Ekspert undrer sig over kinesisk "spionballon": - Det er ikke set før
Ideen opstod under de franske revolutionskrige, så hvorfor er "spionballonen" stadig interessant for kineserne. Flere eksperter svarer.
En hvid, kugleformet genstand blev onsdag observeret på den skyfri himmel over den amerikanske by Billings.
Siden er den mystiske genstand blevet startskuddet til en stor diplomatisk krise mellem USA og Kina.
Amerikanske myndigheder påstår nemlig, at der er tale om en kinesisk luftballon, der blev brugt af Kina i et forsøg på at overvåge strategiske områder i USA.
Lørdag aften dansk tid blev den skudt ned af et amerikansk krigsfly, og det vækker opsigt:
- Præsident Bidens valg om at skyde ballonen ned over Atlanten fremhæver ikke kun, at USA er sikker på, at den er af kinesisk oprindelse, men at den sandsynligvis også har nogle værdifulde oplysninger ombord, siger James Rogers, der er lektor ved Center for Krigsstudier på SDU, til TV 2.
Selvom overvågningsballoner er blevet brugt i århundrede, er det opsigtsvækkende, at Kina har fløjet en ballon på tværs over stormagtens areal. Det fortæller Karsten Marrup, major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet.
- Det er ikke set før. Balloner har fløjet siden 1700-tallet, men ligefrem en kinesisk ballon med en form for lytte- eller kameraudstyr, der flyver over USA, det er usædvanligt, siger han til TV 2.
Men hvad kan sådan en luftballon egentlig skaffe af oplysninger? Og hvorfor har Kina valgt at bruge den løsning?
Hvad kan en spionballon?
Amerikanske medier omtaler luftballonen som en ”overvågningsballon” og en ”spionballon”.
Den enorme luftballon målte 60 meter i diameter, som svarer til længden af tre bybusser.
Inden den blev skudt ned, vurderede myndighederne, at den svævede mellem 24 kilometer og 37 kilometer over jordens overflade. Til sammenligning flyver et passagerfly næsten aldrig højere en 12 kilometer.
Billeder af ballonen over USA viser, at der under ballonen hang en anordning, som blandt andet bestod af otte solpaneller, som tilførte strøm til instrumentpakken, der hang i midten.
- Vi ved ikke præcis hvilke anordninger, der sidder på ballonen. Men det er givetvis kamera- og lytteudstyr, der kan skaffe billeder og informationer om data og spionere på det amerikanske forsvar, siger Karsten Marrup.
Han fortæller, at det er muligt at styre, hvilken retning luftballonen skal bevæge sig ved at skifte højde. På den måde kan ballonen blive ført i forskellige retninger ved hjælp af vinden.
Balloner som denne styres via en satellitforbindelse med en jordkontrolstation på jorden, forklarer James Rogers fra SDU. Han vurderer, at den sandsynligvis er placeret på det kinesiske fastland.
En moderne overvågningsballon er, ifølge nyhedsbureauet Reuters, fyldt med helium, og instrumentpakken, der er placeret under ballonen, kan indeholde kameraer, radarer, sensorer og kommunikationsudstyr.
Ballonen trængte ulovligt ind i det amerikanske luftrum 28. januar. To dage efter fløj den ind over Canada, hvorefter ballonen igen krænkede amerikansk luftrum 31. januar, meddeler det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, ifølge Reuters.
Hvorfor ikke bruge en satellit?
Ligesom satellitter i rummet kan overvågningsballoner scanne et område fra afstand, men de er langt billigere i drift, og så flyver de i en lavere højde. Samtidig larmer de ikke.
- Balloner giver nogle få fordele i forhold til brugen af satellitter. Ikke alene er de billigere end at opsende raketter ud i rummet, men ved at operere inden for grænserne af jordens atmosfære, tættere på overfladen, kan de opnå billeder af bedre kvalitet, siger James Rogers.
- Vi er ikke sikre på, hvilken nyttelast der er på denne særlige ballon, men med en række kameraer, sensorer, radar og kommunikationsenheder ombord, vil den være i stand til at scanne og optage store områder af territorium på én gang og bruge mere tid over målet end en satellit, som er begrænset af dens banepas, tilføjer lektoren fra SDU.
Hvornår er de tidligere blevet brugt?
