Kina fører stort i vigtigt kapløb – vækker stor bekymring blandt Europas ledere
Forsyningssikkerhed er øverst på dagsordenen i Europa, men mere end 90 procent af den nye produktionskapacitet ligger i Kina.
Når EU’s ledere i disse dage mødes i Bruxelles, er forsyningssikkerhed øverst på dagsordenen.
Det er den, fordi krigen i Ukraine har vist, hvor risikabelt det er at være afhængig af olie og gas fra Rusland.
Svaret er ifølge EU-Kommissionen en ny grøn industriplan, der skal fremme den grønne omstilling og sikre, at bæredygtige virksomheder kan vokse hurtigt.
Men til trods for de ambitiøse planer i både EU og USA vil Kina, som i forvejen producerer 84 procent af verdens solceller, fortsat sidde tungt på størstedelen af forsyningskæderne til den grønne omstilling i de kommende år.
Det viser en ny rapport fra researchvirksomheden Bloomberg NEF, som kortlægger alle verdens investeringer i grøn omstilling.
Rekord i 2022
Den gode nyhed er, at det samlede antal investeringer i blandt andet sol, vind, biobrændsel, batterier og elbiler slog ny rekord i 2022. Men halvdelen af investeringerne skete i Kina, og kigger man på ny produktionskapacitet, tegnede kinesiske virksomheder sig for 91 procent.
Afhængigheden af Kina vækker stor bekymring blandt europæiske beslutningstagere, fordi man frygter, at Kina i tilfælde af en konflikt vil kunne bruge sin markedsposition som et strategisk våben.
I sidste uge kom det frem, at den kinesiske regering har planer om at indføre restriktioner for eksporten af avanceret kinesisk teknologi, som bruges til fremstilling af solceller.
Den officielle forklaring er, at Kina ønsker at beskytte sin styrkeposition på området, men det bliver også set som et modsvar til amerikanske restriktioner, som forhindrer kinesiske virksomheder i at købe computerchips i USA.
Afhængig af Kina
Kina står for 97 procent af verdens samlede produktion af siliciumplader, som udgør kernen i solceller, og det betyder, at amerikanske og europæiske virksomheder er dybt afhængige af at købe dem i Kina, hvis de ønsker at opbygge egen produktion.
Kinas massive investeringer skyldes ifølge Kaare Sandholt, som er international rådgiver for det kinesiske Energy Research Institute i Beijing, ikke kun, at Kina vil bevare sin position som "verdens fabrik" på området. Det handler også om, at Kina er verdens største marked for blandt andet vindmøller, solceller og elbiler.
- Det er selvfølgelig industripolitik, men også sikkerhedspolitik. Man vil gerne fortsætte med at være global producent af nogle af de nye teknologier, men man skal også sikre et lokalt marked, siger han.
Kinas regering har opsat nogle meget ambitiøse mål om, at CO2-udledningen skal toppe inden 2030, og samfundet skal være CO2-neutralt inden 2060. Kaare Sandholt er ikke i tvivl om, at Kinas CO2-udledning vil toppe før 2030, for det går rigtig stærkt med den grønne omstilling i disse år.
- Jeg er 100 procent sikker på, at man når det, og personligt tror jeg også på, at man når det før. Udmeldingen af CO2-peak-målsætningen bliver virkelig taget alvorligt.
Det skyldes naturligvis en stærk politisk vilje, men også at priserne for nye grønne energiformer er blevet billigere end fossile brændstoffer mange steder i Kina. Derfor er der sket et boom i udrulningen af solcelleanlæg i Kina i de seneste to år. Man regner med at bygge 100 gigawatt om året i de kommende år.
De store investeringer i Kina betyder i praksis, at det er svært at finde for eksempel solceller, der ikke er produceret i Kina, selvom den amerikanske regering har indført nye regler, der ved hjælp af subsidier stiller krav om, at flere produkter skal være produceret i USA.
EU-Kommissionen vil tillade statsstøtte
EU-Kommissionen er også på vej med ny lovgivning, som skal gøre det lettere for medlemslandene at tiltrække investeringer inden for grønne teknologier. Blandt andet ved at tillade flere former for statsstøtte, hvilket hidtil har været stik imod den europæiske konkurrencelovgivning.
Men det er nødvendigt, hvis EU skal kunne klare sig i det grønne kapløb med USA og Kina i fremtiden, mener Kaare Sandholt.
- Jeg vil sige, at det er fornuftigt at gøre sig overvejelser om, hvordan man kan fremme en europæisk produktion af grøn teknologi. For uanset, hvor man kigger hen, så vil der være en enorm efterspørgsel efter de teknologier.
Han mener, at EU kan lære noget af Kinas støttemodel inden for solceller, fordi man har ryddet en masse administrative barrierer af vejen og gjort det attraktivt for både private husstande og virksomheder at melde sig til.
Modellen er meget fleksibel, så man kan enten vælge at investere i egne solceller eller udleje sit tag til investorer og derved opnå billig strøm og endda tjene penge på det.