- Russerne sidder og godter sig, siger korrespondent om Vestens splid
Ukraine har længe efterspurgt moderne, vestlige kampvogne til kampen mod den russiske invasionsstyrke. Men særligt Tyskland har været tilbageholdende.
Det er svært for landene i Vesten at blive enige om, hvorvidt de skal støtte Ukraine med moderne kampvogne eller ej – og det udnytter Rusland.
Russiske medier og politikere gør meget ud af at fortælle den russiske befolkning, at landene i NATO og EU er uenige, og at støtten til Ukraine ikke er så entydig, som Vesten gerne vil have det til at se ud som.
Det forklarer TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt på en telefonlinje fra den sydukrainske havneby Odesa:
- Russerne sidder og godter sig, for enhver splid i Vesten og NATO udstiller os, og det kan russerne bruge i deres propaganda, siger han.
Det er særligt Tysklands tøven i forhold til at sende vestlige kampvogne til Ukraine, der i øjeblikket bliver sat fokus på.
Tyskland er blevet kritiseret for at være fodslæbende, og landet har endnu ikke givet tilladelse til, at tyskproducerede Leopard-2 kampvogne kan sendes til Ukraine.
Men i weekenden gjorde den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, det klart, at Tyskland ikke vil stå i vejen for, at andre vestlige lande kan sende de tyskfremstillede kampvogne østpå. Herefter har Polen meldt ud, at landet nu vil anmode Tyskland om tilladelse til at gøre netop dette.
Rusland ser "nervøsitet" i Vesten
Mens diskussionen om kampvogne fortsætter i de vestlige lande, har den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, sagt, at NATO's militæralliance udviser en "nervøsitet" i øjeblikket. Han henviser netop til uenigheden om kampvognene.
Flemming Splidsboel Hansen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med ekspertviden om blandt andet Rusland, desinformation og hybridkrig. Han er enig i, at Rusland spiller på enhver uenighed, der er internt i EU- og NATO-kredsen.
- Den store russiske fortælling, som kører i forhold til kampvognene, er, at der er nogle vestlige lande, som ser anderledes på det her. At der er nogle lande, som holder igen, siger han og tilføjer:
- Der kører historier som, at Tyskland er bange for Rusland og derfor er fodslæbende. Og at der er kredse i Tyskland, som begynder at forstå, at krigen bare vil trække ud, og at Ukraine vil tabe i sidste ende.
Korrupt og inkompetent
Målet med den russiske propaganda er i sidste ende at sikre Ruslands interesser bedst muligt.
- Det handler grundlæggende om at undergrave støtten til Ukraine. At få Ukraine til at se korrupt og inkompetent ud, hvilket også ses, når Rusland kalder ukrainerne for nazister, fascister og satanister, forklarer Flemming Splidsboel Hansen.
Det er ikke nyt, at Rusland sætter fokus på – og tilmed forsøger at skabe – splid i Vesten.
Flemming Splidsboel Hansen har tidligere set på den desinformation, som Rusland i de seneste år har stået bag, hvor falske historier er blevet spredt blandt andet på online medieplatforme i Vesten.
Den russiske desinformationsindsats hæfter korrespondent Claus Borg Reinholdt sig også ved.
- Rusland har jo de her hackertyper og "trolde", som planter falske historier for at få befolkninger til at stille sig kritisk over for egne regeringer. For når der kommer splid hos os, så mener russerne, at det gavner dem. Det er set med russiske briller positivt, siger han.
Lidelser hos det ukrainske folk
I forhold til kampvognene har Rusland foruden et fokus på splittelse i Vesten advaret om, at et kampvognsbidrag til Ukraine vil føre til lidelser hos det ukrainske folk.
- Russernes fortælling er, at Vesten er med til at puste til ilden og holde gang i krigen ved at sende våben til Ukraine, fordi Ruslands såkaldte specialoperation ellers ville kunne afsluttes langt hurtigere med en aftale mellem de to lande, siger TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt.
Denne udlægning afvises som sludder af Ukraine, der påpeger, at det er den russiske invasionsstyrke, der påfører ukrainerne lidelser.
- Rusland opererer ud fra en parallel virkelighed. Russerne prøver hele tiden at få tingene til at passe ind i deres fortælling om, hvad der er rigtigt og forkert, siger Claus Borg Reinholdt.
Ukraine har længe efterspurgt vestlige kampvogne, og landet har også brug for vognene i den nuværende stillingskrig for at kunne bryde igennem de russiske linjer ved blandt andet Soledar og Bakhmut, fortæller Claus Borg Reinholdt.
Vestlige politikere har været tilbageholdne med at sende tunge våben til Ukraine af frygt for, at krigen i Ukraine eskalerer. Men løbende er der sendt tungere og tungere militært udstyr afsted til landet.