Ukraine risikerer at løbe tør for ammunition: - Europa er blevet taget med bukserne nede, siger ekspert
Den europæiske våbenindustri er primært udfordret på sin produktionskapacitet, lyder det fra flere militæreksperter.
Ukraine har hårdt brug for krudt og kugler efter næsten ét års krig mod den russiske hær.
Landets ammunitionslagre kan være tømte i løbet af et par uger, og derfor mødes EU's 27 udenrigsministre mandag i Bruxelles for at diskutere den fortsatte militærstøtte til Ukraine.
- Zelenskyj og ukrainerne modtager masser af klapsalver, men ikke nok ammunition, hvilket er et paradoks, siger EU's udenrigschef, Josep Borrell, forud for mødet.
Derfor er der ifølge vicepræsidenten for Europa-Kommissionen brug for øjeblikkelig handling i form af bedre forsyning af våben og ammunition til det krigshærgede land.
Estland har foreslået, at EU-medlemslandene i fællesskab skal stå for disse indkøb, hvilket støttes af Josep Borrell, der opfordrer til, at EU accelererer militærstøtten til Ukraine.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ønsker at modtage den nye ammunition så hurtigt som muligt, og EU vil gerne levere, men på trods af enigheden er der alligevel problemer.
En række militæreksperter siger til TV 2, at der er en række udfordringer forbundet med at levere krudt, kugler og våben til de ukrainske soldater.
Disse kan kort opsummeres til:
- Stor og kompleks våbenindustri
- Produktionskapacitet skal øges
- Mangel på lagre og råmaterialer
Mangel på ordrer
Forsyningen af ammunition til den ukrainske hær har i løbet af de seneste 12 måneder vist sig at være særligt besværlig.
Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker ved Tænketanken Europa, forklarer, at man i adskillige måneder har kunnet se, at Vestens produktion af våben – og i særdeleshed ammunition – ikke har været tilstrækkelig for de ukrainske soldater.
- På et eller andet tidspunkt løber man tør og skyder tomt. Det er skidt, som situationen er i Ukraine, siger Jacob Kaarsbo.
Han forklarer problemerne med, at våbenindustrien er stor og kompleks.
Ifølge senioranalytikeren er behovet for våben og ammunition til Ukraine "meget stort" lige nu, men EU-landene har ikke haft mulighed for at skrue op for produktionen.
Der skal nemlig ligge en konkret ordre, før våbenproducenterne foretager sig noget, lyder det.
- Våbenindustrien har paradoksalt nok manglet ordrer. EU-landene har kigget på hinanden og afventet nationale beslutninger, forklarer Jacob Kaarsbo.
Han kalder det "bydende nødvendigt" at udruste de ukrainske soldater med ny ammunition og våben, hvis krigen realistisk set skal afsluttes inden for en overskuelig fremtid.
Hvis ikke det bliver til virkelighed, vil konflikten ifølge Jacob Kaarsbo fryse fast, eller også vil det værst tænkelige ske – at Rusland vinder krigen.
Begrænsede ammunitionslagre
Hans Peter Michaelsen er uafhængig forsvarsanalytiker, og han deler bekymringen om at få skaffet nok krudt og kugler til fronten i Ukraine i tide.
Militæreksperten mener, at våbenindustrien primært er udfordret på sin produktionskapacitet.
- Våbenindustrien producerer udelukkende ud fra de ordrer, som de får. De smider ikke adskillige milliarder efter ammunition eller våben til et lager, hvis ingen vil aftage produkterne, siger Hans Peter Michaelsen.
EU-landene har fra krigens start haft noget ammunition liggende på lager, men man har slet ikke været gearet til en storkonflikt som den nuværende i Ukraine. Og i Danmark har ammunitionslagrene næsten stået tomme i årevis.
Endelig er råmaterialerne til ammunition blevet svære at få fat på.
- Europa er blevet taget med bukserne nede, mener Hans Peter Michaelsen.
Jacob Kaarsbo er enig i, at det er helt afgørende, at våbenindustrien øger sin produktionskapacitet, så Ukraine i sidste ende kan være i stand til at befri sit eget land.
På den baggrund vil det ifølge senioranalytikeren være et stort skridt fremad, hvis de 27 EU-lande kan blive enige om at koordinere våbenindkøb i fællesskab i fremtiden.
- Klokken er ved at være fem minutter i tolv. Udenrigsministrene skal tage en beslutning i denne uge, så EU kan blive mere effektiv, siger Jacob Kaarsbo.
Ekstra arbejdsskift
De europæiske lande har ikke investeret i at have et beredskab af våben og ammunition siden Berlinmurens fald i 1989, forklarer Joachim Finkielman, der er direktør i Dansk Industri (DI) for Forsvar og Sikkerhed.
Derfor er de fleste virksomheder gearet til at levere ”lige til tiden” og har ikke en overflod af ekstra produktionskapacitet.
Dette kan ikke ændres over natten, men en mulig løsning kan ifølge DI-direktøren være, at våbenindustrien øger sin produktion til en vis grad ved hjælp af ekstra arbejdsskift og bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter.
- Men hvis man skal forøge produktionen markant, kræver det investeringer, og det vil tage tid og også kræve, at man politisk klart tilkendegiver, at man er parat til at aftage produkterne, påpeger Joachim Finkielman.
Han forklarer, at der findes et loft over produktionskapaciteten fra europæisk side, og skal denne ændres, er der behov for at opføre nye våbenfabrikker.
Men våbenproducenterne vil ikke foretage dyre investeringer blot for at levere ammunition og våben til Ukraine i et års tid.
- De skal være garanteret et marked over længere tid, forklarer Joachim Finkielman.
Mange spørgsmål
Hvis EU ender med at følge det estiske forslag og i fællesskab skal stå for at indkøbe krudt og kugler for EU-penge, vil det ifølge TV 2s korrespondent Divya Das være en helt ny situation.
- Det vil være et komplet nybrud i den måde, som EU fungerer på, siger hun.
Der er dog stadig mange uafklarede spørgsmål, og derfor er der tale om indledende drøftelse blandt de 27 EU-udenrigsministre.
- Hvem skal underskrive kontrakterne? Hvor kommer pengene fra? Og hvor skal produktionen af ammunition og våben ligge? lyder det fra Divya Das.