Trump taget i stribe af usandheder i dundertale - men mange æder det råt, siger korrespondent

I brede dele af det republikanske parti er man begyndt at lede efter et mere fremtidssikkert bud på en præsidentkandidat.

Donald Trump er ikke færdig med at tale i overskrifter og med store bogstaver.

Det beviste USA's tidligere præsident i weekenden, hvor han talte ved den republikanske partikonference CPAC natten til søndag.

Den 76-årige republikaner forsikrede sine partifæller om, at han dels kunne afslutte krigen i Ukraine i et snuptag, dels at Vladimir Putin havde så stor respekt for ham, at det var med til at stoppe færdiggørelsen af Nord Stream 2-gasledningen.

Og det var bare et par af de påstande, ekspræsident havde i ærmet under sin to timer lange tale.

Faktatjek

Det amerikanske medie CNN har efterfølgende faktatjekket en del af Donald Trumps udsagn.

Trump fremhævede, at han var den præsident i USA's historie, som havde skabt flest job nogensinde.

Fakta er dog, at Trumps USA i den fire år lange regeringsperiode fra 2017 til 2021 mistede 2,7 millioner job. I det regnestykke spiller covid-19 en stor rolle, men selv inden pandemien lå Trump midt i feltet, hvad angår jobskabelse i præsidentperioden.

Den saboterede Nord Stream 2-gasledning fik også ord med på vejen.

- Jeg kom godt ud af det med Putin, selv om det var mig, som satte en stopper for hans rørledning, sagde Donald Trump.

Sandheden er dog, at Trump nok forsøgte at bremse byggeriet af Nord Stream 2, blandt andet ved at indføre sanktioner mod de firmaer, som var underleverandører til det russiske energiselskab Gazprom.

Men Trump fortalte ikke, at ledningen blev klar til drift, og at det var Tyskland og kansler Olaf Scholz, som få dage før Ruslands invasion af Ukraine bremsede godkendelsen.

Lyn-analyse

Trump er fortsat eminent til at fornemme folkestemningen i USA og har en evne til at spille med på laveste fællesnævner. Hans kernevælgere er fortsat tryllebundet, æder hans usandheder råt og tæller nætterne, indtil deres præsident er tilbage i Det Hvide Hus. Men den faste fangruppe er blot ikke nok til, at Trump kan vinde valget i november næste år. Og i brede dele af det republikanske parti sukker de mere fremtidssikret bud på en præsidentkandidat - som ikke konstant spyr om sig med løgne og bliver ved med at ævle om, at han vandt et valg, som alle fornuftige republikanere ved, han tabte.

Byggede mange hundrede kilometer mur

Inden valget i 2017 gik Trump til valg på at ville bygge en mur for at stoppe illegal immigration fra Mexico.

- Som I ved, byggede jeg som lovet mange hundrede kilometer mur, og jeg byggede endda meget mere mur end det, lød det fra talerstolen.

Ifølge CNN, som citerer den amerikanske told- og grænsekontrol, manglede der dog stadig lidt mere end 400 kilometer mur i forhold til det planlagte.

Donald Trump kom tematisk vidt omkring. Også til borgerurolighederne i Minneapolis som følge af politidrabet på George Floyd.

- Vi reddede Minneapolis, selv om det ikke var op til os, men til den lokale guvernør (demokraten Tim Walz, red.), som hellere ville lade byen ødelægge, påstod Trump.

Men CBS rapporterede under urolighederne i Minneapolis, at Tim Walz kom Trump i forkøbet med at aktivere den amerikanske nationalgarde.

Mangler udfordrere

Ifølge TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz formår den tidligere præsident dog stadig at tryllebinde sine kernevælgere. Men blandt dele af det republikanske parti spejder man efter en yngre kandidat med mere troværdighed og fremtiden for sig.

Republikanerne vader dog ikke i udfordrere til Donald Trump.

I weekenden sprang Larry Hogan, en af de mest hårdhudede Trump-kritikere, fra som potentiel kandidat.

Billedet lige nu er, at kun den tidligere FN-ambassadør Nikki Haley, entreprenøren Vivek Ramaswamy og Michigan-finansmogulen Perry Johnson er reelle udfordrere.

Flere prominente republikanere har dog luftet ideen om at stille op.

Det gælder Ron DeSantis, der er guvernør i Florida, Trumps tidligere vicepræsident Mike Pence, Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton og Trumps tidligere udenrigsminister Mike Pompeo.

Det næste præsidentvalg i USA afholdes 5. november 2024, men Nikki Haley går allerede nu i gang med at føre valgkamp i stater som New Hampshire og South Carolina, skriver New York Times.