Tusindvis af civile nægter at forlade Bakhmut – for mange er alternativet endnu værre
Bakhmut har i månedsvis været centrum for krigens mest intense kampe, men tusindvis af indbyggere er blevet i byen. TV 2 har spurgt dem hvorfor.
Jevhen Tkatjev mangler ikke beviser på, at krigen lurer lige rundt om hjørnet.
Selvsamme dag som TV 2 får kontakt til ham over en videoforbindelse, er hans eget hus blevet ramt og beskadiget af en nedfalden granat.
- Folk spørger mig ofte, hvorfor jeg stadig er her. Men jeg føler vel, at det er min pligt at hjælpe vores folk og min hjemregion, forklarer han.
53-årige Jevhen Tkatjev bor og er vokset op i udkanten af Bakhmut i det østlige Ukraine. Da mange andre flygtede fra bombardementerne, blev han tilbage.
Det gjorde han, selvom Bakhmut i ti måneder har udgjort en af de mest intense slagmarker i krigen, og frontlinjen i Østukraine i dag løber tværs igennem byen.
Russiske styrker og lejesoldater fra Wagner-gruppen har indtaget en del af byen, mens andre områder stadig kontrolleres af Ukraines væbnede styrker.
Store dele af byen er i dag ødelagt.
Næsten al civil og kritisk infrastruktur er beskadiget, og der er ingen elektricitet, gas eller vand i hanerne.
Alligevel anslår Bakhmuts borgmester, Oleksij Reva, at omkring 4500 civile stadig bor i den krigshærgede by, heriblandt knap 50 børn.
Men mennesker kan vænne sig til alt, selv de mest mareridtsagtige og inhumane forhold, mener Jevhen Tkatjev. Han forklarer, at indbyggerne i Bakhmut i månedsvis opretholdt deres daglige rutiner trods beskydningen over byen.
- Folk vidste cirka hvornår beskydningen begyndte, og skjulte sig i kældre i de timer, hvor det stod på. Så kunne de gå ud og hente nødhjælp, besøge venner og foretage telefonopkald, inden de vendte tilbage til kælderen. Men det er ikke længere muligt, fortæller Tkatjev til TV 2.
I takt med at frontlinjen er rykket nærmere, må folk nu opholde sig under jorden stort set hele tiden.
- Det værste er, når du har talt med en person og overtalt ham til at tage væk, og du så få dage senere opdager, at han er død, forklarer Jevhen Tkatjev.
Desværre sker det oftere og oftere.
Granat i baggården
Før Rusland indledte sin invasion af Ukraine 24. februar sidste år, boede der lidt over 70.000 mennesker i Bakhmut. Kampene nåede frem til byen i maj, og siden august har beskydningen været hverdag for de tilbageværende beboere.
Skolelæreren Dmytro Pantjenko insisterede længe på at blive, men i slutningen af februar forlod han Bakhmut. Han håbede til det sidste på en ukrainsk modoffensiv.
- Jeg troede, at det hurtigt ville være overstået. Men situationen blev kun værre, siger han til TV 2.
For Dmytro Pantjenko var det hårdt på daglig basis at se sine medborgere dø for øjnene af ham, men selv ikke en granat der eksploderede i hans egen gård, fik ham til at tage væk.
Længe var der områder af byen, hvor det føltes lidt mere sikkert at bevæge sig rundt, og han besøgte ofte et nødcenter, som den ukrainske regering havde oprettet i byen, hvor han flere gange talte med en lokal mand og mandens 11-årige datter.
- Men en dag fandt jeg ud af, at manden var blevet dræbt i gården ved deres hus. Det var øjeblikket, der fik mig til at beslutte mig for at evakuere, husker han.
Alligevel var det en svær beslutning.
- Det var som om, at mit liv sluttede, forklarer Dmytro Pantjenko til TV 2.
Tre grupper
En vigtig grund til, at Jevhen Tkatjev er blevet tilbage i Bakhmut, er, at han arbejder som frivillig i organisationen Proliska, der er støttet af FN's Flygtningehøjkommissariat.
Deres mission er at bringe mad, vand og andre nødvendigheder ind til de civile, der stadig opholder sig i byen. Men i takt med at frontlinjen rykker nærmere, bliver det stadig mere problematisk at køre frem og tilbage.
Gennem sit arbejde har Tkatjev været i kontakt med mange af de tilbageværende i Bakhmut, og på den baggrund mener han, at de kan opdeles i tre overordnede grupper.
