I naboland kæmper regeringen mod alt russisk – men Putin har stadig tilhængere
Langt de fleste i Letland støtter Vesten og NATO, men i byen Daugavpils tæt på grænsen til Hviderusland ser det anderledes ud.
Der bliver mere øde og forblæst. Der bliver flere skæve træhytter og færre grå boligblokke. Til gengæld er der masser af skov og sneklædte marker langs vejen mod Letlands sydøstlige hjørne.
Her 25 kilometer fra grænsen til Hviderusland ligger de russisktalendes hovedby Daugavpils.
Og her er der på alle måder langt til Rigas velstand, de hyggelige caféer og et pulserende natteliv i hovedstadens historiske centrum.
I den østlige industriby taler 80 procent af befolkningen russisk, og selvom Letlands regering har gjort, hvad den kunne for at udradere alt, hvad der minder om støtte til Putin og krigen i Ukraine – så er det tilsyneladende ikke rigtig lykkedes.
- Putin er en stærk præsident, han står i spidsen for en stor nation, og han har gjort meget for os russere, siger den 31-årige Julia Doriva, der til daglig er ekspedient i en boghandel.
En pedel på det lokale universitet går så vidt som til at sammenligne Putin med Jesus.
- Jesus var også alene og husk på, hvordan han blev angrebet. Putin er alene og se, hvor mange, der angriber ham. Putin er retfærdig, og om 5-6 år vil der blive bygget statuer af ham. Bare vent og se, siger 63-årige Igor Jevremov.
Når du støtter Rusland, hvorfor tager du så ikke til Rusland og lever der?
- Måske gør jeg det. Men jeg er jo født her, og jeg støtter mine folk her, lyder svaret.
Rusland som Ukraines beskytter
Som i resten af verden har folk i Daugavpils fulgt Vladimir Putins tale til nationen, hvor han suspenderede en aftale om atomnedrustning og anklagede Vesten for at stå bag krigen i Ukraine.
Men i modsætning til mange andre steder er det nemt at finde forståelse for Putins budskaber i det østlige Letland.
- Det er NATO, der startede krigen, siger pensionisten Nikolai Petrov, der går tur på byens hovedstrøg med sin kone.
Han stiller spørgsmålet ”Hvem var det, der sendte våben til Ukraine, og hvorfor?”
Og svarer selv:
- For at angribe Rusland. Det er sådan krigen begyndte. Rusland gik ind for at beskytte russerne i Ukraine på det helt rigtige tidspunkt, siger Nikolai Petrov.
Forbud mod sprog og medier
En nylig meningsmåling viser, at stadig færre støtter krigen i Ukraine, mens 82 procent støtter Ukrainernes modstandskamp.
Men mange mener, at den slags målinger blev utroværdige, siden Letland forbød støtte til Ruslands krig i Ukraine, og folk blev anholdt og straffet med bøder.
I Daugavpils er der åbenlys utilfredshed med en række lovstramninger i kølvandet på Ukraine-krigen, der forbyder russisk TV og fra 2025 også russisk som hovedsprog i skolerne.
Derudover bliver russiske statsborgere i Letland tvunget til at lære lettisk på sprogkurser. Ellers risikerer de at miste deres permanente opholdstilladelse.
Og så er der nedrivningerne af monumenter til ære for sovjethærens sejr over Nazityskland i 1944. Da det skete i Daugavpils, blev 37 anholdt. På byens rådhus vækker det stadig harme.
- Det er svært at beskrive i ord, hvad jeg føler, siger byens viceborgmester Aleksejs Vasiljevs fra partiet Unionen af Russere i Letland.
Han var selv med som tilskuer og sukker dybt, mens han på sin computerskærm ser billederne fra den oktober-nat, hvor obelisken blev revet ned.
- Det var en historisk fejltagelse, som vil splitte befolkningen i mange år fremover. Jeg har selv bedsteforældre, der kæmpede i den krig, og her i Daugavpils døde mange i nazisternes koncentrationslejr, siger han.
FNs menneskerettighedsråd kritiserede tidligere på måneden Letlands planer om, at forbyde russisk som hovedsprog i skolerne.
- Disse ændringer som kraftigt begrænser undervisning i minoritetssprog er i strid med internationale standarder for menneskerettigheder, lød det fra en ekspertgruppe, som mente, der er tale om ulovlig diskrimination.
Det afviser den lettiske regering, som siger at det er nødvendige tiltag i lyset af 50 års sovjetisk besættelse, hvor mange russere emigrerede til Letland.
På et tidspunkt udgjorde de næsten halvdelen af befolkningen. I dag er det faldet til under en tredjedel.
Også nabolandene Estland og Litauen har det forløbne år gennemført en række love, der skal modvirke prorussiske holdninger i befolkningen.