Billeder af højgravid gik verden rundt efter angreb – et år senere retter hun hårde anklager mod Ukraine
Marianna Vysjemirskaja beskylder Ukraine for at have brugt gravide som menneskelige skjolde og siger, hun modtager trusler for at fortælle sandheden.
Billederne af den højgravide kvinde Marianna Vysjemirskaja, der flygtede fra bombardementet af et hospital i den ukrainske by Mariupol, gik for et år siden verden rundt.
Svøbt ind i en dyne og med blodige sår i ansigtet blev hun et symbol på krigens brutalitet.
Dengang blev hun fra russisk side beskyldt for at være skuespiller, for ikke at være gravid og billederne for at være opstillet. Ifølge russerne var der slet ikke et hospital på stedet.
Men her et år senere har piben fået en anden lyd.
I et nyt interview med den tabloide og Putin-venlige avis Komsomolskaja Pravda bliver Marianna Vysjemirskaja nu italesat som et offer for bombningen, og samtidig udtrykker hun i artiklen nu opbakning til den russiske fortælling om angrebet.
Hun siger, at ukrainske soldater anvendte hospitalet som skjulested og lod de gravide kvinder fungere som menneskeligt skjold.
- Når jeg taler om dette, skriver de i Ukraine, at jeg er en forræder og sætter dem i dårligt lys. Men jeg fortæller jer, hvordan det var. De miskrediterede sig selv ved at besætte en bygning på hospitalets område, hvilket var en overtrædelse af Genèvekonventionen om beskyttelse af befolkningen under fjendtligheder, siger hun.
Ifølge Marianna Vysjemirskaja opholdt de ukrainske soldater sig ikke på selve barselsafsnittet, men i naboblokken.
Tidligere, i et interview med BBC, har Marianna Vysjemirskaja sagt, at der ikke var ukrainsk militær udstationeret i den bygning, hvor hun var indlagt, og at det var uklart, om der var soldater udstationeret i andre bygninger på hospitalet.
Støtter russisk forklaring
Ved angrebet 9. marts 2022 på hospitalet i Mariupol, der både blev benyttet som børnehospital og fødeafsnit, blev mindst 4 dræbt og 16 personer såret.
Efterfølgende retfærdiggjorde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, angrebet med, at den ukrainske Azov-bataljon skulle have skjult sig i bygningen.
Den militante gruppe, der beskyldes for at have bånd til højreekstremistiske miljøer, bliver i Rusland betragtet som en terrorgruppe.
I interviewet med Komsomolskaja Pravda siger Marianna Vysjemirskaja, at hun fik afslag på at føde på Mariupols fødeafsnit nummer 1, fordi det var blevet overtaget af Azov-bataljonen.
Derfor var hun på tidspunktet for angrebet i stedet indlagt på byens fødeafsnit nummer 3, hvor hun siger, at der foruden fødende kvinder også var soldater fra Ukraines væbnede styrker.
- Senere var jeg i bygningen, hvor Ukraines væbnede styrker sad. Deres vinduer var dækket med sandsække. I vores var der almindeligt glas. Det vil sige, at de bare gemte sig bag os, siger hun.
Afviser luftangreb, selvom det er bevist
I interviewet gentager Marianna Vysjemirskaja også sin forklaring fra et tidligere interview med en prorussisk blogger om, at eksplosionen ikke kan have været et luftangreb, fordi hun aldrig hørte lyden af fly.
- Men på et tidspunkt blæste trykbølgen vinduerne ud. Glasset ramte næsten min seng. Jeg formåede at dække mig med et tæppe. Der opstod panik, folk trådte på hinanden. Alle løb. De skubbede mig, og jeg faldt ned på vinduerne og skar mig på maven og i mit ansigt, forklarer hun.
Den russiske avis giver dog ingen forklaring på, hvad der så skulle have forårsaget eksplosionen.
Derudover har journalister fra nyhedsbureauet AP tidligere dokumenteret, at der var tale et om luftangreb, blandt andet ved en video, hvor man kan høre lyden af et fly, og øjenvidneforklaringer.
