Putins krig i Ukraine har fået Ruslands allierede til at søge nye venner

Der var ingen smil at spore hos de seks statsledere, da de stillede op til fælles fotografering.

Det, der skulle have været et venskabeligt møde i millitæralliancen ODKB i november, havde i stedet udstillet deres splittelse.

Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, der var vært for mødet, havde i sin tale kritiseret alliancens ineffektivitet og beskyldt de andre medlemslande for ikke at yde tilstrækkelig hjælp.

Senere afviste han at underskrive en mødeerklæring, og da det var tid til det fælles "familieportræt", trådte armeneren flere skridt til siden – væk fra Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Noget, der blev bemærket og tolket på af adskillige internationale medier.

Mødet i november blev udlagt som endnu et bevis på, at der er opstået sprækker i Ruslands forhold til sine nærmeste allierede.

Måske man endda kan gå så langt som at sige, at hvis Putin med en invasion af Ukraine ønskede at stramme sit greb om regionen, har han her et år senere opnået præcis det modsatte.

Det vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Krigen i Ukraine har gjort umådelig stor skade på Ruslands forhold til de tidligere sovjetrepublikker, som i forvejen var meget problematisk. Og jeg tror, at vi over de kommende år vil se dem benytte lejligheden til at forsøge at distancere sig yderligere fra Rusland, forklarer han.

Den fordrukne nabo

Tydeligst er udviklingen selvsagt i Ukraine og Moldova, der i årtier har levet med Ruslands militære tilstedeværelse i udbryderregionen Transnistrien.

Begge lande har efter Ruslands invasion af Ukraine ansøgt om EU-medlemskab og opnået kandidatstatus.

Men også traditionelle venner som Kasakhstan og Armenien har forsøgt at knytte bånd til kræfter, som Rusland ellers har forsøgt at holde uden for indflydelse i regionen.

Det gælder lande som Tyrkiet og Kina, men også oliestater i Mellemøsten og til dels EU.

Det er nødvendigt, fordi "Rusland bliver mere og mere giftig", siger Bejbit Apsenbetov, kasakhisk forretningsmand og tidligere bestyrelsesmedlem i Kasakhstans største bank, til Bloomberg.

- Hvad stiller du op, når din nabo er en drukkenbolt og en slagsbror, og du ikke kan flytte?, spørger han.

Unavngivne regeringskilder fra flere lande i Centralasien og Kaukasus bekræfter over for Bloomberg, at krigen i Ukraine har tvunget deres lande til at kigge i andre retninger for at mindske afhængigheden af Rusland.

Vennerne siger fra

Ruslands normale allierede har generelt undgået at give offentlig støtte til invasionen af Ukraine.

Mest bemærkelsesværdigt er måske Kasakhstan, der har været Ruslands tætteste allierede siden Sovjetunionens opløsning.

Kasakhstans regering har udtrykt sig kritisk om krigen og afvist at sende soldater som støtte til russerne. Derudover har den nægtet at anerkende de to russiskstøttede udbryderregioner Luhansk og Donetsk i det østlige Ukraine og sendt nødhjælp til ukrainerne.

Men Kasakhstan deler også en 7600 kilometer lang grænse med Rusland og har en stor befolkningsgruppe af etniske russere, hvilket har ført til tanker om, at landet kunne være Putins næste mål.

Derfor vakte det også opsigt, da Kinas præsident, Xi Jinping, under et besøg i Kasakhstan i september lovede at hjælpe landet med at "beskytte sin uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet".

- Det er jo en helt vild ting at sige til et land, som er i militæralliance med Rusland, mener Flemming Splidsboel.

Rusland har ifølge Eurasianet vist sin utilfredshed med Kasakhstan ved ad flere omgange at lave afbrydelser på en vigtig olierørledning, der går gennem Rusland og står for omkring 80 procent af Kasakhstans olieeksport.

I november oplyste Kasakhstan, at landet ville øge sin olieeksport gennem en anden rørledning, som løber over Aserbajdsjan til Tyrkiet.

Distraherede russere

Mens Rusland har været optaget af sin angrebskrig mod Ukraine, har vennerne i millitæralliancen ODKB følt sig forsømt.

For eksempel har Kirgisistans præsident, Sadyr Japarov, beklaget sig over, at Rusland "slet intet gjorde", da der i september udbrød blodige kampe på grænsen mellem Kirgisistan og Tadsjikistan.

- Selvfølgelig, for de er distraheret af Ukraine, beklagede den kirgisiske præsident sig i et interview med The New York Times. Ifølge Japarov havde russerne for travlt med "at tage sig af så mange af deres egne problemer", som han formulerede det.

Kampene efterlod adskillige døde på begge sider og fordrev flere end 140.000 fra deres hjem, inden det efter seks dage lykkedes de to lande selv at forhandle en våbenhvile på plads.

- Rusland kunne have stoppet det her på et øjeblik. Men de gjorde ingenting. Hvorfor lod de det ske? sagde Zajnaddin Dubanajev, en russisktalende indbygger i en kirgisisk grænselandsby, til The New York Times.

Efterlyste forgæves hjælp

Før krigen i Ukraine spillede Rusland en vigtig rolle i Centralasien og i den ustabile Kaukasus-region.

Da der i januar 2022 opstod voldsomme demonstrationer i Kasakhstan, sendte Rusland hurtigt tropper til nabolandet og fik slået uroen ned.

