Udland

ANALYSE: Kinas befolkning skrumper – og det kan få store konsekvenser i hele verden

Kinas demografiske krise er en trussel mod fortsat økonomisk udvikling og truer landets position som supermagt.

Kina er kendt som verdens folkerigeste land, men den tid er snart forbi. For første gang i 60 år døde der flere kinesere, end der blev født i 2022. Således faldt befolkningstallet med 850.000, og landet står i en alvorlig demografisk krise, som også bør vække bekymring uden for Kina.

Det er ingen ny tendens, at kineserne får færre børn. De mange år med den berygtede etbarnspolitik har betydet, at det er blevet normen at have ét barn. Desuden afholder de høje udgifter til uddannelse og boliger i de store byer mange fra at få flere børn.

Økonomisk nedtur

De økonomiske udsigter er ikke blevet bedre under pandemien, hvor Kinas økonomi er blevet hårdt ramt af de mange nedlukninger og en svigtende efterspørgsel af kinesiske varer i Europa og USA. Ungdomsarbejdsløsheden er historisk høj, fordi der bliver uddannet for mange akademikere uden praktisk erfaring. Alt sammen noget der afholder folk fra at sætte børn i verden.

Allerede i 2012 begyndte den kinesiske arbejdsstyrke at skrumpe, og derfor indførte man 2016 en tobarnspolitik, som i 2021 blev ændret til en trebarnspolitik. Men det ønskede babyboom kom aldrig til trods for, at flere lokalregeringer tilbyder kontante bonusser til forældre, der får mere end ét barn.

400 millioner fødsler forhindret

Kommunistpartiet bryster sig ofte af at have forhindret 400 millioner barnefødsler, hvilket delvist har muliggjort det økonomiske mirakel i landet. Men der begynder at tegne sig et billede af, at etbarnspolitikken ikke bare var umenneskelig og krænkende men måske også en politisk fejltagelse.

Eksperter i demografi både i og uden for Kina har i mange år advaret om, hvor galt det kunne gå. Ikke mindst fordi forskning fra andre udviklingslande peger på, at kvinder får færre børn i takt med, at levestandarden stiger.

Når kommunistpartiet nægter at droppe familieplanlægningspolitikken helt, skyldes det nok i snarere, at det vil kræve et opgør, en evaluering, som man ikke er klar til. Derudover er det et effektivt kontrolredskab, som er værdsat af det autoritære styre.

Verdens vigtigste vækstmotor

Det lyder måske som en positiv udvikling, at der bliver færre mennesker i et land med 1,4 milliarder forbrugere. Ikke mindst set i lyset af klimaforandringerne og ud fra en bekymring om klodens ve og vel. Men så enkelt er det ikke, når det handler om verdens næststørste økonomi og verdens største marked for en lang række produkter.

Desuden er risikoen for overbefolkning slet ikke så overhængende, fordi pandemien ifølge tidsskriftet The Economist har betydet, at verdens samlede befolkning kan toppe et helt årti tidligere, i 2050’erne, end man hidtil har troet.

Kina har med sine imponerende økonomiske vækstrater i mange år fungeret som verdens vækstmotor og stod i årene frem til pandemien i 2020 for næsten en tredjedel af den global vækst. Økonomisk vækst har ofte sociale og miljømæssige konsekvenser, men det skaber også arbejdspladser og bedre levevilkår for fattige mennesker.

Mangler arbejdskraft

Den største udfordring internt i Kina bliver dog manglen på arbejdskraft, som allerede er udtalt inden for især sundhedssektoren, hvor der er stor mangel på læger og sygeplejersker. Der mangler også arbejdskraft i visse industriområder, hvilket fører til stigende lønninger og gør det sværere for kinesiske virksomheder at konkurrere med lavtlønslande som Vietnam og Indien.

Samtidig har Kina en voksende gruppe ældre (over 60 år), som i 2040 vil udgøre næsten en tredjedel af den samlede befolkning. Kineserne lever længere og får i stigende grad de samme kroniske livsstilssygdomme, som vi kender i Danmark, og det vil lægge yderligere pres på sundhedssystemet i fremtiden.

Måske kan den kinesiske regering lykkes med at løse nogle af problemerne ved hjælp af nye teknologier og robotter. Men det ændrer ikke på, at økonomiens udvikling vil blive bremset, når der mangler hænder og hjerner.

Det vil også kunne mærkes i Danmark, hvor mange virksomheder har investeret massivt i fortællingen om fremtidens marked og har bundet milliarder i distribution og produktion. Flere er i fuld gang med at sprede deres risiko ved at flytte en del af deres forsyningskæder ud af Kina med det resultat, at mange varer vil blive dyrere.

Civilisationens undergang

Sidst men ikke mindst kan Kinas demografiske krise og medfølgende økonomiske nedgang ifølge Dr. Yi Fuxian, som er ekspert i Kinas demografi på University of Wisconsin, resultere i, at den nye supermagt snart vil miste sin magtfulde position i verden. Igen.

- Vi ser desværre en uundgåelig nedgang af en civilisation, som har været i live i tusindvis af år på grund af en vildledt etbarnspolitik, siger han til det canadiske medie The National Post.

Kina har tidligere i historien været verdens største økonomi og et vigtigt innovationscentrum i verden. Men nu forudser nogle økonomer, at Kina tidligst vil overhale USA som verdens største økonomi om 20 år, selvom mange havde regnet med, at det ville ske i dette årti.

Nu skal vi alle sammen i første omgang lære at holde op med at omtale Kina som verdens folkerigeste land. Indien har sandsynligvis allerede overtaget den rolle, men eksperterne er uenige om tallene. De fleste regner dog med, at det sker inden årets udgang.