Udland

Paludans koranafbrændinger kan blive en gave for Erdogan kun få måneder før præsidentvalg

Erdogan hæver hele tiden barren for, hvad han vil have fra svenskerne. Denne gang kan det være for egen vindings skyld, siger tidligere korrespondent.

Mandag gjorde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, det endnu engang klart, at Sverige ikke skal gøre sig mange forhåbninger om at få Tyrkiets opbakning til et NATO-medlemskab.

Særligt ikke efter, at Stram Kurs-stifteren, Rasmus Paludan, lørdag brændte koranen af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm.

Selvom meldingen fra Erdogan er med til at sætte endnu en kæp i hjulet for svenskernes ønske om at blive en del af forsvarsalliancen, kan den også komme til at betyde noget andet.

Erdogan har hele tiden hævet barren for det, svenskerne skulle levere for at komme med

Martin Selsøe Sørensen, journalist og tidligere Tyrkiet-korrespondent hos TV 2

Om få måneder går tyrkerne nemlig til valg, og den mangeårige præsident Erdogan befinder sig et usædvanligt dårligt sted i meningsmålingerne. Paludans koranafbrænding kan med andre ord vise sig at være en politisk "gave" for Erdogan.

For ved at tale islams sag – ikke bare i Tyrkiet, men i verden – stiller det ofte Erdogan i et endnu bedre lys, end hvis det er noget indenrigspolitisk. Det fortæller TV 2-journalist og tidligere korrespondent i netop Tyrkiet, Martin Selsøe Sørensen.

Har konstant hævet barren

Sammen med Finland venter svenskerne på svar på deres ansøgning om at blive optaget i NATO. For at blive optaget skal samtlige 30 af forsvarsalliancens medlemslande godkende det.

Tyrkiet har længe modsat sig særligt det svenske medlemskab. Og det har Paludan-demonstrationen i Stockholm næppe ændret ved, fortæller Martin Selsøe Sørensen.

- Koranafbrændingen har ikke fået Erdogan til at ændre holdning, men det nye er, at han siger det højt, som han har signaleret i månedsvis: Nemlig at han ikke vil give svenskerne den indrømmelse at acceptere deres ansøgning.

Siden Sveriges formelle NATO-ansøgning blev indgivet i maj, har tyrkerne blandt andet krævet en svensk forpligtelse til at bekæmpe terrorisme.

Det gælder blandt andet fra det forbudte kurdiske arbejderparti PKK, der er på både EU's og USA's liste over terrororganisationer.

Siden lød et krav fra Tyrkiet, at Sverige skulle udlevere et antal personer med tilknytning til PKK.

Selv har Sverige afvist udleveringerne og i stedet gjort det klart, at det er en sag for de svenske domstole at afgøre.

Og nu kommer altså fordømmelsen af koranafbrændingen, der er blevet ledsaget af et aflyst ministerbesøg mellem de to lande.

- Erdogan har hele tiden hævet barren for det, Sverige skal levere for at komme med i NATO, velvidende at svenskerne ikke kan levere det, Tyrkiet beder om, fordi det drejer sig om blandt andet deres grundlæggende ret til ytringsfrihed.

Håbet er ikke ude for Sverige

Recep Tayyip Erdogan blev valgt som præsident i 2014.

Siden har han været kendt for at føre Tyrkiet ind i en ny æra, hvor landet ikke længere vil "lade sig hundse" rundt af blandt andet NATO.

Med en vaklende økonomi og ditto meningsmålinger er Erdogan ifølge Martin Selsøe Sørensen nødt til at "tage de internationale konflikter op" for sine vælgere, for det er efterhånden "begrænset, hvad han selv kan opfinde", lyder det fra den tidligere korrespondent.

- Og her bliver koranafbrændingen et tydeligt billede for den almindelige tyrker på, hvad konflikten med Sverige egentlig handler om, siger han.

Den svenske regering har ikke udtalt sig efter Erdogans fordømmelse mandag, men lørdag – på dagen, hvor Rasmus Paludan stod bag sin koranafbrænding – lød det fra statsminister Ulf Kristersson, at begivenheden var dybt "respektløs":

- Ytringsfrihed er en fundamental del af demokratiet. Men hvad, der er lovligt, er ikke nødvendigvis passende, skrev han på Twitter.

På trods af Rasmus Paludans afbrændinger i Stockholm og de tyrkiske krav om udleveringer tyder intet dog på, at håbet er ude for svenskerne, når det gælder NATO-medlemskabet.

Sådan lyder det fra Martin Selsøe Sørensen, som mener, at det måske kan være et spørgsmål om at få afviklet det tyrkiske valg først:

- Erdogan har tidligere kravlet op på meget, meget høje heste, og så går der lidt tid, og så finder man frem til en løsning alligevel. Han har det med at formulere sig i meget bastante vendinger, uden at det behøver at blive det sidste ord, der bliver sagt i den forbindelse, siger han.

Også det amerikanske udenrigsministerium har mandag aften reageret på Paludans afbrænding og kaldt den for en "respektløs handling".