USA sender eftertragtede raketter til Ukraine, men hvad vil det betyde for krigen?
Som en del af en større våbenpakke sender USA nu for første gang særligt langtrækkende raketter til Ukraine.
Langtrækkende raketter fra USA med en rækkevidde på op til 150 kilometer kan snart blive Ukraines nyeste våben på slagmarken.
USA har nemlig fredag bekræftet en stor ny våbenpakke til Ukraine, der blandt andet indeholder raketter, der fordobler Ukraines nuværende raket-rækkevidde.
- Som en del af USAI-pakken vil vi levere Ground Launched Small Diameter Bomb (GLSDB) til Ukraine, siger brigadegeneral Patrick Ryder på et pressemøde fredag.
Den amerikanske hjælpepakke med både våben og ammunition har ifølge nyhedsbureauet Reuters en værdi på 2,2 milliarder dollars – svarende til godt 15 milliarder kroner.
Dobbelt så lang rækkevidde
De ukrainske ledere har længe efterspurgt de langtrækkende raketter for at understøtte fremskridtene på slagmarken.
Og for første gang forsyner USA nu det krigshærgede land med denne type våben.
De nuværende HIMARS-raketsystemer i Ukraine kan beskyde mål på omkring 80 kilometers afstand.
Men med udsigten til det nye artilleri med navnet Ground Launched Small Diameter Bomb (GLSDB), vil de ukrainske styrker få et endnu mere potent våben, der kan ramme næsten dobbelt så langt ind bag frontlinjerne på de russisk-kontrollerede territorier.
Tre militæreksperter fortæller til TV 2, at når raketsystemet kommer til Ukraine, vil det give en lang række fordele, der kan opsummeres med følgende overskrifter:
- Militært: Større rækkevidde og mere præcis våbentype
- Strategisk: Give en taktisk fordel på slagmarken
- Politisk: Kan lettere ramme mål som Krim-halvøen
Kan svække russisk landoffensiv
Karsten Marrup er major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet.
Han forklarer, at GLSDB-raketsystemet er et avanceret våben. Det fungerer ved, at der bliver sat en raket på selve bomben, så den kan affyres fra jorden via en HIMARS-launcher.
På selve bomben er der vinger, der kan sprede sig ud, og via nøjagtig gps-styring kan våbnet slå ned og ramme sit mål.
Majoren beskriver raketsystemet som værende meget præcist og noget, der kan give de ukrainske styrker en langt større rækkevidde og mulighed for eksempelvis at ramme russiske våbendepoter, kommandocentraler og logistiske knudepunkter, som hidtil har været uden for rækkevidde.
- Det vil give Ukraine en stor fordel i krigen, siger Karsten Marrup og uddyber:
- Det får betydning for den russiske landoffensiv, da det gør dem mere sårbare. Våbendepoter skal være endnu længere væk fra fronten, og det forsinker og besværliggør russernes landoperationer.
Endnu et skaktræk fra USA
De langtrækkende GLSDB-raketter vil ikke i sig selv være en gamechanger for krigen, mener Kristian Søby Kristensen, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Men han mener, at våbenet kan give ukrainerne en klar taktisk fordel.
Det skyldes, at russerne – i endnu højere grad end tidligere – ikke vil kunne føle sig sikre i de fire russisk-besatte territorier Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson samt på Krim-halvøen.
For jo længere ukrainerne kan ramme ind bag frontlinjerne og genere modstanderens bevægelser – desto bedre.
- Det er endnu et skaktræk fra USA's side, men russerne er ikke sat skakmat, understreger Kristian Søby Kristensen.
At raketsystemet nu kommer til Ukraine, passer ifølge seniorforskeren godt ind i tendensen med, at de ukrainske ledere beder om flere og større våben – og at Vesten i sidste ende leverer på ønskerne.
Kristian Søby Kristensen forklarer, at Vesten tidligere har været bekymret for at sende langtrækkende våbensystemer til Ukraine, da det har kunnet virke som en rød klud over for Rusland.
Men denne holdning er gradvist ændret – senest med de mange Leopard 2- og Abrams-kampvogne, der efter længere tids forhandlinger nu er på vej til det krigshærgede land.
- De langtrækkende raketter markerer et skifte i Vestens holdning til våbensystemer, for det er endnu et nøk opad i våbenleverancerne, siger centerlederen.
Krim-halvøen er et lettere mål
At USA sender det langtrækkende våbensystem til Ukraine, skal ses som et forsøg på gradvist at ”skrue op for kogepladen” rent militært, mener Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier.
- USA vurderer konstant, hvad der er acceptabelt i krigen. De tager ét skridt ad gangen og afventer russernes svar, siger han til TV 2.
Han pointerer, at hverken USA eller Rusland er interesserede i at eskalere krigen yderligere af frygt for en verdensomspændende konflikt, hvor atomvåben kan komme i spil. Parterne føler sig frem og vurderer løbende, hvad de kan tillade sig under konflikten.
Derfor kan artilleri, der kan ramme mål på 300 kilometer eller længere, på længere sigt komme på tale i krigen i Ukraine, mener lektoren.
Når GLSDB-raketterne bliver leveret, vil det samtidig give ukrainerne bedre mulighed for at beskyde Krim-halvøen, som har været besat siden 2014, påpeger Kristian Søby Kristensen.
Det vil være af stor politisk betydning, for det kan ses som et fingerpeg for, hvad USA ønsker at opnå militært i Ukraine. Og Krim-halvøen er en del af Ukraine, som Volodymyr Zelenskyj - og resten af den ukrainske befolkning - brændende ønsker sig tilbage.
- Men Krim-halvøen er dét af de besatte områder, som russerne allermest anser for deres. Krim er i russisk selvforståelse ”kerneland”, siger Kristian Søby Kristensen.
Udover de nye raketter indeholder USA's nye våbenpakke blandt andet HIMARS-raketter, luftforsvarssystemer og pansrede køretøjer.