Stor splittelse før vigtigt møde om Ukraine - lande truer med at gå enegang
Udfaldet af diskussioner mellem Tyskland og USA kan få stor betydning for krigen i Ukraine. Imens truer utålmodige lande med at gå enegang.
Når NATO og forsvarsministre fra omkring 50 lande fredag mødes på Ramstein-luftbasen i det vestlige Tyskland, vil alles øjne være rettet mod tyskerne.
Mødet er det tredje mellem gruppen af lande, der bidrager med våben til Ukraines forsvar mod Rusland, og på forhånd er det store stridspunkt, hvorvidt man skal levere de moderne Leopard 2-kampvogne til ukrainerne eller ej.
Fra Ukraine er budskabet klart: Kampvognene er helt afgørende for den fortsatte kamp mod den russiske invasion, og der er behov for dem hurtigst muligt.
Men beslutningen er blevet trukket i langdrag, selvom lande som Polen og Finland for længst har meddelt, at de er klar til at sende kampvogne til Ukraine.
Problemet er Tyskland, der skal give tilladelse til overdragelsen, da kampvognene er tyskproducerede. Og den tyske regering tøver.
Men det vil Polen blæse på, hvis ikke tyskerne snart viser handlekraft, truer den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, dagen før Ramstein-mødet.
- Samtykke er underordnet her. Enten får vi snart denne tilladelse, og ellers gør vi selv det rette, siger han i et interview med Polskie Radio.
Flere vil følge trop
Ifølge Litauens forsvarsminister, Arvydas Anušauskas, kommer Polen ikke til at stå alene.
Han siger til nyhedsbureauet Reuters, at "adskillige" lande fredag ved Ramstein-mødet vil annoncere, at de sender Leopard 2-kampvogne til Ukraine.
- Nogle lande vil helt afgjort sende Leopard-kampvogne til Ukraine, det er sikkert, konkluderer han.
Litaueren sætter ikke navn på, hvilke lande der er tale om, men udmeldingen kommer efter et møde i Estland, hvor 11 nationer deltog.
I alt vil landene fredag forpligte sig til at sende flere hundrede pansrede køretøjer – der dækker over andet end kampvogne – til Ukraine, oplyser Arvydas Anušauskas.
I forbindelse med at den danske regering torsdag annoncerede, at Danmark sender 19 haubitser-våbensystemer til Ukraine, lød det samtidig fra forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at Danmark ikke vil sende Leopard-kampvogne.
Efterlyser handling fra Danmark
Polen annoncerede allerede i sidste uge, at landet vil sende 14 Leopard-kampvogne til Ukraine, men at det krævede tilladelse fra Tyskland.
Fra den finske forsvarsminister var meldingen, at Finland var klar til at sende "et begrænset antal" Leopard 2, hvis flere lande tog beslutningen sammen.
Derudover har Storbritannien allerede lovet at levere nogle af sine kampvogne af typen Challenger 2 til Ukraine.
Til CNN fortæller den polske premierminister Morawiecki, at Polen allerede tidligere har sendt 250 kampvogne af ældre modeller til Ukraine, og at de 14 polske Leopard 2-kampvogne kun får en mærkbar betydning for ukrainerne, hvis Frankrig og særligt Tyskland følger trop.
Han efterlyser, at de to store nationer og flere andre lande hver sender 20-30 kampvogne.
- Det vigtigste er, at tyskerne, danskerne, finnerne, franskmændene og andre nationer tilbyder deres moderne kampvogne og tungt udstyr hurtigst muligt, siger Morawiecki.
Også Litauens præsident, Gitanas Nausėda, er torsdag ude og lægge yderligere pres på Tyskland.
- Ærligt talt er det en skam, fordi at hver dag i denne krig har store omkostninger. Vi kan ikke tillade os den luksus at have sådanne forsinkelser, og beslutningstagningen er nødt til at være klar og hurtig, siger litaueren til Politico.
