Ny verdensorden efter Ruslands krig – et jerntæppe sænker sig igen over Europa, mener eksperter
Krigen i Ukraine har forandret Europa, og måske vender vi aldrig tilbage til situationen, som den så ud før 24. februar 2022.
Et år inde i Ruslands invasion har vi intet klart svar på, hvor og hvornår krigen i Ukraine ender.
Men uanset udfaldet kommer vi til at stå tilbage med et forandret Europa.
Ruslands militære aggression har på mange måder ført kontinentet tilbage til koldskrigstiden, og et nyt jerntæppe er ved at lægge sig over Europa. Det mener flere eksperter, som TV 2 har talt med.
- Den politiske situation i Europa er fundamentalt forandret, forklarer Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Han peger på, at Rusland allerede er blevet – og i stigende grad vil blive – afkoblet de europæiske økonomier og diplomatier.
Politisk og militært er afstanden mellem vest og øst bare vokset og vokset.
- Der sænker sig igen en mur ned igennem Europa, og den vil i stigende grad bestå af vestligt stål, eftersom NATO opruster sin militære tilstedeværelse på sin østlige grænse mod Rusland. Det kommer Rusland, ligegyldigt hvordan det kommer til at gå i Ukraine, til at tage til efterretning på en eller den anden måde, mener Kristian Søby Kristensen.
Resultatet vil være, at vi igen i Europa vil se tropper, der står over for hinanden på hver side af grænserne hos NATO-landene og hos Rusland og til dels Hviderusland.
Jerntæppet i Europa
Militærforskeren tror aldrig, vi kommer til at se et Europa, som det så ud før 24. februar 2022, hvor Rusland indledte sin invasion.
Det kommer i hvert fald til at tage et stykke tid, lyder vurderingen.
- Vi ser ind i en fremtid, hvor der vil være et højt spændingsniveau i Europa. Der vil være et vestligt Europa, og så vil det være et russiskdomineret Europa. Og der vil være en høj grad af konflikt mellem de to – både økonomisk og politisk, mener Kristian Søby Kristensen.
Ruslands krig i Ukraine har for mange vakt minder om blodsudgydelserne i Centraleuropa i mellemkrigsårene og under Anden Verdenskrig, hvor selvsamme region på hårdeste vis mærkede konsekvenserne af Sovjetunionens diktatur.
I de efterfølgende årtier under Den Kolde Krig forblev Europa splittet med jerntæppet, der symboliserede opdelingen med de vestlige demokratier på den ene side og det sovjetiske styre på den anden.
Den Kolde Krig fortsatte frem til Sovjetunionens fald i 1991, men det seneste årti er fronterne igen blevet trukket op med Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 og NATO’s udstationering af tropper i de baltiske lande.
Men krigen i Ukraine har for alvor pustet til ideen om, at vi befinder os i en ny kold krig, vurderer Mette Skak, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
- Vi får et Europa, der er præget af en kold krig, hvor der i billedlig forstand kommer til at være et jerntæppe rundt om Rusland, forklarer hun.
En ny verdensorden
Der er dog nogle væsentlige forskelle på Den Kolde Krig, der især var kendetegnet ved konflikten mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen, og situationen i dag.
I dag er USA verdens eneste supermagt, mens flere nye stormagter er kommet til og har lavet forskydninger i verdensordenen – tydeligst med Kinas voksende rolle på den internationale scene.
Selvom kineserne ikke officielt støtter Ruslands krig i Ukraine, er forholdet mellem Kina og Rusland blevet forstærket de senere år, i takt med at også de diplomatiske uenigheder med USA er taget til.
- På det globale niveau vil vi fremover se en bipolaritet – altså en todelt verden – hvor det på den ene side er USA og dets allierede, der har det store ord at skulle have sagt, og Kina, som på den anden side vil have de store ord at skulle have sagt, mener Mette Skak.
Den splittede verdensorden har vist sig tydeligt under krigen i Ukraine, hvor den vestlige verden har stået meget alene i den udtalte fordømmelse af Rusland og støtte til Ukraine.
Mange lande i andre dele af verden har holdt sig mere neutrale.
Atomtruslens tilbagevenden
Alligevel er sammenligningen med Den Kolde Krig nærliggende.
Og den blev ikke mindre, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, i den forgange uge suspenderede sin atomaftale med USA.
Aftalen, der blev indgået efter Den Kolde Krigs afslutning og senere fornyet i den såkaldte New START-aftale, indebar nedrustning og gennemsigtighed i de to landes atomarsenaler samt kontrol af hinandens atomvåbenfaciliteter.
Beslutningen er blevet mødt med kritik fra USA og NATO, og for første gang i mange årtier er der ikke nogen begrænsninger eller kontrol med de to store atommagters arsenaler.
De fleste eksperter tvivler fortsat på, at Rusland har nogen interesse i at ende i en atomkrig, men alene truslen om det har ført verden tilbage til koldkrigsretorikken.
At vi overhovedet er endt her igen med krig i Europa og et nyt jerntæppe, skyldes ifølge Mette Skak, at Rusland er en reaktionær stormagt, der lever i fortiden.
- Rusland er bagudskuende, mens resten af verden ser fremad, mener hun.