Tungere våben strømmer til Ukraine – nu handler det om kampvogne
Bid for bid har Vesten optrappet våbenhjælpen. Fredag viste det sig, at det sidste skridt er vanskeligt at tage.
Fredag mødtes mere end 50 vestlige lande på den store amerikanske luftbase Ramstein i det vestlige Tyskland.
På mødet stod først og fremmest et punkt: Skal Ukraine have de tyskproducerede Leopard-kampvogne, som landet har bedt så indtrængende om at få?
Det endelige svar kommer Ukraine dog til at vente på lidt endnu, for på mødet lykkedes det ikke parterne at nå frem til en aftale. Tyskland, der som producent af kampvognene har et afgørende ord at skulle have sagt, tøver stadig.
- Alle fordele og ulemper må overvejes meget omhyggeligt, sagde den nye tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, efter fredagens møde.
Levering af tunge kampvogne har nemlig længe været kontroversielt og en grænse, som de vestlige donorer ikke ville krydse.
Indtil denne måned, hvor netop den grænse endeligt blev overtrådt.
Kampkøretøjer
I starten af januar tog både USA, Frankrig og Tyskland et stort skridt i den retning, da de lovede en stor leverance af pansrede kampkøretøjer.
Fra USA er der tale om Bradley-køretøjer, fra Tyskland Marder-køretøjer og fra Frankrig køretøjer af typen AMX-10.
Det er en gruppe af køretøjer lige under kampvognene i tyngde og armering, der bruges til at fragte infanterister frem til kampzonen.
Briterne kom først med kampvogne
Og 15. januar kom så meddelelsen fra den britiske premierminister, Rishi Sunak, om, at Storbritannien som de første vil sende vestligt producerede kampvogne til Ukraine.
Der er tale om 14 eksemplarer af den britiske Challenger 2-kampvogn.
- Premierministeren er fast besluttet på at sikre, at Ukraine vinder denne krig, sagde hans talsmand dengang om den britiske beslutning.
Hundredvis af køretøjer
Løfterne om kampkøretøjer og kampvogne er led i en hel række af nye leverancer til Ukraine, der nu er på vej.
Natten til fredag meddelelte det amerikanske forsvarsministerium, at der nu er en leverance på vej til en værdi på næsten 18 milliarder kroner.
Pakken indeholder 59 af de lovede Bradleyer og oven i det 90 pansrede mandskabsvogne af typen Stryker samt mere end 400 andre, lettere køretøjer.
Desuden indeholder pakken en stor mængde ammunition, blandt andet flere af de meget omtalte JIMARS-missiler.
Svenske våben
Andre lande har også budt ind med nye tilsagn.
Torsdag meddelte den svenske statsminister, Ulf Kristersson, at Sverige vil bidrage med svenskproducerede kampkøretøjer af typen CV 90 som led i en større bistandspakke.
- Ukraines sejr i denne krig er af næsten ubeskrivelig stor betydning, forklarede den svenske statsminister ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den svenske bistand omfatter samtidig op mod 20 svenskproducerede Acher Haubitser.
Onsdag offentliggjorde den canadiske regering, at der også var 200 pansrede mandskabsvogne på vej fra Canada.
- De skal sørge for sikker transport af både mandskab og materiel, fortalte den canadiske forsvarsminister, Anita Anand.
Danmark sender våben videre
Torsdag tegnede også Danmark sig for en bemærkelsesværdig donation. Den omfatter alle de 19 Caesar Haubitser, som Danmark har fået leveret fra Frankrig.
Ifølge TV 2s oplysninger er de allerede kommet til Danmark, men de bliver altså sendt videre til Ukraine, uden at de når at indgå i det danske forsvar.
De er monteret på køretøjer og meget mobile, så de hurtigt kan affyre en salve og flytte sig igen.
De var tænkt som en vigtig brik i opbygningen af en ny, dansk brigade på 4000 mand, som Danmark havde aftalt med NATO.
Men vurderingen i Danmark har altså været, at de i den nuværende situation vil gøre mere nytte i Ukraine.