Tysk pres på USA
Tysklands vicekansler, Robert Habeck, reagerede i sidste uge på Polens udmelding ved at understrege, at den tyske regering ikke ville blokere for leverancen, men at Polens regering var nødt til at lave en officiel anmodning.
Men billedet er blevet mudret, efter at kansler Olaf Scholz har indikeret over for USA, at Tyskland kun vil godkende leveringen af kampvogne, hvis også USA går med til at donere sine egne M1 Abrams-kampvogne.
Det rapporterede flere tyske medier onsdag aften, og torsdag bekræfter flere navngivne og unavngivne amerikanske politikere over for Politico, at det var budskabet fra Scholz, da de tidligere på dagen mødte Scholz ved det internationale topmøde i Davos i Schweiz.
- Tilgangen er grundlæggende, at det er nødt til at være USA og Tyskland. Det er der ingen tvivl om. Det stod klart for mig, at USA og Tyskland havde en dialog og samtaler, og at de har tænkt sig at holde sammen, siger det amerikanske kongresmedlem Gregory Meeks til AFP.
En anden af amerikanerne, Seth Moulton, siger til Politico, at tonen på mødet var respektfuld, men at det stod klart, at de to stormagter stod langt fra hinanden på kampvognsspørgsmålet.
Moulton opfatter Scholz' krav som "ganske rimeligt" med henvisning til, at Tyskland er afhængig af USA i forhold til atomafskrækkelsen mod Rusland, og fordi Tyskland geografisk er meget tættere på krigen.
En meningsmåling viste for nylig, at kun 38 procent af de adspurgte tyskere var tilhængere af at sende kampvogne til Ukraine, mens 50 procent var imod.
Derfor er Polen på forhånd også pessimistisk i forhold til Tysklands endelige beslutning.
- Tyskerne forsvarer sig selv mod dette, som en djævel forsvarer sig mod vievand, siger premierminister Mateusz Morawiecki.
Scholz vil ikke stå alene
Flere amerikanske medier har det seneste døgn rapporteret på baggrund af anonyme kilder i Pentagon, at USA ikke er parat til at sende sine avancerede Abrams-kampvogne til Ukraine.
Forholder det sig sådan, er bolden altså på Tysklands banehalvdel, når de vestlige lande fredag mødes.
Vil den tyske regering efterkomme presset og sende Leopard 2-kampvogne til krigen eller som minimum godkende, at andre lande gør det?
Da Scholz blev spurgt af pressen torsdag, svarede han ifølge AFP:
- Vi gør aldrig noget på egen hånd, men sammen med andre, især USA.
Det forlyder, at der inden fredagens møde vil være nye samtaler mellem Scholz og den amerikanske præsident, Joe Biden.
USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, skulle efter planen også torsdag have mødtes med Tysklands forsvarsminister, Christine Lambrecht, i Berlin forud for Ramstein-mødet, men tyskeren trak sig mandag fra sin post.
I stedet tager den helt nyudnævnte tyske minister, Boris Pistorius, imod Austin.
Beder Vesten stoppe frygten for Putin
Indtil nu har Ukraine primært måttet forsvare sig med ældre sovjettidskampvogne af typen T-72, og såvel ukrainerne som NATO har understreget behovet for at få adgang til mere moderne maskiner.
Leopard 2-kampvognene anses som en af Vestens bedste og benyttes af militæret i omkring 20 lande. De vejer mere end 60 ton, har 120mm kanoner og kan ramme mål på op til fem kilometers afstand.
- Rusland bruger kampvogne, så ukrainerne har også brug for kampvogne, sagde admiral Rob Bauer, der er formand for NATO's militærkomité, på et pressemøde torsdag i Bruxelles.
Fra ukrainsk side har der lydt talrige opfordringer til at sende kampvogne så hurtigt som muligt.
- Det er på tide at holde op med at ryste af skræk for Putin og tage det sidste skridt, skriver Mykhajlo Podoljak, der er rådgiver for præsident Volodymyr Zelenskyj, på Twitter.