Derudover fastslog sprængstofeksperter, at et stort krater ved hospitalet kun kunne være forårsaget af et luftangreb.
Afviser at være under russisk indflydelse
30-årige Marianna Vysjemirskaja er oprindeligt fra Donetsk i det østlige Ukraine, men flyttede til Mariupol to år før Ruslands invasion, da hun blev gift med en mand, der arbejdede på Azovstal-stålværket.
Efter angrebet 9. marts blev hun overført til et andet hospital i byen, hvor hun fødte sin datter. Derefter forsøgte hun at slippe ud af Mariupol, der var under tung beskydning.
- Men der var ingen humanitære korridorer. Den ukrainske hær lod ikke nogen slippe ud af byen, siger hun til Komsomolskaja Pravda.
Senere lykkedes det familien at komme tilbage til Donetsk i det russiskkontrollerede Østukraine.
I dag opholder Marianna Vysjemirskaja sig i Ruslands hovedstad, Moskva, hvor hun er tilknyttet den patriotiske russiske fond Rodina.
Hun afviser, at hun udtaler sig under russisk indflydelse og siger, at hun allerede kort efter angrebet i Mariupol sidste år fortalte det samme som nu, men at vestlige og ukrainske journalister ikke var interesseret i at høre det.
- Jeg fortalte dem alting, det samme som til dig nu. Men de medtog kun det, som de havde brug for. Og allerede i Donetsk, da jeg overbragte hele sandheden, kom der beskeder til mig fra Ukraine – at nu er jeg en fjende for dem, forklarer hun.
Marianna Vysjemirskaja siger, at hun som konsekvens har modtaget trusler mod både hende selv og hendes datter.
OSCE kaldte angreb for krigsforbrydelse
Om Marianna Vysjemirskaja udtaler sig frit eller under indflydelse, er svært at sige.
Men tabloidavisen Komsomolskaja Pravda er kendt som ”Putins yndlingsavis” og pro-Kreml, forklarer Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
- Avisen er meget aktiv i sin dækning af krigen i Ukraine og støtter krigen. Når de bringer et interview som dette, er det formentlig for at forsøge at gå imod nogle af de eksisterende fortællinger, og fordi hun er et stærkt ansigt og en stærk fortælling, mener han.
Den eksisterende fortælling i Vesten er, at Rusland gennemførte et luftangreb mod et fungerende hospital og derved begik en krigsforbrydelse.
Samme konklusion nåede Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) frem til i en rapport:
- Baseret på russiske forklaringer må angrebet have været bevidst. Der blev ikke givet nogen effektiv advarsel og ikke sat nogen tidsgrænse. Dette angreb udgør derfor en klar krænkelse af den humanitære folkeret, og de ansvarlige for det har begået en krigsforbrydelse, stod der i rapporten.
Hospitaler er beskyttet af krigens love og må derfor ikke angribes. Den forsvarende part må dog ikke bruge en beskyttet bygning som skjold eller til at rette angreb mod fjenden.
Sker det alligevel, at en krigsførende part indtager hospitaler – eller andre civile bygninger – og bruger dem til fjendtlige formål, kan de miste deres beskyttelse.
OSCE-rapporten undersøgte derfor også Ruslands påstand om, at ukrainske soldater benyttede hospitalet som base, men fandt ikke nogen beviser for påstanden. Blandt andet har OSCE-observatørerne undersøgt et fotografi, der viste en kampvogn og bevæbnede personer foran en bygning, som blev påstået at være barselshospitalet.
- Men denne bygning passer ikke med nogen af bygningerne inden for en kilometer fra hospitalet, når der sammenlignes med satellitbilleder. Bygningens form er ret unik og vil kunne genkendes ovenfra. Ligeledes matcher en offentliggjort video, der synes at vise en soldat med et panserværnsmissil på taget af en bygning, ikke nogen bygninger inden for en kilometer fra hospitalet, står der i rapporten.