Efter kampvogne har Ukraine nu fokus rettet mod Vestens kampfly
Lande som USA og Tyskland har indtil nu sagt klart nej til at sende kampfly til Ukraine. Spørgsmålet ventes at komme i fokus på nyt topmøde i februar.
Efter længere tids tovtrækkeri lykkedes det onsdag Ukraine at sikre tilsagn fra Tyskland og USA om levering af avancerede vestlige kampvogne.
Men det var kun begyndelsen.
Ukrainerne har allerede rettet blikket mod det, som de anser som næste naturlige skridt – at de vestlige lande også forsyner Ukraine med moderne kampfly.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har efterlyst kampfly i snart et år, og i sin videotale onsdag aften fortalte han, at han havde talt med NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, om næste skridt.
Det tæller – ifølge Zelenskyj – langtrækkende missiler og fly.
- Vi er nødt til at opnå forsyninger af fly til Ukraine. Det er en drøm. Det er en opgave. En vigtig opgave for os alle, sagde den ukrainske præsident.
Tilsvarende fortalte Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, til CNN, at kampfly er det næste store ønske.
- Jeg sendte en ønskeliste til julemanden sidste år, og kampfly var også en del af ønskelisten. Vi er nødt til at lukke vores luftrum for at beskytte vores luftrum. Det er førsteprioritet, lød det fra Rezikov.
En rød linje
Fire Su-25 fra Nordmakedonien er de eneste kampfly, som ukrainerne har bekræftet at have modtaget. Su-25 er et sovjetiskudviklet ildstøttefly beregnet til at yde støtte til landtropper.
Ifølge ubekræftede oplysninger fra Bloomberg har NATO-lande leveret yderligere 14 af samme flytype købt i Bulgarien.
Bortset fra dét har meldingen fra omverdenen været klar: Levering af kampfly vil være for stor en eskalering af konflikten med Rusland.
- Der kommer ikke til at være leveringer af kampfly til Ukraine. Det blev gjort klart meget tidligt, herunder fra USA's præsident, gentog den tyske kansler, Olaf Scholz, onsdag.
Bekymringerne i Vesten går blandt andet på, at flyene vil kunne bruges til at angribe mål inde i Rusland, forklarer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.
- Spillet, der kører i øjeblikket, er, at Rusland og USA forsøger at holde krigen begrænset til Ukraine. Man forsøger at føle sig frem til, hvad man kan tillade sig, så krigen ikke udvider sig til enten en atomkrig eller en generel krig mellem NATO og Rusland, siger han til TV 2.
Tidligere har der dog også været "røde linjer" i forhold til at levere missilsystemet HIMARS og kampvogne – og de linjer rykkede sig som bekendt med tiden.
Holland åbne for F-16
De første lande til at overveje at sende fly til Ukraine har da også allerede meldt sig.
Allerede i sidste måned fortalte Slovakiets udenrigsminister, Rastislav Káčer, til det ukrainske nyhedsbureau Interfax, at hans land "var klar til" at levere det sovjetiskudviklede kampfly MiG-29.
- Vi taler med vores NATO-partnere om, hvordan vi kan gøre det. I dag havde vi en betydningsfuld samtale med jeres præsident, og min forsvarsminister forklarede ham, hvordan vi kan gøre det, sagde Káčer.
Senest sagde den hollandske udenrigsminister, Wopke Hoekstra, i sidste uge i det hollandske parlament, at Holland var åbne for at levere nogle af landets F-16-kampfly, hvis Ukraine bad om det.
- Vi vil se på det med et åbent sind. Der er ikke nogen tabuer, sagde han ifølge NL Times.
Holland har omkring 40 F-16, som de er i gang med at udfase i forbindelse med at overgå til de mere avancerede F-35, som også er Danmarks nye kampfly.
USA kan blokere
Foruden Holland benytter seks andre europæiske NATO-lande fortsat også F-16.
Og onsdag fortalte flyproducenten Lockheed Martin til Financial Times, at den amerikanske virksomhed er klar til at imødekomme en eventuel efterspørgsel på F-16.
Ifølge vicedirektør Frank St. John er der i øjeblikket "en masse snak om tredjepartsleveringer af F-16".
Salg eller overførsel af de amerikanskproducerede kampfly til et tredjeland – Ukraine – vil kræve godkendelse af den amerikanske regering, ligesom det har været tilfældet med Tyskland og de tyske Leopard-kampvogne.
Det har USA endnu ikke officielt forholdt sig til.
Men den amerikanske ambassadør for sikkerhedsorganisationen OSCE, Michael Carpenter, sagde i sidste uge til det baltiske medie Delfi, at han forventede, at USA ville bakke op om et europæisk lands ønske om at sende amerikanskproducerede fly til Ukraine.
Fly i fokus på kommende møde
USA's og Tysklands beslutninger om levering af kampvogne til Ukraine kom få dage efter et vigtigt møde på Ramstein-basen i det vestlige Tyskland i fredags.
Et nyt møde mellem forsvarsministrene fra de allierede lande skal efter planen afholdes 14. februar, og her forventes det, i hvert fald af ukrainerne, at fly og luftstøtte vil være i fokus.
Flere unavngivne kilder, som Politico har talt med, vurderer dog, at landene på mødet vil fokusere på at nå til enighed om en beredskabsplan, hvis der skulle opstå et presserende behov for kampfly på et senere tidspunkt, snarere end på at indgå en aftale om leveringer på kort sigt.
De røde linjer flytter sig som tidligere nævnt, og ifølge Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er det svært at sige, hvor grænsen reelt går.
I sidste ende er det formentlig udviklingen på slagmarken, der afgør, hvad Vesten er villig til at give.
- Hvis kampfly er en betingelse for, at Ukraine kan opnå det, de gerne vil, kan det være, at man begynder at overveje det. Så kan det være, at man prøver at give dem nogle ukrainske eller russiske fly, og hvis det ikke afføder det store, kan det næste skridt være F-16, forklarer han.
Det ukrainske luftvåben opererer i øjeblikket med sovjetiskudviklede fly som MiG-29 og Su-27.