Amerikanske senatorer: Nej til Sverige i NATO vil koste Tyrkiet nye jagerfly
Senatorer skriver til Joe Biden, at de ikke vil godkende stort salg af jagerfly til Tyrkiet. Præsidenten støtter selv salget.
Tyrkiet får næppe leveret flere amerikanske F-16-fly, før landet har sagt ja til, at Sverige kan blive medlem af NATO.
29 amerikanske senatorer har sendt et brev til præsident Joe Biden, hvor de skriver, at de vil modsætte sig levering af jagerfly til Tyrkiet.
I brevet skriver de, at Tyrkiets modstand mod det svenske NATO-medlemskab bør tages med i overvejelserne af ethvert militært samarbejde med Tyrkiet.
- Kongressen bør ikke overveje yderligere støtte til Tyrkiet, inklusive salget af F-16-jagere, før Tyrkiet har underskrevet optagelsespapirerne, skriver senatorerne.
De 29 senatorer er en blanding af demokrater og republikanere, anført af lederne af Senatets NATO-udvalg, demokraten Jeanne Shareen og republikaneren Thom Tillis, skriver det amerikanske magasin The Hill.
Biden har sagt ja
Tyrkiet har for mere end to år siden bestilt 40 nye F-16-fly samt en teknisk opgradering af 80 ældre F-16-fly.
Forhandlingerne om salget fra den amerikanske flyproducent Lockheed Martin er på plads, og præsident Joe Biden har allerede fortalt Kongressen, at han støtter den store handel, der har en værdi på omkring 20 milliarder dollars.
Men Senatet stritter imod.
I brevet til Joe Biden skriver senatorerne, at den tyrkiske modstand svækker sammenholdet i NATO på et afgørende tidspunkt:
- Hvis ikke udvidelsen bliver underskrevet, eller der bliver præsenteret en klar tidsplan for underskrivelsen, vil det true NATO's enhed på et afgørende tidspunkt i historien, hvor Rusland fortsætter sin uprovokerede invasion af Ukraine, skriver de.
Smidt ud af samarbejde
I forvejen har USA ad flere omgange skærpet kursen over for NATO-partneren Tyrkiet.
Tyrkiet blev smidt ud af NATO's samarbejde om de nye, moderne F-35-fly, efter at landet i 2019 valgte at købe et russiskproduceret luftforsvarssystem.
Det er også derfor, den aktuelle tyrkiske flyordre hos Lockheed Martin handler om de ældre F-16-fly. Andre NATO-lande, som for eksempel Danmark, er ved at få leveret F-35-fly og vil langsomt udfase F-16-flyene.
I januar reagerede Tyrkiet nærmest opgivende, da formanden for Senatets udenrigskomite, Bob Menendez, annoncerede, at også han var imod leveringen af F-16-fly til Tyrkiet.
Og han gned salt i såret ved samtidig at bifalde leveringen af de mere moderne F-35-fly til Tyrkiets traditionelle ærkefjende Grækenland, som han roste for at være en ”pålidelig NATO-partner”, skrev nyhedsbureauet Reuters dengang.
Dengang sagde en talsmand for den tyrkiske præsident, Recep Erdogan, at de amerikanske forbehold over for Tyrkiet tilsyneladende var ”endeløse”.
- Hvis de bliver ved at presse Tyrkiet med sanktioner på F-16 og F-35, og hvis de bliver ved med at bebrejde Tyrkiet for noget, hver gang Tyrkiet reagerer, så er det ikke fair betingelser. Det lader til, at deres liste med krav er endeløs. Der er hele tiden noget, sagde talsmanden, Ibrahim Kalin, dengang ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Kun Tyrkiet stritter imod
Sverige og Finland ansøgte i maj officielt om NATO-medlemskab, men det kræver enstemmighed blandt alle NATO's nuværende medlemslande, før de kan blive optaget.
På nuværende tidspunkt har 28 af NATO's 30 medlemslande budt Sverige og Finland velkommen, mens Tyrkiet og Ungarn stadig ikke har sagt ja.
Ungarn har dog sat i udsigt, at det vil ske snart.
Tyrkiet har til gengæld hele tiden haft forbehold over for svensk medlemskab og har sagt, at man i første omgang kun vil sige ja til finsk medlemskab.
Finland har dog gjort det klart, at man ønsker at blive optaget i NATO samtidig med Sverige:
- Den hurtigst mulige gennemførelse af begge landes medlemskab vil være det bedste for både Finland, Sverige og hele NATO, hedder det i en udtalelse fra den finske regering.
Kurdere og koranafbrænding
Tyrkiets modstand mod svensk medlemskab skyldes blandt andet, at landet mener, at Sverige beskytter svenskboende kurdere, som Tyrkiet betragter som terrorister.
På et NATO-møde i juni underskrev Sverige, Finland og Tyrkiet en aftale, der skulle fjerne disse uenigheder.
Det mener Tyrkiet ikke, at Sverige har levet op til. For eksempel er det ikke mere end to uger siden, at Rasmus Paludan vakte stor vrede i Tyrkiet ved at brænde en koran af foran Tyrkiets ambassade i Stockholm.
- De, som tillader den form for blasfemi foran vores ambassade, skal ikke længere forvente vores støtte til deres NATO-medlemskab, sagde præsident Recep Erdogan dengang.
De amerikanske senatorer mener til gengæld, at Sverige har gjort alt, hvad der er aftalt, for at imødekomme de tyrkiske krav.
- Det er tydeligt, at både Sverige og Finland i god tro gør, hvad de kan, for at opfylde de krav til et NATO-medlemskab, som Tyrkiet har stillet, skriver de i brevet.