TV 2-korrespondent: Flere frygter en ny kold krig
Flere kinesiske forskere frygter, at sagen om en luftballon kan blive begyndelsen på en ny kold krig, fortæller TV 2-korrespondent Christina Boutrup.
De seneste år har kinesiske statsmedier løbende rapporteret om fremskridt i landets såkaldte luftballon-program. I 2019 blev det eksempelvis fejret, at det var lykkedes at sende en ballon hele vejen rundt om jorden - også hen over USA.
Det fortæller TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, fra Singapore.
- En professor fortalte dengang begejstret: 'Ja, og her flyver den ind over USA'. Så dengang var det ikke så kontroversielt, siger hun.
Men nu er en luftballon pludselig blevet omdrejningspunktet for et nyt lavpunkt i forholdet mellem USA og Kina.
Da ballonen blev opdaget på himlen over USA, lagde Kina ydmygt ud og undskyldte, at de havde en vildfaren vejrballon. Men USA kaldte det for en spionballon, og 4. februar skød et amerikansk militærfly ballonen ned ud for den amerikanske østkyst.
Herefter skiftede retorikken i Kina.
- Kina siger nu, at det handler om at sværte Kina til. I Kina opfattes det her som udtryk for amerikansk indenrigspolitik, hvor den amerikanske præsident, Joe Biden, er svag og derfor bliver nødt til at være hård over for Kina, fortæller Christina Boutrup.
Kina havde foretrukket en diplomatisk løsning bag lukkede døre. Men sådan gik det ikke, tilføjer hun.
Senest har Kina beskyldt USA for også at have sendt amerikanske luftballoner ind i kinesisk luftrum.
En fordel i fremtidens krige
Da kinesiske statsmedier i 2019 rapporterede begejstret om den jordomsejling, et af deres luftskibe havde taget i de yderste luftlag, lagde kinesiske eksperter vægt på luftballoners militære betydning.
Den, som mestrer disciplinen i at flyve i de yderste lag af atmosfæren med ubemandede luftskibe, vil have en fordel i fremtidens krige, lød det.
- Det er sådan, kineserne ser det, forklarer Christina Boutrup.
Kina har i mange år arbejdet målrettet på at udvikle nye teknologier, som skal bruges til de ubemandede luftfartøjer.
Argumenter lyder, at ballonerne svæver i de øverste lag af atmosfæren og kan hænge længe over samme sted, hvorved de kan indsamle meget data og højopløselige billeder. Samtidig er de svære at spotte på en radar, fortæller Christina Boutrup.
Frygten for en ny kold krig
Andreas Bøje Forsby er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med stor viden om Kinas udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han bemærker, at forholdet mellem USA og Kina nu er tilbage på samme historiske lavpunkt som sidste sommer, hvor den amerikanske toppolitiker Nancy Pelosi besøgte Taiwan.
Besøget underminerede ifølge Kina landets suverænitet, da Kina anser Taiwan som en kinesisk provins, mens øen selv afviser det kinesiske suverænitetskrav.
- Der sagde kineserne, at nu kunne de slet ikke samarbejde med amerikanerne på nogen måde. Men de seneste uger og måneder har landene haft en ambition og at genstarte det diplomatiske spor. Nu er de igen tilbage ved bunden, hvor de kaster mudder mod hinanden, siger han.
3. februar skulle USA's udenrigsminister, Antony Blinken, have besøgt Kina, men besøget blev udskudt på grund af sagen med luftballonen.
På gaden i Kina var der flere kinesere, der til en start trak på smilebåndet over sagen med ballonen, fortæller Christina Boutrup. Flere kinesere lavede fis med sagen på nettet.
- Men nu er mange bekymrede for, hvad det her kan betyde for forholdet mellem Kina og USA. Det er jo et kæmpe problem, at man næsten ikke er på talefod mere, siger hun og tilføjer:
- Flere kinesiske forskere føler i højere og højere grad, at det her er begyndelsen på en ny kold krig. Mange har svært ved at se, hvordan forholdet skal blive bedre. Kina udfordrer jo USA's position i verden både økonomisk, politisk, militært og teknologisk.
Efter nedskydningen af den kinesiske ballon 4. februar har USA skudt uidentificerede objekter ned både fredag, lørdag og søndag. Amerikanske og canadiske eftersøgningshold er fortsat i gang med at lede efter vragresterne af de tre nedskudte objekter, og det vides endnu ikke, hvor de kommer fra.