Balloner er en af de ældste former for overvågningsteknologi, fortæller Caitlin Lee, som er forsker ved den uafhængige organisation, Mitchell Institute, der forsker i luftfart, til CNN.
- Luftballoner har en lang historie, når det gælder krigsførelse. De bliver brugt til efterretningsovervågning og rekognoscering.
Brugen kan dateres helt tilbage til 1794 under de franske revolutionskrige, hvor franskmændene er de første registrerede brugere af ballonerne. Det skriver The Guardian.
Siden er overvågningsballonerne blevet brugt i krigsførelse under blandt andet den amerikanske borgerkrig i 1861, Første Verdenskrig og under Den Kolde Krig.
USA har også selv brugt ballonerne til at overvåge områder i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan, forklarer Caitlin Lee.
Hvad siger Kina?
Kinas regering har undskyldt, at deres ballon dukkede op i amerikansk luftrum.
Men de afviser, at der er tale om en ”spionballon” og anklager USA for at drive en smædekampagne og opildne til splid.
Det kinesiske udenrigsministerium påstår, at ballonen udelukkende tjener civile formål i form af vejrobservationer og anden forskning. Ministeriet skriver i en meddelelse, at landet strengt holder sig til international ret og respekterer territorial integritet.
Den udlægning køber major Karsten Marrup ikke. Han kalder det en ”provokation”.
- Det er underligt, at den så flyver der, hvor den flyver. Særligt, når vi ved, at man kan styre ballonen, siger han.
Hvad siger USA?
USA køber heller ikke Kinas forsikringer. Det gjorde landets udenrigsminister, Antony Blinken, klart allerede under et pressemøde fredag.
- Vi er sikre på, at det er en kinesisk overvågningsballon. Da den blev opdaget, modarbejdede USA’s regering straks indsamlingen af følsomme oplysninger, sagde han.
Ifølge embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium har den kinesiske luftballon hængt over flere militært sensitive områder, rapporterer ABC News. Blandt andet da den bevægede sig over Montana onsdag, hvor ballonen for første gang blev observeret. Ifølge mediet har USA atomsprænghoveder lagret i den vestlige delstat.
Natten til lørdag oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at endnu en luftballon var observeret. Denne gang over Latinamerika. Denne ballon anses ligeledes for at være en kinesisk overvågningsballon, siger brigadegeneral i Pentagon, Patrick Ryder, ifølge CNN.
Det står ikke klart præcis, hvor den nye ballon befinder sig, men en embedsmand oplyser til CNN, at den ikke lader til at have kurs mod USA.
Som konsekvens af den ene af luftballonernes færd hen over USA, har Antony Blinken udskudt sit planlagte besøg i Kina, der skulle have fundet sted denne weekend.
Hvad gjorde USA?
Lørdag aften dansk tid tog USA affære og skød den kinesiske luftballon ned ud for den amerikanske østkyst ved delstaten South Carolina.
USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, oplyste, at det var et amerikansk kampfly af typen F-22, der stod bag nedskydningen af ballonen.
- Ballonen, som blev brugt (af Kina, red.) i et forsøg på at overvåge strategiske områder i det kontinentale USA, blev bragt ned over amerikansk territorialfarvand, lød det lørdag fra Austin.
Optagelser viser en lille eksplosion på himlen, hvorefter ballonen falder mod vandet.
Pentagon oplyste lørdag efter nedskydningen, at Biden allerede godkendte beslutningen onsdag – dog med et enkelt forbehold:
- Missionen skal kunne udføres uden unødig risiko for amerikanske liv, lød det fra Biden ifølge forsvarsministeriet i Pentagon, som vurderede, at det bedst kunne undgås over vand.
Hvad så nu?
Lørdag påbegyndte den amerikanske flåde og kystvagtsfartøjer en operation i amerikansk farvand for at indsamle vragresterne fra ballonen, skriver nyhedsbureauerne AP og Reuters.
Det er stadig uafklaret, hvor lang tid bjergningen af ballonen vil tage, men det skal gå hurtigt, oplyser USA’s militær.
Ifølge Reuters forventede militæret, at de skulle bjerge det tekniske udstyr på meget dybt vand, men den nedskudte ballon landede på en dybde på omkring 14 meter.
Derfor vil det kun tage ”relativt kort tid”, lyder meldingen. Når udstyret fra ballonen er i amerikanske hænder, forventes myndighederne at kunne dokumentere, hvad kineserne har anvendt den til.