Amerikanske konservative lukker øjnene for Ukraine på årligt møde – det er Trumps hjemmebane nu, siger ekspert
Opbakningen til Ukraine blandt de republikanske vælgere er styrtdykket det seneste år.
USA's præsident, Joe Biden, har gjort det klart, at USA står last og brast med Ukraine. Men store dele af den republikanske opposition hjemme i USA synes ikke spor optaget af krigen i Ukraine.
I disse dage mødes republikanere til CPAC, The Conservative Political Action Conference. En årlig begivenhed, der ifølge dem selv er den største samling af konservative politikere og græsrødder – ikke bare i USA, men i verden.
Mens Joe Biden netop har besøgt Ukraine og Polen og forsikret, at USA vil fortsætte sin støtte til Ukraine, så optræder krigen ikke én gang i det firedage lange program på konferencen i Washington.
Det næsten larmende fravær af krigen kan i høj grad forklares med Donald Trumps indflydelse på det republikanske parti og dets udenrigspolitik der, lyder det fra Niels Bjerre Poulsen, ph.d. og lektor på Center for Amerikanske studier på Syddansk Universitet.
- Ukraine kommer kun til at fylde som historien om, at globalisterne sælger ud af USA's interesser og burde koncentrere sig om det derhjemme, siger Niels Bjerre-Poulsen til TV 2.
Lyn-analyse
CPAC har tidligere været et obligatorisk stoppested, såfremt man ville være noget ved musikken i Det Republikanske Parti. I dag kan konferencen bedst beskrives som Trump plus de sørgelige rester. CPAC giver stadig et godt indblik i, hvad der rører sig på den magtfulde Trump-fløj, eksempelvis om modstanden mod mere støtte til Ukraine.
Men at den indflydelsesrige konservative og Trump-kritiske Club for Growth samtidig holder et donormøde, hvor Floridas guvernør Ron DeSantis – det bedste bud på en førsteudfordrer til Trump – er hovednavnet, taler for sig selv. CPAC har mistet meget af sit stjernestøv.
Et splittet parti
CPAC har siden 1974 været et samlingspunkt for alle dele af partiet. At der de seneste år har været et skred mod højre, ses ved, at en stribe ledende republikanere ikke deltager i år.
Det gælder blandt andet tidligere vicepræsident Mike Pence, Floridas guvernør, Ron DeSantis, samt Mitch McConnell. De to førstnævnte forventes begge at stille op mod Donald Trump i kampen om at blive republikansk præsidentkandidat i 2024.
- Det er ret vildt, at en mand som DeSantis ikke kommer. CPAC er virkelig Trumps hjemmebane nu.
- Mange ledende republikanere ved godt, at det ikke er venligt territorium længere. De risikerer at blive buhet ad, og de videoklip har de ikke lyst til at se i tv og på sociale medier, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Han peger samtidig på, at der i spørgsmålet om Ukraine tidligere har været en udbredt konsensus om, at Biden har håndteret Ukraine godt blandt både republikanske vælgere såvel som uafhængige vælgere.
- Vi så i midtvejsvalget, at det næsten ingenting fyldte. De fleste ledende republikanere har været tilfredse med Biden, der har gjort, som de selv ville.
Men noget tyder på, at der efter et års krig er sprækker blandt de republikanske vælgere.
40 procent af de republikanske vælgere mener nu, at USA giver for meget i støtte til Ukraine mod 9 procent kort efter den russiske invasion i marts sidste år. Også demokratiske vælgere bevæger sig i samme retning om end i langt mindre udtalt grad. Det viser en spørgeundersøgelse fra slutningen af januar.
Mens flere republikanere løbende har sået tvivl om støtten til Ukraine, så har CPAC selv også været i vælten det seneste år. I oktober måtte organisationen trække et tweet tilbage, der opfordrede demokrater til at "stoppe gaveregnen til Ukraine" sammen med en emoji af et russisk flag.
Ohio eller Ukraine
Den republikanske kritik af støtten til Ukraine begynder nu at blive holdt op imod amerikanernes indenrigspolitiske interesser, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
Her handler argumenterne sjældent om sikkerhedspolitik eller USA’s rolle i verden. I stedet bliver det et spørgsmål om, hvorvidt støtten til Ukraine ikke var bedre brugt hjemme i USA. Det er på trods af, at langt størstedelen af den amerikanske støtte til Ukraine er militær og kommer direkte fra det amerikanske forsvar.
Alligevel bliver de to ting sidestillet, siger Niels Bjerre-Poulsen. Blandt andet af den amerikanske senator Josh Hawley fra Missouri, der bruger en togulykke i Ohio som eksempel.
- Du kan enten være på Ukraines og globalisternes side, eller du kan være på East Palestines (by i Ohio, red.) og det arbejdende folk i Amerikas side, skrev senatoren i et tweet med henvisning til et interview på Fox News med den konspiratoriske tv-vært Tucker Carlson.
Niels Bjerre-Poulsen mener, at den nye sidestilling mellem udenrigs- og indenrigspolitiske spørgsmål i høj grad skyldes et pres fra vælgerne. Og at disse vælgere får deres argumenter fra sociale medier, hvor konspirationsteoretikere som medlem af Repræsentanternes Hus Marjorie Taylor Greene ser ud til at spille en central rolle.
Hun fik ikke længe efter sit valg til Repræsentanternes Hus frataget sine udvalgsposter, men er i mellemtiden blevet en stjerne på sociale medier med en stor, loyal følgeskare.
Russisk sympati
Et stærkt redigeret videoklip med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er blevet delt af flere republikanske kongresmedlemmer, heriblandt Marjorie Taylor Green og Lauren Boebert.
I klippet fremstilles det som om, at Zelenskyj forventer, at amerikanske sønner og døtre vil miste livet i Ukraine. Men i klippets oprindelige version, der er mere end tre minutter langt, spekulerer Zelenskyj i, at et ukrainsk nederlag på sigt kan lede til et russisk angreb på NATO-lande.
Samtidig har en konspirationsteori, der stiller spørgsmålstegn ved krigens ægthed, de seneste uger spredt sig på sociale medier og på dele af den yderste amerikanske højrefløj, hvor skillelinjerne mellem politiske holdninger og konspirationsteorier kan smelte sammen.
- Der er folk i partiet, der har åbenlys sympati for Putin og Rusland. For eksempel Tucker Carlson og Marjorie Taylor Greene. Hun var først et udskud i partiet, og nu er hun en stjerne blandt Trump-tilhængerne, siger Niels Bjerre Poulsen, der ser debatten om støtte til Ukraine som et udtryk for den igangværende magtkamp mellem ”trumpister” og traditionelle konservative republikanere.
- Banen er virkelig kridtet op til en kamp om udenrigspolitik i Det Republikanske Parti frem mod præsidentvalget i 2024, siger SDU-lektoren.
Her forventer mange politiske iagttagere, at det bliver Donald Trump og Florida-guvernøren, Ron DeSantis, der i sidste ende skal kæmpe om den republikanske nominering.
- DeSantis er mere en ubekendt størrelse. Han kan ikke vinde et præsidentvalg uden af få en del af de republikanske Trump-vælgere med sig. Men ingen ved, hvilken udenrigspolitik han faktisk vil føre – særligt over for Ukraine, hvis han ender i Det Hvide Hus.