Nyt offer viser "nærmest epidemisk" voldsbillede af USA, siger ekspert
En sort amerikaner har 2,5 gange så stor risiko for at blive slået ihjel af politiet end en hvid.
De fleste husker nok billederne af den afroamerikanske mand George Floyds dødelige anholdelse i maj 2020.
Tidligere det år skete drabet på den sorte kvinde Breonna Taylor – og inden da blev teenageren Michael Brown skuddræbt i 2014. Alle tre mistede livet i hænderne på hvide politibetjente.
Nu er endnu en ung sort mand død som følge af amerikansk politis sommetider hårdhændede metoder.
Denne gang er de sigtede betjente i sagen alle sorte i alderen 24-32 år, og det har igen sat problemet med politivold i USA under lup – for hvis det ikke er racisme, der driver sagerne, hvad er det så?
Racisme, diskrimination og vold
7. januar blev den 29-årige afroamerikanske Tyre Nichols brutalt anholdt af fem betjente for hensynsløs kørsel ved et lyskryds i Memphis i den amerikanske delstat Tennessee. Tre dage senere døde han af sine kvæstelser.
De involverede betjente blev fyret fra deres job og siden anholdt og sigtet for drab.
Siden er amerikanere i hobetal endnu en gang gået på gaden for at vise deres utilfredshed med brutalitet i politiet – ganske som de gjorde det i kølvandet på George Floyds død.
Men spørger man David Sausdal, kriminolog og lektor ved Lunds Universitet, viser den seneste sag, at amerikansk politi står over for en omfattende udfordring, der ikke bare omhandler strukturel racisme, men en udpræget usund arbejdskultur.
Det skyldes for det første, at det helt lavpraktisk er forbundet med en større fare at være betjent i USA end i eksempelvis Danmark. Der er flere våben på gaden, og der er flere potentielt farlige situationer.
- Men en anden forklaring er, at der i nogen grad er en frygtelig og forkert arbejdskultur, hvor nogle betjente har ret beklagelige – for at sige det mildt – idéer om de borgere, de egentlig skal hjælpe, som kan lede til racisme, diskrimination og som i dette tilfælde vold, siger David Sausdal til TV 2.
Sorte i højere risiko
Ifølge David Sausdal forsøger man fra myndighedernes side derfor at træne og uddanne sine politistyrker til at tænke bedre om sine medmennesker. Desuden forsøger man at ansætte bredere, så politistyrken er så forskellig som muligt.
- Men det er også et større samfundsspørgsmål. Det er en fortælling om et samfund og en manglende sammenhængskraft i det amerikanske samfund, hvor vold er meget normalt, siger han.
- Det amerikanske samfund har et nærmest epidemisk forhold til vold i deres samfund, som man er nødt til at gå ind at pille ved.
Også Jørn Brøndal, leder for Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, peger på de strukturelle forhold i USA som en afgørende faktor for de fleste sager om politivold.
Er en person tilmed afroamerikansk, bliver risikoen for vold udøvet af politiet yderligere høj, understreger han over for TV 2. Faktisk bliver den 2,5 gange så høj, som hvis personen er hvid:
- Problemet er, at der eksisterer nogle indre byområder i USA, hvor kriminaliteten er høj, og hvor der er en tendens til, at politiet generaliserer og opfatter alle, som om de nærmest er forbrydere, siger han til TV 2.
- Og det går selvfølgelig en gang imellem ud over uskyldige mennesker, hvis man som betjent går ind i et område og bare regner med, at der er problemer.
Ifølge statistikker er sorte amerikanere også i næsten tre gange så høj risiko for at blive ofre for drab begået af politiet end hvide amerikanere. Noget, der også kan hænge sammen med, at sorte amerikanere har en langt mindre grad af tillid til politiet end hvide.
Afroamerikanske mænd er i flere tilfælde også overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, men det ændrer ifølge Jørn Brøndal ikke på, at sorte i mange tilfælde bliver arresteret uden at have gjort sig skyldige.
Sorte betjente er "lige så racistiske"
Hvis man ser på, hvilke sager der har fået størst medieopmærksomhed gennem årene – som eksempelvis George Floyds død, der pustede nyt og internationalt liv i Black Lives Matter-bevægelsen – er det altså hvide betjente, der har været omdrejningspunktet.
Men også Jesper Steinmetz, TV 2s USA-korrespondent, hæfter sig ved, at den seneste sag om politivold viser et større "strukturelt problem" i den måde, politiet mange steder i USA behandler sorte på:
- Når jeg taler med sorte mænd, siger de, at de sorte politibetjente i deres øjne er lige så slemme og racistiske i deres behandling af sorte mænd, som hvide politibetjente er.
Ben Crump, der er familien Nichols advokat i sagen om drabet på den 29-årige, siger til ABC News, at han ikke tror, at sagens dynamik vil ændre sig, bare fordi de involverede betjente er sorte:
- Efter 25 år med borgerrettighedsarbejde i USA er det gået op for mig, at det ikke er betjentens race, der er den afgørende faktor for, hvorvidt de gør brug af overdreven magt. Det er borgerens race. Og ofte er det sorte og brune borgere, der betaler prisen for politiets brutalitet.
USA's præsident, Joe Biden, har efter Tyre Nichols død opfordret til at holde de kommende demonstrationer rolige.