Ruslands forårsoffensiv er begyndt tidligere end ventet – men strategien får eksperter til at undre sig
Rusland angriber massivt mange steder med "menneskelige bølger", som senioranalytiker kalder "blodigt og bestialsk".
Der har over vinteren været talt meget om storoffensiver fra både Ukraine og Rusland til foråret. Men russerne ser ikke ud til at vente på, at blomsterne og bladene springer frem igen.
Mandag sagde NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Rusland allerede har indledt sin store offensiv i det østlige Ukraine.
Mens nogle måske ventede storstilede angreb på de større byer, så ser den russiske indsats foreløbigt ganske anderledes ud.
Jens Stoltenberg talte om, at Rusland forsøger at gøre op for en mangel i kvalitet ved at tage deres overtal af styrker i brug. Og de er klar til at få store tab, lød det.
Den pointe går igen hos flere analytikere, og særligt med kampene omkring byen Vuhledar har mange undret sig over den russiske strategi. Også militærbloggere i Rusland.
Russiske styrker i kaotiske scener
Det ligner kaotiske scener.
Russiske kampvogne og personel forsøger at trænge frem i åbent terræn ved Vuhledar, mens ukrainsk artilleri lander på og omkring kampvogne og soldater. De kører over miner på markerne og trækker sig tilbage i hast, mens ilden brænder ud af nogle kampvogne.
Det er, hvad videoer fra ukrainske militærdroner, som CNN har geolokaliseret, viser af kampene ved byen over de sidste to uger. Du kan se nogle af optagelserne øverst i denne artikel.
Søndag vurderede det britiske forsvarsministerium, at Rusland i de seneste uger "med stor sandsynlighed" har lidt de største tab af soldater siden de første uger af invasionen.
Oleksiy Dmytrashkivskyi, der er pressechef for de ukrainske styrker i området omkring Vuhledar, har over for Politico hævdet, at 150-300 russiske soldater dagligt mister livet i kampene ved byen. Da tabstallene kommer fra Ukraine, skal de dog læses med forbehold.
Offensiven ved Vuhledar har ført til frustrationer hos flere russiske militærbloggere, blandt andre den tidligere oprørsleder for Rusland i Østukraine i 2014 Igor Girkin – også kendt under pseudonymet Igor Strelkov.
- Kun tåber angriber over mange måneder i træk det samme sted, der er stærkt befæstet og ekstremt ubelejligt for angriberne, skriver han på Telegram ifølge CNN.
Politisk pres på militæret kan have fremskyndet offensiv
Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, havde ikke selv ventet, at Ruslands offensiv ville begynde allerede nu. For hverken vejret eller jordbunden er gunstig for store operationer lige nu, siger han.
Baggrunden kan være, at der er ”et voldsomt politisk pres på militæret” for at gøre fremskridt i øst og kunne fremvise succeser på slagmarken på årsdagen for invasionen 24. februar.
- Når de politiske magthavere forlanger, at militæret skal levere resultater, kommer man sommetider til at gøre noget, der militært ikke er vanvittigt meningsgivende, siger han til TV 2.
Dertil kan den styrkede militærstøtte fra Vesten også have motiveret russerne til at ”fremskynde og måske endda forcere deres offensiv”.
Russerne hælder "bølge efter bølge" af mandskab ind
Ifølge Claus Mathiesen er russernes offensiv kendetegnet ved, at de ikke støtter deres angribende styrker væsentligt med artilleri, ”som man bør gøre”, og de sender heller ikke overvældende bølger af kampvogne og pansret køretøj frem.
- Det gør, at ukrainernes sikreste måde at standse dem på er at bruge artilleri på dem, mens de angriber, og dér hvor de eventuelt står opmarcheret og gør klar til at angribe. Det koster bare mange granater, men det hindrer russerne i at få succes med deres offensiv.
Mens det koster mange granater for ukrainerne, så betaler russerne en anderledes pris i offensiven.
- Russerne er tilsyneladende villige til at hælde bølge efter bølge efter bølge af mandskab ind i krigen, siger Claus Mathiesen.
Kopierer strategi fra Anden Verdenskrig
Der bliver blandt andet spekuleret i, om formålet med de små offensiver over en bred kam er at skabe forvirring om, hvor den næste store offensiv vil ske.
Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral og tidligere militærattaché i Moskva, siger til Politiken, at Rusland ser ud til at kopiere en succesfuld strategi, som Sovjetunionen brugte mod Nazityskland i 1944, der kaldes bite and hold (bid og fasthold, red.)
Det går ud på at lave små offensiver mange steder og derefter fastholde det vundne territorie.
- Ukrainerne skal have is i maven, de skal holde fast og nedkæmpe angrebene, men ikke sætte reserverne ind for tidligt. De ældre ukrainske officerer genkender formentlig også strategien. De har også studeret russisk krigshistorie, siger han til mediet.
Den strategi fremhæver Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, også og kalder den ”blodig og bestialsk”.
- De laver angreb med menneskelige bølger, hvor det bare bliver ved med at myldre frem med soldater. De er dårligt udrustede og relativt dårligt trænede, men det volder ukrainerne problemer, fordi de bliver ved med at komme, siger han til TV 2.
Lektor: Vi har ikke set toppen endnu
Spørgsmålet er nu, om russerne har tænkt sig at fortsætte den strategi på lang sigt, eller om der er et større angreb i vente.
Claus Mathiesen tror ikke, at vi har set toppen af offensiven endnu.
- Vi ved ikke, hvad russerne har i baghånden, og om de bliver i stand til at levere en mere overbevisende offensiv fra øst.
Men han tror ikke, at russerne har styrkerne til at kunne lave et overbevisende gennembrud.
- De kan godt erobre noget terræn fra ukrainerne. Men et overbevisende gennembrud – og dermed noget, der måske kan fremtvinge en afgørelse i krigen – ser jeg simpelthen ikke for mig.