Kina beder USA blande sig udenom forholdet til Rusland
Ifølge USA overvejer Kina at støtte Rusland med våben, men det har ifølge kineserne ikke noget på sig.
Kina svarer mandag hårdt igen på USA's anklager om, at kineserne overvejer at levere våben og ammunition til Ruslands krig mod Ukraine.
Der er tale om "falske" påstande fra amerikanernes side, siger talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Wang Wenbin ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Det er USA og ikke Kina, der sender uendelige mængder våben til slagmarken, siger han på et pressemøde og tilføjer:
- Vi opfordrer USA til at reflektere alvorligt over sine egne handlinger og gøre mere for at lindre situationen, fremme fred og dialog og stoppe med at flytte skyld og sprede falsk information.
Den kinesiske reaktion kommer samme dag, som den kinesiske topdiplomat Wang Yi ventes at ankomme til et besøg i den russiske hovedstad, Moskva.
Men ifølge Wang Wenbin er Kinas partnerskab til Rusland ikke USA's anliggende.
- Vi vil aldrig acceptere, at USA peger fingre ad forholdet mellem Kina og Rusland, siger talsmanden.
Korrespondent tror ikke på kinesiske våben
Kritikken fra Kina skyldes udtalelser fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, der søndag på amerikansk tv sagde, at Kina "overvejer at yde dødbringende støtte" til Ruslands krig i Ukraine.
- Alt fra ammunition til selve våbnene. Vi har gjort det meget klart for dem, at det vil skabe seriøse problemer for os og i vores relation, lød det fra Blinken i interviewet på CBS.
Inden da havde Blinken givet lignende udmeldinger i en række interviews med amerikanske tv-kanaler i Tyskland, hvor han i weekenden deltog i sikkerhedskonferencen i München. Her mødtes Blinken lørdag med Kinas udenrigsminister, Wang Yi.
USA har ikke fremlagt nogen beviser for påstanden, som er opsigtsvækkende, dels fordi Vesten har advaret Kina mod at yde nogen form for støtte til Rusland under krigen, og dels fordi kineserne sammen med en række asiatiske og afrikanske lande har indtaget en neutral position i forhold til krigen i Ukraine.
Ifølge TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, er der da heller ingenting, der på nuværende tidspunkt tyder på, at Kina vil forsyne Rusland med våben.
- Det har Kina ingen interesse i, fordi det vil udløse sanktioner og skade Kinas økonomi. Ligesom mange af landene i det globale syd vil Kina bare gerne have fred. De vil gerne kunne handle med alle og nyder godt af globaliseringen, så de har ingen fordel ved yderligere opdeling af verden, forklarer hun.
Christina Boutrup hæfter sig ved timingen i den amerikanske udmelding, der kommer umiddelbart efter, at kineserne på sikkerhedskonferencen i München bekendtgjorde, at de "om kort tid" vil fremlægge et forslag til en fredsplan for Ukraine.
- Kina vil gerne indtage den ledige plads som stormagten, der taler om fred, og det er det præcis modsatte billede, USA maler op med deres udtalelser, mener hun.
Zelenskyj advarer mod alliance
For Ukraine er det helt afgørende, at Kina ikke allierer sig med Rusland.
Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag i et interview med tyske Die Welt.
Allerhelst så Zelenskyj, at kineserne melder sig på ukrainsk side af konflikten, men det er ikke muligt i øjeblikket, vurderer han.
- Men jeg ser dog en mulighed for, at Kina laver en pragmatisk vurdering af, hvad det er, der foregår her. For hvis Kina allierer sig med Rusland, kommer der en verdenskrig, og det, tror jeg, er Kina bevidste om, vurderer Zelenskyj.
Sideløbende med debatten om Kinas relation til Rusland afholder de to lande i disse dage en stor flådeøvelse sammen med Sydafrika.
Kinesisk udstyr er endt i krigen
Historisk har Rusland og Kina haft et kompliceret forhold, men få uger før Ruslands invasion af Ukraine sidste år annoncerede den russiske præsident, Vladimir Putin, og Kinas Xi Jinping et "grænseløst venskab" mellem deres lande.
Og trods Vestens advarsler til Kina er samhandlen mellem de to lande kun vokset det seneste år. Dog ikke i form af våben og militært udstyr, der ville være at krydse en rød linje.
Tidligere på måneden har det amerikanske medie Wall Street Journal bragt flere historier om, at såkaldt dual use-udstyr fra Kina alligevel finder vej til krigen. Betegnelsen dual use bruges om udstyr, der kan anvendes både civilt og militært.
Wall Street Journal kunne på baggrund af blandt andet tolddata fortælle, at civile droner fra den store kinesiske virksomhed DJI er i brug hos russerne ved frontlinjen. Ifølge avisen sker importen dog også gennem tredjelande som De Forenede Arabiske Emirater.
I en erklæring oplyser DJI, at den kinesiske virksomhed modsætter sig brugen af civile droner i krigen, og henviser til, at virksomheden suspenderede sine forretninger med både Rusland og Ukraine i april sidste år.
- Men som med forbrugerelektronik kan DJI-produkter købes online og i butikker i mange lande. Vi kan ikke forhindre forbrugere eller organisationer i at købe dem i andre lande og regioner og så sende dem som gave til Rusland og Ukraine.
I en anden artikel skrev Wall Street Journal, at også udstyr til skibsnavigation, jammere og komponenter til kampfly fra kinesisk statsejede forsvarsvirksomheder er endt i Rusland.