Koranafbrændinger har gjort NATO mere "berøringsangste", mener ekspert: - Det er meget giftigt, det her
Torsdag slog den finske statsminister fast, at Sverige og Finland er en pakkeløsning, når det kommer til NATO.
Torsdag stod den svenske og den finske statsminister, henholdsvis Ulf Kristersson og Sanna Marin, side om side i Stockholm.
Budskabet var ikke til at tage fejl af: Finland har ikke tænkt sig at gå enegang og blive medlem af NATO uden svenskerne – også selvom sidstnævntes medlemskab har vist sig at være mere besværligt at opnå end som så.
Et snævert flertal af finnerne har ellers givet udtryk for, at de er klar til at fortsætte ansøgningsprocessen uden Sverige. Alligevel lod Finland sig ikke fra officiel side "falde i fælden".
Det fortæller Rasmus Brun Pedersen, lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet med stor viden om international politik, til TV 2:
- De ser sig selv som en pakke. Faktisk er meldingen, at det scenarie vil man ikke engang spekulere i. I stedet ser vi et Finland, der gør alt for at skærme svenskerne.
En kompliceret drejning
Og opbakningen fra finnerne kan Sverige få brug for.
Siden maj har svenskerne i samspil med Finland forsøgt at blive optaget i forsvarsalliancen, men Tyrkiet har gjort det svært for særligt Sverige at blive medlem.
En række koranafbrændinger orkestreret af Stram Kurs-stifteren Rasmus Paludan i både Stockholm og København har på det seneste spændt yderligere ben for tyrkernes godkendelse af Sveriges optagelse.
Og selvom NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg har været ude at forsvare Sveriges beskyttelse af ytringsfriheden og i samme åndedrag lagt pres på tyrkerne, har det været relativt småt med den ubetingede støtte til Sverige fra NATO-lande.
Ifølge Rasmus Brun Pedersen er det et tegn på, at sagen om de nordiske medlemskaber har bevæget sig i en ny og mere kompliceret retning efter afbrændingerne.
- Koranafbrændingerne har gjort det sværere for NATO, fordi de har givet en helt anden berøringsangst. Hele sagen er blevet mere værdipolitisk, og verden over har man frygtet en ny Muhammedkrise, siger han.
- Man må forstå, at det er meget, meget giftigt, det her.
Lektoren peger desuden på, at NATO som forsvarsalliance ikke har redskaberne til at disciplinere et medlemsland – som eksempelvis EU kan gøre det.
- NATO er som bekendt én for alle, og alle for én. Det giver en vis form for ligeværdighed mellem landene.
Ved, hvad de gør
Aftalen om de to nordiske landes deltagelse i NATO blev indgået i juni.
Af aftalens forståelsespapir fremgik det blandt andet, at Sverige og Finland skal udtrykke deres fulde støtte til Tyrkiet for trusler mod landets sikkerhed, og at de skal ophøre med at støtte organisationer som kurdiske PKK og YPG.
Siden har Tyrkiet desuden krævet udleveringer af konkrete personer med ophold i Sverige. Et krav, Sverige har nægtet at imødekomme på grund af retsprincipper.
Og netop NATO's enstemmighed er ifølge Rasmus Brun Pedersen afgørende for, at Tyrkiet alligevel kan bevare deres krav. De har med andre ord trumfkortet i Ankara:
- Tyrkerne ved godt, hvad de gør. De ved godt, at de pådrager sig en masse vrede i alliancen, siger han.
- Og samtidig så har svenskerne sådan set også forpligtet sig på at lave nogle løsninger. Måske havde de bare håbet på nogle lidt blødere kompromiser.
Både Sverige og Finland har hidtil stået uden for forsvarsalliancen. Men efter Ruslands invasion af Ukraine i februar sidste år besluttede begge lande at ansøge om optagelse.