I dag møder Stoltenberg en meget presset mand, og han er selv på en "svær opgave", siger korrespondent
Erdogan er presset til det yderste efter jordskælv. Torsdag vil NATO's generalsekretær bringe et betændt punkt på dagsordenen.
Hvis Jens Stoltenberg har pakket en kuffert, har han måske også medbragt et talepapir.
Ingen ved præcis, hvad der står på talepapiret, hvis det overhovedet findes. Men hvis det gør, er det nok skrevet med største omhu.
For torsdag besøger Jens Stoltenberg, NATOs generalsekretær, Tyrkiet – landet, der befinder sig midt i den største tragedie i godt 20 år, efter enorme jordskælv jævnede hele bydele med jorden og har kostet tusindvis af tyrkere livet.
Stoltenberg skal mødes med en meget presset mand – landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som selv står på tærsklen af et præsidentvalg i maj, og som af oppositionen hudflettes for på flere punkter at have svigtet sin lidende befolkning.
"Helt klart en svær opgave"
Erdogan befinder sig ifølge TV 2s udlandsjournalist Martin Selsøe Sørensen i “den sværeste periode nogensinde” i sin regeringstid.
Men Jens Stoltenberg er selv en presset mand, for udover at udvise sin og NATO's støtte til sin tyrkiske allierede har han – efter alt at dømme – skriblet et andet og magtpåliggende punkt ned på sit metaforiske stykke papir; muligheden for Sveriges NATO-medlemskab.
Siden slutningen af sidste år har udsigterne til et svensk alliancemedlemskab hængt i en tynd tråd og er af præsident Erdogan blevet dømt helt udelukket.
- Det er helt klart en svær opgave for Stoltenberg, siger Jesper Zølck, TV 2s nordiske korrespondent:
- Problemet er, at man ikke lige nu ved, hvad der skal til for, at Erdogan siger ja. Man ved heller ikke, hvad jordskælvet har af betydning.
Siden jordskælvet ramte i Tyrkiet og Syrien 6. februar, har der været helt tyst fra præsident Erdogan om Sveriges NATO-medlemskab.
Erdogan har udelukket Sverige
Men inden da har det ikke skortet på tordnende ord.
- Sverige skal ikke gøre sig den ulejlighed at prøve på nuværende tidspunkt, sagde Erdogan 1. februar.
Tyrkiet kræver, at Sverige stopper med enhver form for støtte til grupper, som ifølge tyrkerne har forbindelse til det forbudte Kurdiske Arbejderparti, PKK. En gruppe, der står opført på EU's terrorliste, og som i årevis har gjort oprør på tyrkisk grund.
Men dråben, der fik bægret til at flyde over for Erdogan, kom i skikkelse af den dansk-svenske højreradikale partistifter Rasmus Paludan, der kort tid forinden havde brændt en koran af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.
- I Sverige føler man sig fanget i et spil, man ikke rigtig har noget at gøre med, siger Jesper Zølck.
NATO ønsker sig Sverige og Finland som medlemmer midt i usikkerheden foranlediget af Ruslands lovstridige invasion af Ukraine, og ifølge Jesper Zølck er forventningen i både Sverige og Finland, at Stoltenberg vil bringe medlemskabet på banen ved sit møde.
Sverige og Finland har haft en drøm om at indtræde i NATO hånd i hånd. Det ville have en stor symbolværdi, men af praktiske årsager ville det også give mening, fortæller Jesper Zølck. Strategiske planlægninger af landenes forsvar ville alt andet lige blive lettere, hvis begge naboer indtrådte samtidig.
Forventningen er, at Sverige bliver medlem
Nu viser der sig tegn på, at Jens Stoltenberg måske har en anden plan.
På et pressemøde tirsdag åbnede generalsekretæren for første gang en dør på klem for, at de to lande ikke bliver alliancemedlemmer på samme tid.
- Det hovedsagelige spørgsmål er ikke, hvorvidt Finland og Sverige bliver optaget på samme tid, lød det fra Stoltenberg:
- Det hovedsagelige spørgsmål er, at de to bliver optaget som fuldgyldige medlemmer så hurtigt som muligt.
Jesper Zølck, kunne det ikke tolkes om, at Stoltenberg er ved at opgive ævred?
- Nej, det tror jeg ikke. Forventningen, om at både Sverige og Finland kommer ind, er allestedsnærværende. Der er ikke nogen, der seriøst tror, at Sverige ender med aldrig at komme ind i NATO, siger TV 2s korrespondent.
Han fortæller, at der i Finland nu er hvisken i krogene om, hvorvidt landet mon bør tage imod et medlemskab og allerede nu begynde at forberede sig på det.
- Det er nye toner, at Stoltenberg og finnerne finpudser deres udtalelser i øjeblikket i forhold til vigtigheden af, at Sverige og Finland kommer i NATO samtidig. Nu bliver det mere fremhævet, at det er ikke er helt så vigtigt, hvem der kommer ind først, siger Jesper Zølck.