Vi vidste, at jordskælvet i Tyrkiet ville komme, siger dansk forsker
Naturkatastrofen 18 kilometer under jordoverfladen var 1000 gange stærkere end skælvet i Danmark i 2008.
Det var katastrofen, alle vidste ville komme. Før eller siden.
Men det præcise tidspunkt for, hvornår et jordskælv rammer, er straks sværere at sætte nøjagtigt tid og sted på.
Det siger professor Niels Balling fra Institut fra Geoscience ved Aarhus Universitet til TV 2.
- Det er meget svært at forudsige jordskælv. Det, man kan gøre, er at lave statistik på det og så udpege et risikoområde, siger Niels Balling.
Kan ikke forudsiges
Tyrkiet har i en årrække haft fokus rettet mod især metropolen Istanbul. Men da katastrofen ramte mandag klokken 02.17 dansk tid, var det i stedet den sydtyrkiske grænseregion op mod Syrien, hvor rystelserne slog igennem med største og mest dødbringende kraft.
Mandagen igennem har dødstallet været støt stigende i de hårdest ramte områder i både Tyrkiet og Syrien, hvor det samlede antal omkomne er på 2619 for de to lande og flere end 11.000 sårede.
Selvom geologerne kender en masse til de enorme kræfter, der ligger i tektoniske plader dybt under jordens overflade, er det altså ikke muligt at forudsige et jordskælv med samme lethed, som meteorologer udsender prognoser om vejret.
- Man ved, at der opbygges spænding, og hvis der går meget lang tid imellem jordskælv af en vis størrelse, så kan man forvente det. Men hvornår og hvor det præcist vil komme, kan man ikke sige, lyder det fra den danske forsker.
Hollandsk forsker advarede fredag
Den hollandske geolog Frank Hoogerbeets lignede ellers en mand med en nærmest skræmmende profetisk sans, da han for tre dage siden foregreb mandagens katastrofe.
- Før eller siden kommer der et jordskælv i 7,5 størrelse på richterskalaen lige her, skrev Frank Hoogerbeets, der ramte meget tæt på det aktuelle epicenter.
Det første jordskælv fandt sted natten til mandag og blev målt til 7,8 på richterskalaen ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS), der monitorerer jordskælv.
Siden fulgte en række efterskælv, hvoraf det største ramte mandag middag. Det blev målt til mellem 7,5 og 7,7 på richterskalaen.
10.000 gange kraftigere end i Danmark
Det er tal, som kan være svære at forholde sig til.
Da den østlige del af Danmark mærkede kaffekopperne klirre ved et jordskælv i Skåne i Sverige i 2008, blev det målt til 4,8 på richterskalaen, som er logaritmisk.
- Det er et meget stort jordskælv og 1000 gange kraftigere end det, vi oplevede herhjemme, så det er et meget stort jordskælv, siger Trine Dahl-Jensen, seniorforsker ved danske geologiske undersøgelser, GEUS, til TV 2.
Både verdenshavene og landjorden i verden hviler på tektoniske plader, der langsomt forskubber sig.
På det sted i Tyrkiet, hvor jordskælvet ramte, støder den anatolske plade sammen med plader fra henholdsvis det arabiske og afrikanske kontinent.
- Man ved, at der kommer jordskælv i det område. Men det her var et af dem, vi måske oplever fem af på verdensplan om året, siger Trine Dahl-Jensen, som også peger på, at Tyrkiet på grund af faren for jordskælv i nogen grad er rustet til at afbøde skader på bebyggelse og civile tabstal.
Farlige efterskælv
Myndighederne i Tyrkiet har forsøgt at implementere jordskælvssikkerhed i nye bygninger, og samtidig er ældre bygninger blevet forstærket for ikke at falde sammen under de seismiske rystelser.
Ikke desto mindre meldes der om op imod 3000 bygninger, der er styrtet sammen som følge af jordskælvet. Og med op imod 100 efterskælv, nogle ganske kraftige, besværliggør det redningsarbejdet for at finde overlevende og døde.
- Efterskælvene gør redningsarbejdet farligt på grund af faren for nedstyrtende bygninger, siger Trine Dahl-Jensen.
Skælvet mandag nat jævnede hele byområder med jorden i flere tyrkiske storbyer.
Det er det største jordskælv, der har ramt Tyrkiet siden 1939. Dengang kostede et jordskælv ved den tyrkiske by Erzincan cirka 32.700 mennesker livet.
Hjælp fra Danmark
Det seneste jordskælv mandag ramte også områder, som er fyldt med millioner af mennesker, der er flygtet fra krig og fattigdom i Syrien.
Flere voldsomme efterskælv har siden ramt både Tyrkiet og Syrien, og der er flere i vente.
- Ikke nok med at det i sig selv altid er alvorligt, når så alvorligt et jordskælv rammer, men det rammer ovenikøbet en fattig region og på et tidspunkt på året, hvor vejret er meget dårligt, det er koldt, og det sner, siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S) ifølge Ritzau.
Danmark sender nødhjælp til Tyrkiet og Syrien og donerer foreløbig ti millioner kroner, som skal gå til blandt andet vand, mad og telte til de ramte, som er bosiddende i et af de fattigste områder af de berørte lande.
- Rigtig mange mennesker har brug for noget så basalt som varme, tag over hovedet, mad og vand. Det er noget, vi skal se på lokalt, hvordan vi får tilvejebragt, siger Dan Jørgensen.