Og i 2020 sendte russerne flere tusinde fredsbevarende styrker til Kaukasus for at opretholde den våbenhvile, som russerne selv havde været med til at forhandle mellem Armenien og Aserbajdsjan for det omstridte område Nagorno-Karabakh.

Men da nye voldsomme kampe brød ud i Nagorno-Karabakh i september 2022, efterlyste Armenien forgæves hjælp fra sine allierede.

Ifølge Armenien og Aserbajdsjan blev tæt på 300 soldater dræbt.

- Det er deprimerende, at Armeniens medlemskab af ODKB ikke afholdt Aserbajdsjan fra aggressive handlinger, sagde den armenske premierminister, Nikol Pasjinian, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I hovedstaden Jerevan gik demonstranter ifølge Euronews på gaden og krævede, at Armenien meldte sig ud af militæralliancen.

Det var de samme frustrationer, som ved topmødet i november fik Pasjinian til at lange ud efter sine allierede – først og fremmest Rusland – og til at nægte at underskrive en fælles erklæring.

EU rykker ind

Siden december har statsstøttede aktivister fra Aserbajdsjan blokeret den eneste vej, der fører fra Armenien til Nagorno-Karabakh.

Det har ført til en humanitær katastrofe, da befolkningen er blevet afskåret fra mad og andre vigtige forsyninger.

Men de russiske fredsbevarende styrker ser ud til enten at være uvillige eller ude af stand til at gøre noget ved det.

Som konsekvens nægtede Armenien i januar at lægge jord til en planlagt militærøvelse for ODKB-landene.

I stedet har Armenien vendt sig mod EU for at få hjælp, og 23. januar meddelte EU, at de vil sende en toårig civil mission til at patruljere i området.

- Etableringen af en EU-mission i Armenien indleder en ny fase i EU's engagement i det sydlige Kaukasus, bekendtgjorde EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Toget mod Europa

Nyheden blev ikke vel modtaget i Moskva, hvor det russiske udenrigsministerium ifølge Reuters fordømte EU-missionen som "en forlængelse af USA og NATO" og advarede mod, at indblanding i regionen "kun kan føre til geopolitisk konfrontation".

Ifølge Flemming Splidsboel er det en bemærkelsesværdig udvikling med europæisk engagement i konflikten i Nagorno-Karabakh.

- Jeg tror, at vi over de kommende år vil se, at Armenien stiger med på det tog, der kører mod EU. Men det kommer til at køre langsomt, siger han.

Også den anden part i konflikten, Aserbajdsjan, har knyttet tættere bånd til EU, da landet i juli sidste år underskrev en aftale med EU om at fordoble sin gaseksport til unionen. Og i december meldte EU sig ifølge Bloomberg klar til at hjælpe med at finansiere et nyt strømkabel fra Aserbajdsjan gennem Sortehavet til Georgien.

Tilsvarende har Usbekistan inden for det seneste år indgået en aftalte om øget samarbejde med EU.

Bordtennis med Erdogan

Flere eksperter fremhæver Tyrkiet som et af de lande, som har draget størst fordel af Ruslands mindre tilstedeværelse.

Foruden aftaler om øget olieeksport har Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokajev, været på besøg i Tyrkiet, hvor han ifølge nyhedsbureauet Anadolu underskrev flere aftaler om blandt andet øget samhandel.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har også været i Kasakhstan, og ved begge lejligheder blev præsidenterne fotograferet i et spil bordtennis.

Også Armenien har nærmet sig Tyrkiet, og i oktober holdt de to landes ledere samtaler for første gang i 13 år med henblik på at øge de diplomatiske forbindelser.

- Putin har mistet sit monopol i Kaukasus-regionen. Nu er Erdogan den primære aktør i spillet, siger Grigorij Sjvedov, der er chefredaktør på mediet Caucasian Knot, til Bloomberg.

Tyrkiet har også forsøgt at positionere sig som et muligt nyt bindeled for Kina til Europa uden om Rusland.

Det kan ske gennem den trans-kaspiske internationale transportrute, der forbinder Kina med Tyrkiet via Kasakhstan, Det Kaspiske Hav, Aserbajdsjan og Georgien.

Skåret fri

For Flemming Splidsboel er der ingen tvivl om, at Vladimir Putin har mistet noget af sit greb om de tidligere sovjetstater i Centralasien og Kaukasus.

Og krigen i Ukraine har accelereret udviklingen, mener han.

- Krigen har udstillet, hvor lidt Rusland har fjernet sig fra sin fortid. Det har synliggjort, at russerne stadig ser de tidligere sovjetlande som kolonier, som engang var russiske, og som de derfor kan tillade sig at tage tilbage. Derfor ser vi også, at landene uden undtagelse bevæger sig væk fra Rusland, forklarer DIIS-forskeren.

Splidsboel understreger, at det er en svær proces, som vil tage lang tid, da landene på forskellig vis stadig har store afhængigheder til Rusland.

For eksempel er lande som Kirgisistan og Tadsjikistan dybt afhængige af det russiske arbejdsmarked, da mange af de to landes borgere arbejder og tjener deres penge i Rusland. Derfor har de internationale sanktioner mod Rusland også ramt nabolandene hårdt.

Faktum er, at Ruslands beslutning om at indlede en krig mod Ukraine har sat hjulene i gang, mener Flemming Splidsboel:

- Efter Den Kolde Krig så vi Centraleuropa blive skåret fri af Sovjetunionen – altså de baltiske lande, Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Jeg tror, at en af konsekvenserne, som krigen i Ukraine vil få, er, at Østeuropa nu også bliver skåret fri af Rusland, siger han.