Udland

Overblik: Derfor er konflikten mellem Israel og Palæstina på sit blodigste i mange år

Vejen til den største krise mellem Israel og Palæstina i nyere tid er brolagt med blodige terrorangreb og drab på civile.

Mandag skete det igen.

Fem palæstinensere, angiveligt med tilknytning til den militante islamistiske organisation Hamas, blev dræbt, da det israelske militær rykkede ind på Vestbredden for – efter eget udsagn – at afværge et terrorangreb.

De er opdraget til at hade dem. De har ikke længere noget håb

Jotam Confino, TV2's korrespondent i Israel

Der er ikke noget nyt i, at israelere og palæstinensere bekriger hinanden.

Men det seneste år har konfrontationerne afløst hinanden i rekordfart – den ene mere blodig end den anden – og antallet af dræbte har igen og igen slået rekorder.

Med mere end 150 palæstinensiske dødsfald og 20 israelske bliver 2022 et af de mest dødelige år i konflikten nogensinde. Og det billede er fortsat ind i 2023.

Blandt årsagerne til den tilspidsede konflikt er et øksedrab, en jublende fejring af dræbte jøder og et ekstremt avanceret israelsk militær, der reagerer voldsomt og med mange tab af menneskeliv som følge.

Øksedrab og skud på gaden

Den nyligt opblussede konflikt blev antændt af en bølge terrorangreb, der ramte Israel i foråret 2022 – som regel begået af unge palæstinensere.

Det forklarer TV2's korrespondent i Israel, Jotam Confino, som bor i Tel Aviv og dækker konflikten, i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast ' Dato'.

- Det sker blandt andet i Tel Aviv, hvor en ung palæstinensisk mand går på gaden og skyder mod en bar på en af de travleste gader. Tre bliver dræbt, fortæller han.

De voldelige angreb spidsede til den 5. maj 2022, på Israels uafhængighedsdag.

Her dræbte to unge palæstinensere fra Vestbredden med en økse tre israelere på gaden i den ultraortodokse by Elad.

- Og så krakelerer hele billedet af, at Israel er en stærk militærmagt, som kan forsvare sig mod alle, siger Jotam Confino.

Drevet af håbløshed og hævngerrighed

Terrorangrebene var af en anden karakter, end det, Israels militær havde oplevet før, forklarer han. De blev begået af palæstinensere med israelsk statsborgerskab.

- Det er et enormt problem for den israelske efterretningstjeneste, for de må ikke indsamle informationer om israelske statsborgere på samme måde, som de må med palæstinensiske statsborgere, siger han.

Jeg ser meget få tegn på en fredelig sameksistens i horisonten

Jotam Confino

Samtidig kendetegner det ifølge Jotam Confino gerningsmændene, at de er "voldsparate" og "drevet af håbløshed og hævngerrighed".

Det er der flere årsager til, mener han.

- De er blevet mødt med så meget vold fra den israelske hær, og de er simpelthen opdraget til at hade dem. De har ikke længere noget håb om at få deres egen stat, og de vil hævne alle de palæstinensere, som er dræbt af det israelske militær, siger han og fortsætter:

- Det er for dem den eneste måde at vise Israel, hvad de til dagligt oplever på Vestbredden.

Berømt reporter skudt

Det israelske militærs modreaktion på de mange terrorangreb faldt prompte.

Deres nye, aggressive operation 'Break the wave' gik ud på "stort set dagligt" at rykke ind i byer som palæstinensiske Jenin på Vestbredden og forsøge at arrestere eller dræbe folk, som man mente havde taget del i angrebene. Det fortæller Jotam Confino.

- Kampagnen er målrettet terrorister, man mener er 'sovende celler', som bare sidder og venter på det rigtige tidspunkt, siger han.

Ofte førte operationen til åben krydsild mellem det israelske militær og Hamas eller Islamisk Jihad.

De åbne kampe kulminerede 11. maj 2022, da den berømte Al Jazeera-reporter Shireen Abu Aqla blev skudt og dræbt midt i hendes dækning af dem.

- Det får følelserne til at eksplodere på Vestbredden. Hun bliver set som ikonet, der taler for palæstinenserne til resten af verden. Hun symboliserer, hvordan palæstinenserne ser sig selv: Undertrykte, siger Jotam Confino.

Hendes begravelse blev efterfølgende forstyrret af israelsk politi, der stillede sig i vejen for kistebæringen i Jenin og angreb kistebærerne.

Israelsk politi nægtede et begravelsesoptog at bære kisten med den dræbte journalist Shireen Abu Akleh til kirkegården. Video: Pelle Lykkebo Mørk

Rammer civile

De åbne kampe i gaderne har også haft konsekvenser i 2023.

I januar i år endte en flere timer lang israelsk razzia i Jenin med at koste ti palæstinensiske menneskeliv.

Vi er på vej mod større eskalering. Sandsynligvis i form af en åben krig

Jotam Confino

Flere af de dræbte tilhørte Islamisk Jihad, men to var civile – inklusive en 61-årig kvinde.

Fejrede drab med fyrværkeri

Til at starte med lod det til, at Israels 'Break the wave'-kampagne virkede.

Men 27. januar – den internationale mindedag for Holocaust – fandt en ny tragedie sted. En palæstinensisk mand skød mod en gruppe jøder på vej hjem fra deres aftenbøn. Han dræbte syv og sårede ti.

Og mens Israel græd, fejrede man drabene i Jenin. Hundredevis af mennesker jublede ifølge Jotam Confino i gaden, mens man affyrede fyrværkeri og delte slik ud til børn.

Mulighed for krig

Jotam Confino har da også svært ved at se en vej ud af konflikten.

Efter terrorangrebet 27. januar har den israelske regering foreslået at give langt flere våbentilladelser til civile. At destruere palæstinensiske hjem, der tilhører terroristernes familier. Det er på tale at deportere terroristernes familier.

Alt sammen former for gengældelse, der vil få konflikten til at eskalere voldsomt, mener Jotam Confino.

- Jeg ser meget få tegn på en fredelig sameksistens i horisonten. Desværre må man anerkende, at det, der sker nu, tyder på, at vi er på vej mod større eskalering. Sandsynligvis i form af en åben krig, afslutter han.

Du kan høre mere om konflikten i dagens afsnit af TV 2's nyhedspodcast 'Dato'.