Ukrainsk tomatkonges fabrik lå ved frontlinjen – nu kommer han med opråb til Danmark
Selvom krigen stadig raser i Ukraine, er Serhiy Sypko godt i gang med genopbygningen af hans og sønnens erhvervseventyr.
Når Serhiy Sypko og hans søn Oleksiy taler om krigen i Ukraine og konsekvenserne for deres virksomhed, er der et emne, de vender tilbage til igen og igen: medarbejdernes indsats i de måneder, hvor deres fabrik lå klos op ad frontlinjen og jævnligt blev beskudt af russerne.
For mens missiler og granater fløj hen over fabriksanlægget på de flade vidder mellem Mykolajiv og Kherson, gav medarbejderne ikke op. De søgte igen og igen tilflugt i de interimistiske beskyttelsesrum rundt om på fabriksområdet. Men uanset hvad der skete, holdt de det topmoderne produktionsanlæg i gang.
- De er meget modige og meget kloge, lyder det anerkendende fra Serhiy Sypko over for TV 2.
Serhiy Sypko har titel af bestyrelsesformand, mens Oleksiy Sypko er marketings- og salgsdirektør i Agrofusion, Europas tredjestørste producent af tomatkoncentrat. Selskabet har tre fabrikker i det sydlige Ukraine og hovedkontor i Mykolajiv, der er byen, som Danmark har forpligtet sig til at hjælpe med genopbygningen af.
Netop hjælpen fra Danmark er noget, far og søn har store forhåbninger til. For hvis produktionen skal på fode igen, så kræver det investeringer her og nu på over 50 millioner kroner. Penge, som vil sikre arbejdspladser og skabe håb i en hårdt plaget region, men som Serhiy og Oleksiy Sypko hverken ejer eller har, og som bankerne heller ikke vil låne dem.
- I mit 65-årige liv tror jeg ikke, at jeg nogensinde har bedt om hjælp. Men det gør jeg nu, lyder det indtrængende fra Serhiy Sypko.
Skudhuller og granatsplinter
På plancher og powerpoints demonstrerer far og søn med synlig stolthed, hvordan det er lykkedes at skabe en imponerende fødevarekoncern, der står for hele processen fra de spirende tomatfrø i egne drivhuse til udplantningen og høsten af de modne tomater på egne marker og endelig selve forarbejdningen på de tre fabriksanlæg, som hvad angår kvalitet og moderne produktionsteknologi ikke står tilbage for nogen.
Blandt kunderne er internationale fødevaregiganter som Nestlé og Unilever. De afsætter endda deres puré til tomatstormagter som Spanien og Italien.
Men så kom krigen.
Serhiy og Oleksiy Sypko anslår, at ødelæggelserne alene på grund af den russiske invasion for deres virksomhed beløber sig til over 100 millioner kroner.
I de ni måneder, hvor fabrikken lå midt i skudlinjen, blev den ifølge far og søn udsat for angreb hele 16 gange, og sporene ses endnu.
Flere steder har granater sprængt store huller i betonunderlaget, som dækker det meste af det kæmpestore fabriksanlæg. Granatsplinter har flænset bygningernes stålplader, der er skudhuller i vinduerne og udsigt til den blå vinterhimmel gennem hullerne i taget, og maskindele er ødelagt.
- Fabrikken arbejdede hele tiden – kun en enkelt uge måtte vi lukke produktionen ned, lyder det fra Serhiy Sypko, mens TV 2 bliver vist rundt på fabrikken.
Når først produktionen kører, er det nemlig både dyrt og omstændeligt at stoppe maskineriet. Anlægget skal helst køre 24 timer i døgnet, så derfor sørgede de ansatte for at dække vinduespartierne med sort plastikfolie, så russernes droner ikke kunne afsløre, at der var fuld gang i puréfabrikken.
- Her sidder de og styrer produktionen, lige som de gjorde, mens krigen var tættest på, forklarer Oleksiy Sypko, da vi står uden for kontrolrummet, hvor enkelte granatsplinter også har gennemhullet vinduespartiet.
På et bord i fabrikshallen ligger bevismaterialet – en samling sprængstykker, som Serhiy Sypko med et smørret smil kalder "gaver sendt af vore russiske venner".
Det spirende håb
Der skal mere end en krig til at tage modet fra den ukrainske tomatkonge.
Mange af markerne er ganske vist stadig mineret, og russerne holder stadig den ene af de tre fabrikker besat, men Serhiy Sypko går ud fra, at den bliver befriet senere i år, siger han.
- Vi vil meget hellere tale om genopbygningen, og jeg er overbevist om, at vores fremtid nok skal blive succesrig, tilføjer hans søn.
Når de snakker om virksomhedens planer for de kommende år, er fokus da heller ikke alene på, at produktionen skal op på fuld kraft hurtigst muligt. Den skal udvides, og der er masser af nye markeder, der skal erobres, lyder det.
Danske firmaer på leverandørliste
Der er bare lige det med pengene.
På blokvogne uden for hovedindgangen ligger to enorme procesanlæg, den ene beholder er flået op af en russisk kampvognsgranat. Begge skal repareres, lyder det fra Serhiy Sypko.
- Vores italienske leverandør har ellers tilbudt, at de kan levere nye anlæg, men jeg har fortalt dem, at det har vi ikke råd til, siger han.
Hermed er vi tilbage ved forhåbningerne til den danske hjælpeindsats.
Serhiy Sypko har lavet en liste over udstyr, der skal fornyes. På leverandørlisten står også danske firmaer, og far og søn håber nu, at man kan finde en ordning, hvor maskinerne bliver leveret, men først betalt om tidligst et års tid – og det med renter, som Serhiy Sypko forklarer.
- Til den tid kan vi sagtens betale.
Optimisme på trods
Håbet spirer hos producenterne af tomatkoncentrat fra Mykolajiv, og det snart ikke bare i overført betydning.
Oleksiy Sypko viser rundt i drivhusanlægget, som også blev delvist ødelagt under de russiske beskydninger, men hvor man allerede nu er godt i gang med at udbedre skaderne.
- Kom igen til april, så vil du se masser af spirende tomatplanter.
I det hele taget er der masser af gåpåmod hos far og søn, og det uanset om det ender med dansk hjælp eller ej.
- Hvis vi får hjælp, så vil vi være meget taknemmelige. Med jeres hjælp kan vi genopbygge landet meget hurtigere. Men hvis vi ikke får nogen hjælp, så gør vi det alligevel, lyder det fra manden bag det ukrainske tomateventyr, som er blevet et billede på Ukraines situation lige nu.
Et land hærget af krigen, men med ønsket om at genopbygge.