De røde linjer flytter sig hele tiden - det næste kan blive raketter, der kan nå Krim, siger militæranalytiker
Den nye levering af langtrækkende raketter til Ukraine overtræder noget, der blev kaldt en rød linje. Men de røde linjer flytter sig hele tiden.
USA meddelte i går, at landet vil sende nye langtrækkende raketter til Ukraine.
Indtil nu har Ukraine kun rådet over raketter med en rækkevidde på 80 kilometer. Men nu vil amerikanerne levere raketsystemet GLSDB med en rækkevidde på op til 150 kilometer.
Dermed har amerikanerne taget endnu et skridt længere i forhold til, hvilke våben Vesten vil levere til Ukraine.
Hvad bliver det næste?
Spørger man senioranalytiker i Tænketanken Europa Jacob Kaarsbo, så er krigens logik, at næste skridt meget vel kunne blive raketter med endnu længere rækkevidde.
- Det kunne være et raketsystem, der hedder ATACMS, der rækker helt op til 350 kilometer. Det har der været talt om i lang tid. Det vil for eksempel kunne ramme mål på Krim-halvøen, som ukrainerne knap nok kan nå med det GLSDB-system, som de får leveret nu, forklarer Jakob Kaarsbo.
De røde linjer flytter sig
Tidligere er de langtrækkende raketsystemer blevet beskrevet som en ”rød linje”, som Ukraines vestlige allierede ikke ville overtræde.
Men de røde linjer bliver hele tiden flyttet en smule.
Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), forklarer dynamikken med et tænkt billede af det amerikanske militærs enorme våbenlager, hvor de hele tiden kigger højere op på hylderne og finder stadig mere avancerede våben frem.
- Hver gang de bevæger sig længere op på hylderne, så har vi diskussionen om, hvorvidt vi nu kommer for tæt på en rød linje. Om det nu bliver sidste træk, før Putin gør et eller andet desperat, siger han.
Hver gang kommer der nemlig den samme reaktion fra russiske politikere og medier, der begynder at tale om brug af atomvåben.
Men det sker ikke.
I stedet regerer Rusland med konventionelle våben på samme niveau som de våben, som Vesten sender til Ukraine.
- Når der kommer nye kampvogne til Ukraine, så siger russerne, at de også sætter deres kampvogne ind. Kommer der nye raketsystemer, så siger russerne, at de har deres luftforsvarssystemer, som de kan bruge. Så det bliver holdt på det konventionelle niveau. Niveau mod niveau. Hylde mod hylde, om man vil, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Jagerfly er en mulighed
På den måde bliver krigen optrappet skridt for skridt.
Den næste ”røde linje”, der kan blive overskredet, er levering af vestlige jagerfly til Ukraine.
Det har den amerikanske præsident Joe Biden tidligere afvist, men i denne uge åbnede den franske præsident Emmanuel Macron for, at Vesten kunne levere F-16-fly til Ukraine.
- Intet er i princippet udelukket, blev han citeret for efter et møde med den hollandske premierminister Mark Rutte.
- Jeg tror, det kommer på bordet. Flere og flere taler om det, selv Macron, siger Jacob Kaarsbo.
Samme vurdering kommer fra lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jacobsen:
- Jeg tror sagtens amerikanerne kan se sig selv – hen ad vejen – levere kampfly. Men de skal flyves af ukrainske piloter, ikke af amerikanske, siger han.
De ægte røde linjer
Her er vi nemlig fremme ved de ”røde linjer”, der efter Peter Viggo Jacobsens mening aldrig må overskrides.
For amerikanerne er det, at de ikke sender egne soldater ind i amerikanske uniformer eller kampfly med amerikanske piloter ind i Ukraine.
For russerne er det, at de ikke bruger atomvåben eller angriber NATO-territorium.
- Vi har etableret nogle uformelle spilleregler for, hvordan vi holder denne krig begrænset. Vi sidder hele tiden og aflæser, hvad russerne gør. Vi har en konstant forhandling om, hvordan krigen skal føres, siger han.
Politisk og militær tænkning
På trods af disse ”uformelle spilleregler”, så har Rusland meldt ud den ene gang efter den anden, at Vesten har overtrådt ”røde linjer” og at Rusland kan blive tvunget til at optrappe krigen og bruge atomvåben.
Men ifølge Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS skyldes det, at den russiske måde at tænke på er delt i to: En højrøstet politisk og en mere diskret militær.
Politisk taler man om, at Rusland er i krig med NATO og Vesten.
At det er en gentagelse af Anden verdenskrig.
Og russiske medier foreslår, at man skal angribe og ødelægge våbenleverancerne fra Vesten, allerede før de når frem til Ukraine.
- Men så er der også et militært spor, hvor man klart fra russisk side accepterer, at NATO ikke er involveret. Her er man meget opmærksom på, at man ikke må gå ind på NATO-territorium. At man må vente, til våbnene er nået ind på ukrainsk territorium. Det er et militært spor, der kører uafhængigt af det politiske, siger Flemming Splidsboel Hansen.