Krigen i Ukraine

Tabene er enorme - her er status efter et års krig i Ukraine

af

Antallet af døde vokser dag for dag, og ødelæggelserne er enorme. TV 2 giver dig her en samlet status på krigen i Ukraine.

Ruslands invasion i Ukraine har nu varet i et år.

På fredag er det årsdag for de første bombardementer, der tidligt om morgenen 24. februar 2022 vækkede ukrainerne, mens russiske kampvogne og tropper rykkede ind over grænserne.

Siden er millioner sendt på flugt, titusindvis af mennesker har mistet livet, og store dele af Ukraine er forvandlet til en slagmark. TV 2 giver dig her et samlet overblik over status på invasionen, dræbte og de øvrige konsekvenser efter et år med krig.

Landsituationen

Allerede før invasionen havde Rusland og prorussiske styrker siden 2014 besat omkring 42.000 kvadratkilometer land i Ukraine (Krim-halvøen og dele af Donetsk og Luhansk).

Få uger inde i invasionen var det russiskkontrollerede område vokset til omkring 161.000 kvadratkilometer, svarende til mere end en fjerdedel af Ukraines samlede territorium.

Derefter formåede ukrainerne at slå de russiske styrker tilbage i det nordlige Ukraine, og Rusland har siden sommeren koncentreret sin offensiv i den østlige og sydlige del af landet.

Ved en stor modoffensiv i efteråret lykkedes det igen ukrainerne at genvinde territorium i det nordøstlige Ukraine og ved Kherson nord for Dnepr-floden.

I november anslog tænketanken Institute for the Study of War, at Ukraine havde befriet et samlet areal på cirka 74.000 kvadratkilometer fra de russiske styrker siden invasionens begyndelse.

Det efterlader Rusland med fortsat kontrol over knap en femtedel af Ukraines territorium.

De seneste måneder har de mest intense kampe været koncentreret om frontlinjen i det østlige Ukraine, hvor Rusland nu menes at have indledt en ny offensiv.

Russiske tabstal

Der findes ingen bekræftede tabstal for de russiske styrker, og Rusland har kun få gange selv meldt ud om sine tab. Senest var i september, hvor forsvarsminister Sergej Sjojgu berettede om 5937 dræbte.

Ifølge de ukrainske styrker er 142.860 russiske soldater enten dræbt eller på anden vis gjort ukampdygtige.

Vestlige efterretninger anslår det samlede russiske mandefald (hæren + Wagner-lejesoldater) til at være omkring 180.000-200.000. Heraf er omkring 40.000-60.000 dræbt, lyder vurderingen.

En løbende opgørelse fra BBC Russian og det uafhængige russiske medie Mediazona, som er baseret på offentligt tilgængelige informationer, har registreret mindst 14.093 dræbte russere.

Ukrainske tabstal

Ligesom det er tilfældet med russerne, findes der ikke et bekræftet tabstal for de ukrainske styrker.

Mykhajlo Podoljak, der er rådgiver for Ukraines præsident, oplyste ifølge BBC i december, at 10.000-13.000 ukrainske soldater havde mistet livet.

Rusland sagde tilbage i september, at over 61.000 ukrainske soldater var dræbt og knap 50.000 såret.

Vestlige eksperter og efterretninger anslår det ukrainske militærs samlede tab (dræbte og sårede) til at være mindst 100.000.

Civile tabstal

Mindst 7200 civile er bekræftet dræbt i Ukraine, siden Rusland indledte sin invasion sidste år. Heraf er de 438 børn.

Det fremgår af den seneste opgørelse fra Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR), der løbende har indsamlet oplysninger om de civile tabstal.

FN-organisationen understreger, at de reelle tabstal formodes at være langt højere. Nogle af de hårdest ramte områder, hvor der er meldinger om talrige civile ofre, er således ikke inkluderet i statistikken. Det skyldes, at OHCHR's mission i Ukraine endnu ikke har haft mulighed for at bekræfte tallene.

I januar sagde Andrij Jermak, der er stabschef for den ukrainske præsident, at "over 9000" civile var blevet dræbt, men også de ukrainske myndigheder mener, at det faktiske tal er langt højere.

Den amerikansk generalstabschef, Mark Milley, har anslået, at op mod 40.000 civile ukrainere kan være dræbt.

Der har også været enkelte civile dødsfald i Rusland som følge af beskydninger og eksplosioner i de russiske grænseregioner. Her anslås dødstallet at være omkring 25.

Flygtninge

Da Rusland indledte sit angreb på Ukraine, flygtede mange ukrainere ud over landets grænser. Det skete i alle retninger, men særligt i vestlig retning mod Europa.

Ifølge en opgørelse fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er der registreret over otte millioner ukrainske flygtninge i andre lande siden 24. februar 2022.

Nogle er siden rejst tilbage til Ukraine, mens omkring 4,8 millioner ukrainere ifølge UNHCR er registreret under midlertidig beskyttelse i europæiske lande.

