Ukrainske bedstefædre jager Putins "flyvende knallerter" med simpel løsning
Når det russiske militær sender sværme af iranskbyggede selvmordsdroner ind over Ukraine, går Aleksander Lozhkin og hans hjemmeværnskolleger i aktion.
TV 2s udsendte får øje på dem efter at være drejet ind på en hullet markvej, da et grønmalet køretøj skjult under et camouflagenet dukker op i buskadset. Lidt længere fremme står et par interimistiske skure og endelig en militær mandskabsvogn anbragt i en nedgravet stilling under et nøgent træ.
Det er her i Mykolajiv-området, at Ukraines mobile antiluftskytsgruppe fra den 122. brigade i øjeblikket har hjemme.
De består af en ung soldat maskeret med hue og halstørklæde og fire ældre herrer, som i alder og fremtoning minder om de hjemmeværnsfolk, man i Danmark ville se afvikle trafikken ved koncerter og dyrskuer. Disse mænd udfylder dog en rolle, der er dødeligt alvorlig.
De skal nemlig forsøge at uskadeliggøre de iranskproducerede droner, som spreder skræk og rædsel, når det russiske militær sender bygevis af dem ind over de ukrainske storbyer. Her har de ikke bare ødelagte energianlæg, men også snesevis af civile dræbte på samvittigheden.
- De kommer som regel om natten, forklarer Aleksander Lozhkin, der er brigadens luftforsvarschef og er udstyret med en iPad-lignende skærm, hvor han kan se de seneste meldinger om, hvad der bevæger sig i det ukrainske luftrum.
Vi har taget opstilling på bakketoppen lige bag mandskabsvognen. Her er der udsigt næsten hele horisonten rundt, og her er det, at "bedstefarkrigerne" skal forsøge at ramme de dødbringende droner, inden de kan nå at gøre skade.
- Vi kan ikke umiddelbart se forskel på, om det er et missil, en drone eller et fly. Kun ud fra hastigheden kan vi vurdere, hvad der tale om, forklarer luftforsvarschefen, mens han peger på skærmen, hvor der optræder et par gule fly og et enkelt blåt inde på rumænsk område.
De gule fly er "vores", forklarer Aleksander Lozhkin. Ingen fjendtlige fly er i sigte.
Den alvorligste fare lige nu viser sig at være efterladenskaberne fra de fire nysgerrige hunde, som bød os velkommen, og sammen med en enkelt kat hører til den faste besætning på bakketoppen.
Den løbske motorsav
De iranske droner er blevet en fast del af Vladimir Putins vinterkrig, hvor russerne forsøger på at knække moralen hos den ukrainske befolkning ved at ramme varme- og elforsyningen i de allerkoldeste måneder.
Siden oktober har den russiske præsidents angrebshær ikke bare sendt raketter og krydsermissiler ind over Ukraine, men også de mere primitive og ikke mindst billigere iranske selvmordsdroner.
De er udstyret med en benzinmotor og har en indbygget gps, hvor målet er kodet ind. Og så larmer og lugter de.
Indbyggere i Kyiv fortæller, at lyden minder om en motorsav, der er løbet løbsk, eller en udboret knallert, mens den karakteristiske lugt beskrives som en mellemting mellem brændt kabel og en gammeldags tankstation. Af samme årsag har Kyiv-beboerne døbt dem, hvad der på dansk kan oversættes til "flyvende knallerter".
Men allervigtigst: De flyver forholdsvist lavt og langsomt – og her er det, at den mobile antiluftskytsgruppe kommer ind i billedet. Helt bogstaveligt.
Henne fra hegnet annoncerer den umiskendelige lyd af en mangecylindret benzinmotor, at noget er ved at blive startet op. Det kræver mere end ét forsøg, inden der er liv. Pludselig kommer en russiskbygget Zil-lastvogn årgang 1983 drønende ud af buskadset med en grå røgsky efter sig. Under camouflagenettet gemmer sig en 23-milimeter manuelt betjent antiluftskytskanon, der ligner noget fra Anden Verdenskrig.
- Det kan slet ikke betale sig at skyde dronerne ned med avancerede missiler. Det er alt for dyrt, forklarer Aleksander Lozhkin, da TV 2 udsendte bringer Patriot-missiler og andre vestligt leverede antiluftskyts på bane.
For at bekæmpe de "flyvende knallerter" har ukrainerne ifølge luftforsvarschefen blot brug for et godt smurt maskingevær, en projektør og så en god portion held.
Sidstnævnte har de endnu ikke haft her på bakketoppen ved Mykolajiv. Alarmer har der ellers været mange af. Men kun en enkelt gang har de hørt den karakteristiske lyd af en "flyvende knallert" – og at lokalisere dem i tusmørket er ikke lykkedes.
Hiv og sving
Gruppeleder Aleksander Krivosjeja dirigerer køretøjet på plads i den nedgravede stilling. Så hopper han og en kollega op på de to traktorsæder til en hurtig demonstration af, hvordan det foregår, når antiluftskytset går i aktion.
Bortset fra den nyanskaffede LED-projektør foregår alt manuelt med hiv og sving. Og på trods af det lidt bedagede udseende viser det dobbeltløbede skyts sig at svinge nemt og hurtigt rundt.
Vores chauffør tager imod tilbuddet om at prøve, men kun med kraftige formaninger om ikke at trykke på den ene af de to pedaler ved skyttens sæde. Den venstre fungerer som bremse, når apparatet svinger rundt – et tryk på den højre vil sende en byge af de frygtindgydende projektiler ud over pløjemarken.
Som med så meget andet udstyr fra de ukrainske og russiske arsenaler er antiluftskytskanonen udviklet i sovjettiden og bruges på begge sider af frontlinjen.
Adspurgt om, hvordan det står til med krigslykken, er navnebrødrene Aleksander Lozhkin og Aleksander Krivosjeja ikke i tvivl.
- Selvfølgelig vinder vi. Men vi har brug for jeres hjælp, kommer det fra luftforsvarschef Lozhkin, som henviser til behovet for flere vestlige våben.
- Kun velmotiverede soldater kan vinde en krig, og motivationen her fejler ikke noget, supplerer gruppeleder Krivosjeja.
De understreger, at de ikke hader russerne.
- Men vi ved, hvad vi har at forsvare. Putin ønsker imperiet tilbage – og uden Ukraine intet imperium, lyder Aleksander Lozhkins korte analyse af årsagen til den russiske aggression.
Bedstefædrene på bakketoppen er alle frivillige fra det ukrainske hjemmeværn, og de meldte sig straks til tjeneste, da krigen brød ud. De er udmærket klar over, at jagten på de "flyvende knallerter" nok hører til de mere skånsomme tjanser i det ukrainske forsvar.
- Nej, vi har ikke noget at klage over, lyder det fra Aleksander Krivosjeja, efter at han har vist mandskabsvognen med brændeovn og sovepladser frem.
Det skulle da lige være hunden, som har det med at stikke af med maden.
