Ukraine afslører sit mål for kommende modoffensiv
For at opnå sine strategiske mål vil ukrainerne blandt andet drive en kile ind i den russiske front i det sydlige Ukraine, lyder planen.
Til foråret vil Ukraines væbnede styrker være klar til at indlede en ny modoffensiv mod den russiske besættelsesmagt.
Det siger Vadym Skibitskyj, vicechef for Ukraines militære efterretningstjeneste, GUR, søndag i et interview med den tyske mediekoncern Funke.
Præcist, hvornår ukrainerne vil være klar, kan han ikke sige.
Det afhænger af flere faktorer, heriblandt leveringen af våben fra Vesten, som spiller en vigtig rolle i den ukrainske kamp for at modstå Ruslands invasion, forklarer Skibitskyj.
Men det overordnede mål for Ukraine er uændret. Hele det ukrainske territorie skal befries fra russerne – herunder Krim-halvøen og de områder i det østlige Ukraine, som siden 2014 har været under russisk kontrol.
- Vi stopper først, når vi har fået vores land tilbage, som grænserne tegnede sig i 1991 (ved Ukraines uafhængighed fra Sovjetunionen, red.). Det er vores budskab til Rusland og til det internationale samfund, siger GUR-vicechefen.
Og første skridt er den kommende modoffensiv.
Afslører plan for offensiv
I interviewet fortæller Vadym Skibitskyj om de planer, som Ukraine har lagt for at nå sine strategiske militære mål.
- Vi prøver at drive en kile ind i den russiske front i syden – mellem Krim og det russiske fastland, forklarer han.
Et år inde i krigen anslås Rusland at have kontrol med omkring 20 procent af Ukraines territorie. Det strækker sig fra et stort område i det østlige Ukraine og ned langs de sydlige regioner Zaporizjzja og Kherson, hvorfra der er adgang til Krim-halvøen.
Og det er altså et sted langs denne landkorridor, at ukrainerne vil afskære russerne i en kommende offensiv.
Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff, der er major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, vil det være helt oplagt at forsøge at afskære russerne landvejen til Krim ved at angribe ned i retning mod Det Azovske Hav.
- Det vil netop lave en kile ned og opdele de russiske styrker i vest og øst. Det indskrænker russernes manøvrerum, og de risikerer at blive omringet, hvilket er en soldats værste mareridt, forklarer han til TV 2.
Hvis det skal lykkes for ukrainerne, vurderer Alexander Høgsberg Tetzlaff, at de skal lave et stort angreb med de mange nye kampvogne fra Vesten på et åbent bevægeterræn, da det er noget, som russerne vil have svært ved at stoppe.
Herefter skal ukrainerne være i stand til at sætte sig og kunne forsvare et område helt ned til havet.
- Men hvis det lykkes, er det noget, der kan bryde den meget statiske krig, og det vil være et pansret knytnæveslag lige ind i fjendens solar plexus, mener han.
Er plan reel eller røgslør?
Hvis Ukraine formår at genvinde kontrol over et område i den sydlige del af landet, så Rusland ikke længere har passage til Krim, vil den eneste adgang fra Rusland til halvøen være gennem luften eller via Kertj-broen.
Den strategisk vigtige bro blev i oktober sidste år ødelagt efter en voldsom eksplosion, som Rusland beskylder Ukraine for at stå bag.
Siden har russerne arbejdet på højtryk for at få den klar igen, og tidligere i denne uge fortalte Ruslands vicepremierminister, Marat Khusnullin, at broen nu er helt genåbnet for trafik.
- Men hvis jeg var russer, ville jeg være meget bekymret ved kun at have broen til at fragte logistik frem til Krim, fordi den er mere sårbar. Så strategisk vil det have stor betydning at afskære russerne landvejen til Krim, og det vil kunne ændre hele dynamikken for krigen i syd, forklarer Alexander Høgsberg Tetzlaff.
Militæranalytikeren hæfter sig dog ved den ukrainske åbenhed om planerne.
- Det giver så meget mening militært operativt, at det næsten er for oplagt. Så spørgsmålet er, om de rent faktisk også har tænkt sig at lave den plan, vi alle sammen tror, eller om de mange kampvogne bliver sendt et andet sted hen, siger han.
Varsler angreb på russisk territorie
Foruden en plan om at afskære Ruslands landpassage til Krim-halvøen afslører vicechefen for den ukrainske militære efterretningstjeneste også et andet muligt mål for de kommende måneders offensiv.
Ifølge Skibitskyj er det nemlig ikke utænkeligt, at Ukraine vil forsøge at ramme mål inde i Rusland.
- Det er muligt, at vi også vil ødelægge våbendepoter eller militært udstyr på russisk territorium, for eksempel rundt om byen Belgorod, hvorfra der bliver lanceret angreb på Ukraine. Det udgør for eksempel en trussel mod Kharkiv, forklarer han til Funke Media Group.
Udmeldingen er opsigtsvækkende, for selvom der under krigen har været adskillige eksempler på angreb på den russiske side af grænsen, har Ukraine ikke officielt taget ansvar for angrebene.
Blandt andet er flere russiske militærbaser blevet udsat for droneangreb, men også grænsebyen Belgorod har været centrum for en række eksplosioner og brande. Ifølge russiske myndigheder er mindst 25 personer dræbt og tusindvis drevet på flugt fra deres hjem i russiske grænseregioner som følge af angreb, som Ukraine beskyldes for at stå bag.
- Jeg tror mest, at denne udmelding fra Ukraine handler om at gøre russerne bekymrede og skabe usikkerhed i det russiske bagland. Truslen om ukrainske angreb kan tvinge russerne til at flytte deres materiel længere væk fra frontlinjen, og det kan få stor betydning for hele det russiske logistikapparat i krigen, mener Alexander Høgsberg Tetzlaff.
I anledning af årsdagen for Ruslands invasion gav chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, i sidste uge et interview, hvor han gjorde status på krigen.
Her forudsagde han, at der vil komme et vendepunkt i krigen med afgørende kampe "i midten til slutningen af foråret".