Putin kom med nazianklager igen og igen på sin travleste dag længe
Ruslands præsident hørte først om civiles lidelser under Anden Verdenskrig. Så besøgte han en fabrik der leverer våben til krigen i Ukraine.
Mange iagttagere havde ventet, at den russiske præsident ville komme med en stor nyhed onsdag.
I stedet endte dagen med et indblik i, hvad det er for en verden, Vladimir Putin lever i.
Præsidenten havde et usædvanligt tætpakket program i Sankt Petersborg.
Her var han på besøg i anledning af 80-året for ophævelsen af Nazitysklands belejring af byen, hvor indbyggerne gennemlevede frygtelige lidelser fra 1941 til 1943.
Præsidenten lagde ud med at lægge en buket blomster ved et mindesmærke og besøge Sankt Petersborgs museum, hvor en ny udstilling belyser russernes lidelser under Anden Verdenskrig.
Han mødtes så med museumsfolk og veteraner fra dengang, som fortalte om lidelserne i byen, der dengang hed Leningrad.
For eksempel fortalte en af de overlevende, hvordan folk havde været nødt til at spise affald for ikke at dø af sult, mens nazisterne belejrede byen.
Nazisympatisører
Da Vladimir Putin fik ordet, tog tingene dog hurtigt en mere aktuel drejning.
Først langede han ud efter Vesten og forsøgte at sætte de vestlige lande i bås med Nazityskland.
- Som I har hørt, foreslog vi for nylig en afstemning i FN om at fordømme forherligelse af nazisme. Da det kom til stykket stemte 50 lande imod. Hvem kan være imod, at forherligelse af nazisme er kriminelt? lød det fra Vladimir Putin.
Han nævnte ikke, at repræsentanter fra både EU og USA stemte imod det russiske forslag i FN, fordi de mente, Rusland ville bruge forslaget til at fremme landets egne interesser i Ukraine.
Fra Nürnberg til Ukraine
Ved invasionens begyndelse 24. februar 2022 beskyldte Vladimir Putin Ukraine for at være ledet af nazister, og han har flere gange efterfølgende talt om at Ruslands soldater er i færd med at "afnazificere" Ukraine.
Emnet nazisme var noget, Vladimir Putin vendte tilbage til igen og igen under mødet med veteranerne i Sankt Petersborg.
For eksempel talte præsidenten og deltagerne om Nürnbergprocessen, hvor flere af Adolf Hitlers nære medarbejdere blev dømt til døden.
Der blev vist udklip fra en film om Nürnbergprocessen, og umiddelbart efter filmen, tog mødet igen en aktuel drejning.
Og igen kom det til at handle om situationen i Ukraine.
En bøn besvares
Sergej Machinskij, der har været udsendt til de russisk-besatte områder i Ukraine, fik ordet.
- Folk bliver ikke bare dræbt af granater. De bliver dræbt, fordi de er anderledes tænkende, lød det fra Sergej Machinskij, som fortalte Vladimir Putin, at en af hans venner var blevet skudt af ukrainerne, fordi han ikke ville acceptere den nuværende regering.
- Det er de samme forbrydelser, som bliver begået, og under det samme flag og med samme grusomhed, sagde han med henvisning til filmen om nazisternes forbrydelser.
Dernæst kom Sergej Machinskij med en indgående bøn til Vladimir Putin.
- Jeg vil gerne bede om. Ja, vi vil alle bede om, at du giver instruktioner til et undersøgelsesudvalg, så folk kan lære om de nutidige forbrydelser, som nazisterne begår, lød det fra ham.
Vladimir Putin så ud til godt at synes godt om forslaget.
Putins forklaring
Præsidenten fortalte forsamlingen, at det nuværende styre i Ukraine jo selv havde indledt fjendtlighederne ved at begå et kup i landet i 2014, hvorefter Rusland havde været nødt til at beskytte de etniske russere i landet.
- Alt, hvad vi gør nu, inklusive den militære specialoperation, er - og jeg har sagt det mange gange - et forsøg på at afslutte krigen, lød det fra Vladimir Putin.
Dernæst fortalte han, at Ukraine efter hans mening er russisk.
- Dette er historisk set vores territorium, sagde Vladimir Putin og tilføjede:
- Vi kunne ikke gøre andet end at reagere efter statskuppet, hvor de begyndte at udrydde folk, der lever i disse områder, bare fordi de føler sig knyttet til russisk kultur.
Ifølge præsidenten blev han endda holdt for nar af ukrainerne.
