Rusland truer med at sætte hele Ukraine i brand, hvis Krim bliver angrebet
Russisk ekspræsident advarer Ukraine mod at rette nye langtrækkende våben mod Krim. Ruslands modsvar kan omfatte alle våbentyper, siger han.
Hvis Ukraine angriber russiske mål på den besatte Krim-halvø, vil Rusland svare hårdt igen.
Det siger Dmitrij Medvedev, der er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd og tidligere russisk præsident, i et interview med den russiske journalist Nadana Friedrichson.
Årsagen er, at en ny våbenpakke fra USA forsyner Ukraine med det langtrækkende raketsystem GLSDB, som vil gøre det nemmere at ramme mål på netop Krim.
Avisen Bloomberg skrev i sidste uge, at USA ved at sende ukrainerne mere avancerede våben håber at tvinge den russiske præsident, Vladimir Putin, til forhandlingsbordet.
Men ifølge Medvedev, der er en af Putins tætteste allierede, vil resultatet være det stik modsatte.
- I det tilfælde (et angreb på Krim, red.) vil der ikke være nogen forhandlinger. Der vil kun blive gengældelsesangreb. Hele Ukraine, som stadig er under Kyivs kontrol, vil brænde, advarer ekspræsidenten.
Truer med atomvåben
I interviewet bliver Dmitrij Medvedev spurgt ind til, hvad det russiske svar vil være, hvis Ukraine begynder at angribe Krim-halvøen eller mål dybt inde i Rusland.
- Vores svar kan være alt, forklarer Medvedev og uddyber:
- Ruslands præsident har udtalt sig ret ultimativt om det. Vi pålægger ikke os selv nogen restriktioner, og afhængig af truslens karakter er vi klar til at tage alle typer våben i brug.
Ifølge Medvedev kan et modsvar ske i henhold til russiske krigsdoktriner, herunder de grundlæggende principper for atomafskrækkelse.
Her lyder det i paragraf 19, at Rusland må bruge atomvåben, hvis én af fire betingelser gør sig gældende:
- hvis fjenden bruger atomvåben eller andre masseødelæggelsesvåben mod Rusland eller dets allierede
- hvis der er pålidelige oplysninger om affyring af ballistiske missiler mod Rusland eller dets allierede
- hvis fjendens angreb påvirker kritiske statslige eller militære faciliteter, som vil forhindre gengældelsesaktioner
- hvis Rusland angribes med konventionelle våben, når selve statens eksistens er truet
- Jeg kan forsikre jer, at reaktionen vil være hurtig, hård og overbevisende, advarer Dmitrij Medvedev.
Ukraine står fast
Krim-halvøen har været annekteret af Rusland siden 2014, og ukrainerne har gentagne gange under den russiske invasion gjort det klart, at de ønsker hele Ukraine – herunder Krim – befriet.
- Men Krim-halvøen er dét af de besatte områder, som russerne allermest anser for deres. Krim er i russisk selvforståelse "kerneland", forklarede Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, til TV 2 i forbindelse med den nye våbenpakke fra USA.
Raketsystemet GLSDB har en rækkevidde op til 150 kilometer, og Ukraine har lovet, at det ikke vil blive brugt til at ramme russisk territorium, men kun til at beskyde russiske styrker i besatte områder.
Det omfatter blandt andet Krim, og netop derfor er truslen fra Dmitrij Medvedev så kontant.
Den russiske advarsel får dog ikke den ukrainske regering i Kyiv til at ændre opfattelse.
I en kommentar på Twitter skriver den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak, at ukrainerne kan befri Krim, hvis de ønsker det.
- International lov er klar. Ukraine kan befri sine territorier ved hjælp af ethvert værktøj. Krim er ukrainsk. Derfor er trusler fra russiske embedsmænd om "repressalier" kun en bekræftelse af intentionen om at begå massemord og et forsøg på at skræmme i traditionel russisk stil, mener Podoljak.
Krim allerede angrebet
Krim-halvøen er vigtig for både Ukraine og Rusland på grund af den strategisk vigtige placering ved Sortehavet.
Men selvom Dmitrij Medvedev nu advarer mod at angribe Krim, er det allerede sket under krigen.
I august udførte ukrainske droner en serie angreb mod mål på Krim, heriblandt det russiske flådehovedkvarter i Sevastopol og et opsigtsvækkende angreb på den russiske Saky-luftbase. Her blev et stort antal russiske jagerfly ødelagt, mens de stod stille på landingsbanen.
Derudover blev der i oktober gennemført et angreb på Kertj-broen, der forbinder Krim med det russiske fastland.
Broen, der er afgørende for at få forsyninger fra Rusland til Krim, blev opført i årene efter Ruslands annektering af halvøen, men den kraftige eksplosion i oktober efterlod broen voldsomt beskadiget.
Rusland anklager den ukrainske efterretningstjeneste for at stå bag angrebet, og de russiske myndigheder arbejder her flere måneder senere stadig på at få udbedret skaderne på broen.
Har tidligere truet med atomkrig
Dmitrij Medvedevs nye trusler er langt fra enestående, og den russiske ekspræsident har de seneste måneder flere gange raslet med sablen.
Så sent som i januar advarede han Vesten og NATO mod at fortsætte støtten til det ukrainske militær og påføre Rusland et nederlag.
- Et nederlag til en atommagt i en konventionel krig kan udløse en atomkrig, skrev han på det sociale medie Telegram.
I oktober forklarede Medvedev, at Vesten ved at føre en hybridkrig mod Rusland rykker tættere på verdenskrig, og i september truede han med, at hans land har ret til at forsvare sig selv med atomvåben, hvis det bliver presset ud over sine grænser.
- Dette er helt klart ikke bluff, sagde han.