Sveriges nye NATO-hovedpine: - Orban har gået i Erdogans afpresningsskole

Ungarn har ind til nu afvist at godkende finsk og svensk NATO-medlemskab. Eksperter kalder det "politisk teater" og siger, det handler om EU-penge.

Mens Tyrkiets modstand mod at lukke Sverige og Finland ind i NATO har været kendt længe, har et andet land lurepasset i skyggerne.

Først siger de ingenting, så lidt mere ingenting og nu er Sverige pludselig et problem

Magnus Christiansson, Universitetslektor ved Forsvarshøjskolen

Ungarns regering tilkendegav tilbage i sommeren 2022, at Sverige og Finland var velkomne i NATO. Men siden da er den nødvendige afstemning i det ungarske parlament om ratificeringen af de to nordiske lande blevet udskudt gang på gang.

Først for nylig kom der en forklaring.

Den populistiske premierminister Viktor Orban og andre toneangivende stemmer fra hans parti Fidesz, som helt dominerer ungarsk politik, anklager nu Sverige og Finland for at sprede "falske nyheder" om Ungarn.

- Det er ikke rigtigt af dem (Sverige og Finland, red.) at bede os om at tage dem ombord, mens de spreder åbenlyse løgne om Ungarn. Om retssikkerheden i Ungarn. Om vores demokrati og livet her, sagde Viktor Orban i et radiointerview.

Ungarsk delegation besøger Sverige

Orban fortalte i samme interview, at man fra ungarsk side ville tage forbi Sverige ”for et venligt ord og spørge, hvordan det kan være.”

I dag er en delegation fra det ungarske parlament så ankommet til Stockholm for at mødes med medlemmer af den svenske rigsdag og rigsdagens formand, Andreas Norlén.

Det er et besøg, der bliver mødt med udbredt skepsis i Sverige.

- Nu er det Ungarn, der forsøger at udnytte Sveriges NATO-ansøgning som en murbrækker for at få flere EU-penge, skriver eksempelvis Aftonbladets kolumnist Wolfgang Hansson og fortsætter med at sammenligne spillet om den svenske NATO-ansøgning med "en dårlig farce".

- Viktor Orban har gået i Erdogans afpresningsskole, skriver Wolfgang Hansson.

Tyrkiet er også en af vores allierede og derfor skal vi også lytte til dem

Viktor Orban, Ungarns premierminister

Eksperter i ungarsk politik peger på en række forklaringer på de ungarske veto-trusler. Det handler om at hjælpe Tyrkiet, bibeholde et forhold til Rusland og mindske presset i EU, hvor Ungarn bliver kritiseret for sin "illiberale udvikling" og har fået indefrosset EU-midler for milliarder af kroner.

- Det her er blot en opvisning. De vil have svenske og finske politikere til at distancere sig fra tidligere kritiske udtalelser om Ungarn, siger Daniel Hegedüs, forsker ved tænketanken German Marshall Fond i Berlin, til avisen Dagens Nyheter.

- Politisk teater

Som eksempel nævner han den ungarske lov, der diskriminerer LGBT-personer, som lige nu bliver afprøvet ved EU-domstolen, og hvor mange svenske politikere har reageret stærkt.

Hvis de nordiske politikere mildner deres kritik, vil det blive brugt af den ungarske regering som en pr-sejr, tror Hegedüs. Hvis de i stedet står fast på deres kritik, kan det give det ungarske parlament en ny anledning til at udskyde ratificeringen.

Daniel Hegedüs – og andre kendere af ungarsk politik – siger, at Viktor Orbans regering er topstyret, og at den helt kontrollerer sin parlamentariske majoritet. De siger, at hvis regeringen hurtigt ville vedtage en ny lov, så tager det bare en eller to dage.

Den forsinkede NATO-proces og de pludselige indvendinger beskrives derfor som "politisk teater", "magtspil på flere niveauer" og et "helt igennem konstrueret scenarie".

Tyrkiet og Ungarn er de to eneste lande, der fortsat blokerer for, at Sverige og Finland kan komme ind i NATO.

- Set fra et tyrkisk synspunkt – uanset om man deler det eller ikke – så kan det anses for at være et legitimt sikkerhedsproblem, hvis et NATO-land beskytter terrorister. Ungarns argument om, at de nordiske lande tidligere har været kritiske, er meget svagt, siger Rudolf Berkes, politisk analytiker ved Political Capital Institute i Budapest.

Han peger i stedet på et spil om milliarder i EU, som en større del af forklaringen. Den ungarske regering har en klar interesse i at få adgang til de mange milliarder af kroner i EU-bidrag, som er indefrosset på grund af omfattende korruption og politisk kontrollerede domstole.

I de kommende uger skal Ungarns parlament stemme om en lang række lovforslag, som EU-kommissionen har krævet. Hvis kommissionen vurderer, at reformerne er tilstrækkelige, håber Budapest på, at pengene kan begynde at rulle igen. En sådan beslutning skal igennem EU's ministerråd og dermed også regeringerne i Sverige, Finland og de øvrige EU-lande.

Rusland kan have betydning

Magnus Christiansson, universitetslektor i krigsvidenskab ved den svenske forsvarshøjskole, synes, at Ungarns ageren ”lugter mærkerligt".

- Man får et indtryk af, at de forsøger at gøre det samme som tyrkerne og udnytte situationen for at fremme sine egne holdninger.

- Først siger de ingenting, så lidt mere ingenting og nu er Sverige pludselig et problem, siger Magnus Christiansson og påpeger, at Sverige lige nu har formandskabet i EU.

Samtidig kan man ikke udelukke, at Rusland – som er imod det svenske og finske NATO-medlemskab – har en finger med i spillet, mener han.

- Vi ved jo, at Orban i bund og grund sympatiserer meget med Putins attitude og holdninger, når de tgælder det åbne samfund. Jeg noterer bare, at det her er helt på linje med Putins interesser.

Selv siger Orban, at han har opfordret medlemmerne af regeringspartiet Fidesz til at stemme for en ratificering af de to ansøgninger, men at der tvivlere, og at det også er vigtigt at lytte til Tyrkiets bekymringer.

- Tyrkiet er også en af vores allierede, og derfor skal vi også lytte til dem, siger Orban.