- Vi måtte udstå dette gennem lang tid. Vi prøvede at nå frem til en aftale, men det viser sig, at vi blev taget ved næsen, og det er ikke første gang, det er sket for os. Vi har gjort alt for at løse situationen på en fredelig måde, sagde Vladimir Putin.
Ifølge den russiske præsident står Ukraines regering bag forbrydelser mod civilbefolkningen, nøjagtig som nazisterne under Anden Verdenskrig.
- Dette er noget, vi aldrig må glemme. Det er bydende nødvendigt at registrere alt, hvad de gør, især mod civilbefolkningen, og det vil vi gøre, sagde Vladimir Putin.
En hilsen til Baltikum
Så sparede Vladimir Putin veteranerne for mere snak om Ukraine, men inden mødet var slut, nåede han lige at sende en hilsen til Letland.
Igen begyndte han at tale om den trussel fra nazismen, han mener at have identificeret i sine nabolande.
- Se for eksempel på, hvad der sker i Letland. Der er mænd fra SS, som åbent marcherer der hvert år, mens de beskyttes af de lokale myndigheder. Det er tidligere soldater fra SS-enheder, og de gør det åbent, sagde Vladimir Putin.
Udtalelsen fandt hurtigt vej til lettisk tv, der oplyser, at der ganske rigtigt har været en årlig march gennem Riga, hvor veteraner, der kæmpede på tysk side under Anden Verdenskrig lagde blomster ved et monument for at mindes kampen mod Sovjetunionen, der efter deres mening holdt Letland besat.
Vladimir Putins arbejdsdag var imidlertid ikke slut efter mødet med veteranerne.
Kort efter dukkede han op på en våbenfabrik.
En fabrik i frontlinjen
Obukhov-fabrikken har bygget kanoner siden 1863 og drives i dag af Almaz-Antey-koncernen, der leverer våben til krigen i Ukraine.
Her mødtes Vladimir Putin med en gruppe fabriksarbejdere, der stillede ham spørgsmål.
Igen kom det til at handle om Ukraine.
En af de hjelmklædte medarbejdere havde et tilsyneladende spontant spørgsmål:
- I dag fejrer vi, at vi brød blokaden af Leningrad. For alle herfra er det en personlig historie. Obukov-fabrikken var på frontlinjen, og mere end seks og et halvt tusinde ansatte døde under Den Store Fædrelandskrig. I dag står vi igen over for nynazisme. Hvad tror du kan hjælpe os med at vinde denne konfrontation?
Vladimir Putin var hurtigt klar med et svar.
- Ved du hvad? Jeg har netop mødtes med veteranerne, og vi drøftede netop det, lød det fra Vladimir Putin.
Historien om Bandera
Dernæst fortalte han fabriksarbejderne om ukraineren Stepan Bandera, der samarbejdede med nazisterne under Anden Verdenskrig, og som i visse ukrainske kredse stadig ses som en frihedshelt.
- Det er absolut rimeligt at tale om, at vi kæmper mod nynazister, fordi Bandera, der samarbejdede med Hitler og skød civile er ophøjet til nationalhelt i Ukraine, sagde Vladimir Putin og tilføjede, at ukrainerne efter hans mening stadig skyder civile.
Nu kom Vladimir Putin så med det tætteste, han denne onsdag var på at levere den store nyhed iagttagerne havde forventet.
Nyheden om en mobilisering af endnu flere russere til krigen i Ukraine kom ikke, men han beroligede arbejderne på fabrikken i Sankt Petersborg med, at de ikke ville blive sendt til fronten, hvis det skulle ske.
- Hvad angår indkaldelse under delvis mobilisering, så får alle ansatte ved det militærindustrielle kompleks muligheden for at blive undtaget, sagde Vladimir Putin.
En utrolig kapacitet
Han roste også medarbejderne, der - hvis man skal tro præsidenten - er ualmindeligt effektive.
- Vi producerer mere end tre gange så mange luftforsvarsmissiler som USA. I det hele taget producerer vores militærindustri det samme antal luftforsvarsmissiler om året som resten af verden til sammen, lød det fra Vladimir Putin.
Efter Ruslands overfald på Ukraine har det ikke været muligt at tælle efter, hvor mange missiler russerne bygger, men ifølge præsidenten er det altså ganske vist.
- Vores produktion kan sammenlignes med resten af verdens. Derfor har vi noget at forlade os på. Det kan alt sammen kun give tillid til, at sejren bliver vores, sagde Vladimir Putin, inden hans sidste officielle programpunkt var bragt til ende.