Den første gruppe er de udsatte og hjemløse, der også før krigen levede et svært liv. Ifølge Jevhen Tkatjev lever nogle af dem nu bedre liv, end de gjorde før.
- Førhen plejede vi at give de hjemløse en skål suppe og noget brød. Men nu kan de vælge mellem så meget forskellig mad, siger han og fortsætter:
- Der er leveret så meget nødhjælp til Bakhmut fra rundt om i verden, at selv hvis adgangen til byen bliver blokeret, vil byen kunne overleve på disse forsyninger i flere måneder.
Den anden gruppe er, ifølge Jevhen Tkatjev, en mindre gruppe. Det er dem, der støtter Rusland og venter på, at russerne skal vinde kontrol over byen.
Og så er der den tredje og klart største gruppe. Det er dem, der ganske enkelt er bange for at tage andre steder hen, mener Tkatjev.
- Der er folk, som ikke har forladt vores region i 15-20 år. De er bange for bare at skulle forlade deres hjemby, forklarer han.
Frygten for det nye
En af dem, der er taget afsted, er Іnna Hajdaj. Hun havde før krigen en succesfuld forretning i Bakhmut, men både butikken og hendes lejlighed er blevet bombet i stykker, så hun til sidste intet havde tilbage.
- I virkeligheden er tingene endnu mere skræmmende, end hvad de viser på tv. Vi er blevet bombarderet på alle tænkelige måder, siger hun til TV 2.
Det er nu et par måneder siden, at Inna Hajdaj forlod byen og rejste til Kyiv, men hun holder stadig daglig kontakt med dem, der er blevet tilbage.
Hun mener ligesom Jevhen Tkatjev, at frygten for det ukendte er den primære forklaring på, at så mange af Bakhmuts indbyggere har nægtet at forlade deres hjem.
De frygter at ende et fremmed sted uden penge og tag over hovedet.
En frygt der ifølge Inna Hajdaj ikke er ubegrundet.
Hun forklarer til TV 2, at den ukrainske stat kun udbetaler små beløb til internt fordrevne og placerer dem steder, som ikke er egnet til beboelse. Såsom skoler og gymnastikhaller.
- Jeg er selv alene med to børn. Jeg kan ikke arbejde på grund af mine børn. Som internt fordreven modtager jeg 8000 hryvnia (cirka 1500 kroner, red.) fra regeringen. Hvis ikke mine forældre hjalp mig, ville vi ikke være i stand til at overleve for de penge, mener hun.
Hvorfor er Bakhmut så vigtig?
Rusland har satset alt på at indtage Bakhmut, og ukrainerne nægter at opgive byen. Det er selvom, eksperter har betegnet den som strategisk ubetydelig. Så hvorfor bliver de ved?
Dels handler det om symbolik. Efter måneders intense kampe i byen er hele Ukraines og verdens fokus på Bakhmut, og for begge parter vil der være tale om en stor symbolsk sejr ved at vinde netop her.
Derudover har ukrainerne gjort sig et blodigt regnestykke, der ifølge NATO viser, at Rusland mister mindst fem soldater, hver gang Ukraine mister én i kampene ved Bakhmut. Så jo længere Ukraine kæmper, jo større tab lider Rusland.
Samtidig er det Inna Hajdajs oplevelse, at flygtninge fra Donetsk-regionen ofte bliver mødt med chikane i andre dele af Ukraine, fordi der her længe har været en stor prorussisk befolkning.
- For nylig bad en mand fra Bakhmut ligefrem om at blive sendt tilbage dertil. Han kunne ikke få et job eller finde et sted at bo. Han havde ingen penge og følte sig ydmyget igen og igen, forklarer Inna Hajdaj.
Et liv efter Bakhmut
Frygten for at forlade Bakhmut bliver ifølge Jevhen Tkatjev forværret af, at mange af de lokale ofte er under indflydelse fra russisk propaganda.
De får et indtryk af, at de særligt i de vestlige regioner i Ukraine vil blive mødt med overgreb og chikane for at tale russisk, og at deres børn vil blive mobbet i skolen.
- Så at rejse fra Bakhmut og vestpå? For dem vil det være som at rejse til månen med Elon Musk, mener Jevhen Tkatjev.
De tilbageværende i Bakhmut er så forankret i deres by, at end ikke frygten for at blive bombet kan overvinde frygten for det ukendte.
- Jeg plejer at sige til dem, at der er et liv efter Bakhmut. Men langt fra alle tror på mig, forklarer Jevhen Tjkatjev.