Som det fremgår af oversigten har 2,8 millioner ukrainere krydset grænsen til Rusland. Ifølge russerne er der tale om humanitære evakueringer af russisksindede ukrainere, mens Ukraine og nogle øjenvidner kalder det for ulovlige tvangsdeporteringer.

Derudover er der i øjeblikket omkring 5,3 millioner internt fordrevne i Ukraine, anslår UNHCR.

- Krigen viser ingen tegn på at aftage, og desværre ser det værste ud til at være langt fra overstået. De humanitære behov i Ukraine vil sandsynligvis forblive høje, da den fortsatte beskydning retter sig mod civil- og energiinfrastruktur, der gør ondt på befolkningen, siger Anders Aalbu, talsmand for UNHCR i de nordiske lande, til TV 2.

Russiske materielle tab

Det militære efterretningsnetværk Oryx har siden invasionens start omhyggeligt talt op, hvor meget militært materiel de to parter har mistet under kampene.

Oryx medregner kun det materiel, der via fotografier kan dokumenteres ødelagt eller erobret, så mediets opgjorte tabstal skal tages som et minimumstal.

Ifølge Oryx har Rusland mistet mindst 9297 stykker materiel (heraf er 5886 ødelagt, 262 beskadiget, 366 efterladt og 2783 erobret af ukrainske styrker). Det tæller blandt andet:

  • 1748 kampvogne

  • 786 panservogne

  • 2088 infanterikampkøretøjer

  • 296 pansrede mandskabsvogne

  • 222 letpansrede køretøjer

  • 2289 lastbiler, køretøjer og jeeps

  • 72 fly

  • 77 helikoptere

  • 12 flådeskibe

  • 515 artilleripjecer

  • 175 raketkastersystemer

  • 95 jord-til-luft-missilsystemer

- Rusland begyndte krigen med omkring 3000 operationelle kampvogne, så der er en god mulighed for, at Rusland har tabt halvdelen af sine brugbare kampvogne, siger Jakub Janovksy, militæranalytiker ved Oryx, til CNN.

Ukrainske materielle tab

Ifølge efterretningsnetværket Oryx har Ukraine mistet mindst 2988 stykker materiel (heraf er 1884 ødelagt, 142 beskadiget, 75 efterladt og 886 erobret af russiske styrker). Det tæller blandt andet:

  • 467 kampvogne

  • 269 panservogne

  • 491 infanterikampkøretøjer

  • 227 pansrede mandskabsvogne

  • 311 letpansrede køretøjer

  • 515 lastbiler, køretøjer og jeeps

  • 58 fly

  • 29 helikoptere

  • 25 flådeskibe

  • 216 artilleripjecer

  • 41 raketkastersystemer

  • 88 jord-til-luft-missilsystemer

Ukraine er løbende under krigen blevet forsynet med våben og andet materiel fra sine allierede i Vesten. Det kan du få et fuldt overblik over her.

Ødelæggelser i Ukraine

Siden invasionens begyndelse har Ukraine beskyldt Rusland for også at beskyde og bombe civile mål.

I december sagde parlamentariker og medlem af den nationale sikkerheds-, forsvars- og efterretningskomité Fedir Venislavskyj, at Ruslands militær foreløbig havde ødelagt 38.000 beboelsesbygninger, 2719 skoler og flere end 1250 sundhedsinstitutioner.

Derudover har krigen medført omfattende ødelæggelser på Ukraines kritiske infrastruktur.

I januar opgjorde premierminister Denys Sjmyhal de samlede omkostninger ved krigens ødelæggelser i Ukraine til 4800 milliarder kroner.

Konsekvenser for Rusland

Ruslands beslutning om at invadere Ukraine har medført en lang række sanktioner fra Vesten.

Flere end 1000 personer og virksomheder er blevet sanktioneret og har fået indefrosset midler i udlandet, og store russiske banker er blevet udelukket fra det internationale betalingssystem SWIFT.

Russiske landshold og klubhold er blevet udelukket af alle internationale sportskonkurrencer, vestlige virksomheder har forladt Rusland, og så har russiske fly fået forbud mod at benytte luftrummet over EU, Storbritannien og USA.

De samme lande har i løbet af 2022 forbudt eller påbegyndt udfasning af import af russisk olie og kul, og EU har indført prisloft på olien. Derudover har Tyskland bremset godkendelsen af gasledningen Nord Stream 2, og de europæiske lande har fremskyndet processen med at frigøre sig fra russisk gas.

Selvom Rusland har forsøgt at tale betydningen ned, tyder det på, at de vestlige sanktioner begynder at kunne mærkes.

Tal fra Ruslands finansministerium viste tidligere på måneden, at indtægterne falder, mens udgifterne stiger på grund af krigen, hvilket i januar resulterede i et russisk budgetunderskud på cirka 170 milliarder kroner.

Det er ifølge Bloomberg det største underskud for årets første måned i Rusland i mere end 25 år.