USA har god grund til ny kritik af Kina, siger korrespondent
Amerikanerne udtrykker endnu en gang bekymring over, at Kina overvejer at yde "dødbringende" hjælp til Rusland.
I sidste uge var den kinesiske topdiplomat Wang Yi på besøg i Moskva, og i dag lander den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, i Beijing.
Det er ifølge amerikanerne eksempler på, at Kina har valgt side i krigen i Ukraine.
- Kina har hjulpet Rusland med diplomatisk, politisk og økonomisk støtte samt retorisk støtte ved at gentage Ruslands farlige propaganda og desinformation på verdensscenen, sagde udenrigsministeriets talsperson, Ned Price, på en pressebriefing mandag.
Det har fået amerikanerne til at kalde kinesernes forsøg på at opretholde en facade af neutralitet for uærligt.
- Kina har sagt til verden, at de ikke vælger side. De har forsøgt at fremstille sig selv som oprigtige mæglere, men både i ord og handling har Kina været alt andet end oprigtige, fortsatte Ned Price.
Kinas rolle
Den amerikanske udlægning kan TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, godt genkende.
- Kina har ingen interesse i at blande sig aktivt i en krig i Europa, men vil gerne positionere sig som en ansvarlig og fredelig stormagt. Derfor passer rollen som fredsmægler Kina godt. Problemet er, at Kina ikke er neutral i praksis, men hele tiden hælder til den russiske side, siger hun.
Christina Boutrup peger blandt andet på, at samhandlen mellem Kina og Rusland er øget under krigen. Sidste år voksede den med 30 procent, mens Rusland overhalede Saudi-Arabien som den største olieeksportør til Kina. Det er ganske væsentligt, da Kina er verdens største aftager af olie.
Derudover har man hjulpet Rusland ved at stemme blankt i FN, mens kinesiske statsmedier har undladt at kalde krigen for krig, men i stedet bruger "konflikt" eller "krise" om situationen i Ukraine.
Statsmedier promoverer også aktivt, at det er NATO med USA i spidsen, der med udvidelsen mod øst har presset Rusland op mod en mur og tvunget landet til at reagere, siger Christina Boutrup.
Bekymring over våben til Rusland
Ned Price brugte pressebriefingen på endnu en gang at udtrykke amerikanernes bekymring for, at Kina begynder at levere dødbringende våben til Rusland.
Det ligger i tråd med tidligere udmeldinger fra USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, der i en række interviews har hævdet, at Kina overvejer at levere våben og ammunition til Ruslands krig mod Ukraine.
Ned Price blev på pressemødet spurgt ind til, hvilken form for våben de frygter, at kineserne vil kunne levere, men det var ikke noget, han kunne svare detaljeret på.
I stedet påpegede han, hvordan droner leveret fra Iran har skabt store udfordringer for militæret og civile i Ukraine, inden han understregede, at Kina har ressourcer og teknologi til rådighed, der overgår iranernes med længder.
Lukasjenko i Beijing
Aleksandr Lukasjenkos besøg i Beijing tirsdag var også noget, der blev adresseret på pressebriefingen. Det er nemlig noget, der for amerikanerne er med til at bekræfte Kinas position.
- At Kina nu engagerer sig med Lukasjenko, som i realiteten har afgivet sin egen suverænitet til Rusland, er endnu et tegn på Kinas dybere engagement med Rusland, sagde Ned Price om besøget.
Kina bevæger sig på kanten af den neutralitet, de hævder at have i Ukraine-krisen, når Wang Yi besøger Vladimir Putin, og man tager imod Lukasjenko i Beijing. Det siger Kristian Mouritzen, der er international analytiker hos Berlingske til TV 2.
En opfordring og en trussel
Kina blev på pressebriefingen opfordret til at bruge sin indflydelse på en konstruktiv måde fremadrettet. Særligt fordi der er en gruppe lande, der for nuværende holder sig neutrale, men kan blive presset til at tage stilling, hvis Kina skulle gå dybere ind i krigen.
Det er ifølge Kristian Mouritzen en af grundene til, at Kinas støtte er så vigtig for Vladimir Putin. Fordi udover den styrke det i sig selv vil være at alliere sig med Kina, så vil neutrale lande som Indien og Sydafrika med stærke forbindelser til Kina muligvis også vælge side.
Det vil dog ikke være ensbetydende med, at Indien vil levere våben til Rusland, hvis det skulle ske, vurderer analytikeren.
Ned Price kom udover sin opfordring også med en klar besked til Kina.
- Vi fortsætter med at advare meget tydeligt om de konsekvenser, der vil ramme Beijing, hvis de fortsætter ad denne vej, sagde han med henvisning til levering af militært isenkram fra Kina.
Risiko for Kina
Der er mange farer forbundet med at gå mere ind i krigen for Kina, der er ved at komme sig økonomisk efter covid-19. De er ikke vant til, at der for alvor kommer en systematisk modstand og måske også et omfattende boykot, hvis de begynder at levere våben til Rusland, siger Kristian Mouritzen.
Det bakkes op af Christina Boutrup, der ikke mener, at USA behøver at bekymre sig om, at Kina vil levere våben til Rusland.
- Kina har ingen interesse i at sende våben til Rusland, fordi det ville være at krydse den røde linje i forholdet til USA og Europa og øjeblikkeligt vil udløse sanktioner mod Kina, siger hun.