WHO opfordrer verdens lande til at være forberedt på atomkatastrofe
Allerede sidste år varslede de danske myndigheder indkøb af jodtabletter som følge af krigen i Ukraine.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opdateret sine anbefalinger til verdens regeringer i tilfælde af en radiologisk eller nuklear nødsituation.
Sådanne situationer kan opstå som følge af industriulykker, naturkatastrofer eller militære konflikter.
Men mange lande mangler stadig de væsentlige elementer i beredskabet til at håndtere en strålingskrise, skriver WHO.
Fungerende vicegeneraldirektør Maria Neira understreger vigtigheden af et effektivt beredskab:
- I nødsituationer med stråling kan mennesker blive udsat for stråling i doser, der spænder fra ubetydelige til livstruende, advarer hun.
Anbefalingerne fra WHO handler først og fremmest om, at alle lande sørger for at have og vedligeholde et lager af medicin, som kan kan reducere risici og behandle skader hos personer, der udsættes for stråling.
- Det er afgørende, at regeringer er parate til at beskytte befolkningens sundhed og reagere øjeblikkeligt på nødsituationer, konkluderer Maria Neira.
Ulykker og angreb
WHO skriver, at organisationen i sine nye anbefalinger har taget udgangspunkt i forskellige potentielle scenarier.
Det omfatter ulykker på atomkraftværker, som vi for eksempel har set det på Tjernobyl-værket i Ukraine i 1986 og Fukushima-værket i Japan i 2011.
Men det kan også være ulykker på medicinske og forskningsfaciliteter, ulykker under transport af radioaktivt materiale samt "bevidst brug af radioaktive materialer med ondsindet hensigt".
Det sidste henviser til brugen af atomvåben i krigsførelse. Det er ikke sket siden de to atombomber over Japan under Anden Verdenskrig, men efter Ruslands invasion af Ukraine, har russerne gentagne gange italesat truslen om atomkrig.
I sine anbefalinger påpeger WHO, at sprængningen af selv en mindre atombombe med en ladning på ét kiloton, i et tæt befolket byområde vil kunne føre til hundredtusindvis af stråleofre, hvoraf titusinder vil have behov for akut behandling.
De to amerikanske bomber over Hiroshima og Nagasaki havde til sammenligning en anslået sprængladning på 15 og 21 kiloton.
Konflikt med Rusland
De opdaterede WHO-anbefalinger blev offentliggjort fredag.
Det fremgår ikke, hvad der er anledningen til, at organisationen opdaterer sine anbefalinger for nukleare nødsituationer netop nu – for første gang i 13 år.
Men to dage tidligere havde USA og Tyskland og flere andre lande meldt sig klar til at sende kampvogne til Ukraine, hvilket ifølge russerne var endnu en optrapning af konflikten mellem Rusland og Vesten.
Og torsdag udtalte Stefano Sannino, generalsekretær i EU's udenrigstjeneste, at Rusland havde skiftet fokus i sin invasion af Ukraine.
På et pressemøde under et besøg i Tokyo sagde Sannino ifølge nyhedsbureauet AP, at russerne er "gået fra konceptet om en særlig militæroperation til konceptet om en krig mod NATO og Vesten".
Danmark indkøbte jodtabletter
WHO-anbefalingerne fremhæver blandt andet, at lande bør sikre et lager af stabilt jod, som kan beskytte skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod.
Herhjemme offentliggjorde Sundhedsstyrelsen i april sidste år netop, at den ville indkøbe to millioner jodtabletter til brug, hvis et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark.
Først lød det, at indkøbet intet havde at gøre med krigen i Ukraine, men efter en aktindsigt til TV 2 var meldingen få uger senere en anden:
- Ukraine er anledning til at tage lageret af jodtabletter op til overvejelse, erkendte Kresten Breddam, sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, over for TV 2.
På WHO-listen er også chelateringsmidler, der bruges til at behandle metalforgiftning, og lægemidler, der kan fjerne radionuklider fra kroppen.
Derudover anbefaler WHO oplagring af cytokiner, der reducerer rygmarvsskade ved akut strålesyge, samt en række andre lægemidler rettet mod symptomatisk behandling af ofre for nukleare nødsituationer.
- Denne opdaterede liste over kritiske lægemidler vil være et vigtigt beredskabs- og parathedsværktøj for vores partnere til at identificere, fremskaffe, oplagre og levere effektive modforanstaltninger rettidigt til dem, der er i fare eller udsat for disse begivenheder, forklarer Mike Ryan, krisechef i WHO.