er unge mænd bortrejst i hobevis i et såkaldt "brain drain", hvor højtuddannede forlader landet, mens vestlige teknologivirksomheder har gjort det samme.
I forlængelse af Agathe Demarais pointe understreger Flemming Splidsboel også en fundamental udfordring for Rusland:
- De er en råstoføkonomi, som ikke har udviklet sig nævneværdigt i flere årtier og siden før Sovjetunionens opløsning. Det var der også enighed om før krigens udbrud blandt russiske økonomer, siger han og uddyber:
- De er verdens sjette største økonomi, men på ingen måde en avanceret økonomi. Nu må vi se, om indisk og kinesisk teknologi kan blive ved med at holde dem ovenvande.