Når verdenstoppen samles i Tyskland, er fokus især på dem, der ikke er inviteret
For et år siden var deltagerne på sikkerhedskonferencen i München knap nået hjem, før Rusland angreb Ukraine. I år er russerne ikke inviteret.
Krigen i Ukraine ventes at blive det altoverskyggende tema, når verdensledere, politikere og sikkerhedseksperter denne weekend er samlet til den årlige sikkerhedskonference i München.
Men det bliver uden den ene af krigens parter. For første gang i to årtier er Rusland ikke inviteret til at deltage i konferencen.
Det er et brud med traditionerne, da også modstandere plejer at være inviteret til konferencen, hvis erklærede mål er at "bidrage til en fredelig løsning på konflikter".
Lyn-analyse
Konferencen i München er det store årlige mødested for verdens sikkerheds- og udenrigspolitiske elite. Jeg har været med – næsten – hvert år siden 2008, og hver gang har russerne været til stede. Så der er noget, der har forandret sig i sikkerhedspolitikken, og det siger en masse om klimaet lige nu, at i år kommer man fra den vestlige verden ikke til at tale med sine modstandere, man kommer kun til at tale om dem.
Chefen for sikkerhedskonferencen, den tyske diplomat Christoph Heusgen, forklarede på et pressemøde tidligere på ugen den manglende invitation til russerne således:
- Ingen kan forvente af os, at vi tilbyder Lavrov (Ruslands udenrigsminister, red.), som dybest set er et talerør for Putin, et forum til hans propaganda.
Russerne deltog heller ikke ved sidste års konference, hvor de dog var inviteret.
Bare fire dage efter konferencens afslutning igangsatte Putin den russiske invasion af Ukraine.
Vesten føler sig snydt
Beslutningen om ikke at ville mødes med russerne falder i tråd med det vestlige synspunkt om, at det på nuværende tidspunkt ikke giver mening at gå i dialog med Rusland.
Det forklarer TV 2s sikkerhedspolitiske korrespondent, Lotte Mejlhede.
- Det handler om, at man synes, at man er blevet snydt, så vandet driver. Man skal kunne tro på dialogen, når man går ind i et rum, for ellers får man ikke nogen dialog. Og situationen er lige nu, at Vesten og NATO ikke tror på dialogen, siger hun.
Ifølge Lotte Mejlhede følte de vestlige lande sig snydt, da de i 2014 indgik i et partnerskab med Rusland, men Putin få uger efter et topmøde i Bruxelles besluttede at annektere Krim-halvøen.
- Man blev taget med bukserne nede. Og man føler sig snydt igen med invasionen af Ukraine, forklarer hun.
Splittet verden i fokus
Krigen i Ukraine er også i centrum i den 174 siders rapport, som offentliggøres forud for sikkerhedskonferencen og tegner de store linjer for, hvad der forventes at skulle diskuteres.
Her stilles der blandt andet spørgsmål som, hvad der skabte grundlaget for Ruslands invasion, og hvorfor så mange stater uden for den rige, vestlige verden har været så tilbageholdne med at støtte Ukraine og fordømme Rusland.
Ifølge rapportens forfattere, heriblandt Christoph Heusgen, hænger den globale sikkerhed uløseligt sammen med spørgsmål om økonomisk velstand, klimaforandringer og landenes nationale interesser.
- Hvis ikke vi adresserer den vrede, som lande i Afrika, Latinamerika og Asien føler mod den internationale orden, som ikke ikke altid har tjent i deres interesser, vil det blive en udfordring at vinde de neutrale som vores allierede i forsvaret af centrale regler og principper, skriver Heusgen.
Uenigheden er blandt andet kommet til udtryk ved de fire afstemninger, FN's generalforsamling det seneste år har gennemført om fordømmelser af Rusland. Selvom alle fire resolutioner er gået igennem, har en lang række lande i primært Asien og Afrika insisteret på at holde sig neutrale og undladt at stemme imod Rusland.
Et andet emne, som ifølge München-rapporten ventes at være højt på dagsordenen, er de stigende spændinger mellem Kina og USA.
Stormagter mødes i korridorerne
Mens Rusland ikke deltager, vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, til gengæld åbne konferencen med sin tale til forsamlingen.
Blandt deltagerne på konferencen er også den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, og udenrigsminister Antony Blinken.
Ifølge Det Hvide Hus vil Harris sideløbende med konferencen afholde bilaterale møder med den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske kansler, Olaf Scholz, og den britiske premierminister, Rishi Sunak, for at diskutere de næste skridt i støtten til Ukraine og sanktioner mod Rusland.
Den amerikanske vicepræsident vil også mødes med statsministrene fra Finland og Sverige for at understrege USA's uforbeholdne støtte til de to nordiske landes ansøgninger om NATO-medlemskab.
Et kig på deltagerlisten afslører også, at russerne ikke er de eneste, som ikke er blevet inviteret til årets konference.
Også Irans repræsentanter er blevet bedt blive væk som konsekvens af landets blodige undertrykkelse af de protester, der det seneste halve år er foregået på tværs af landet.
Sikkerhedskonferencen i München løber fra fredag til søndag.