De kan blive den store "gamechanger" i Ukraine – men hvad kan de?

Kampvognene besidder en kombination af ildkraft, hurtig bevægelse, enormt effektiv beskyttelse og chokeffekt.

I næsten et år har vestlige lande fastholdt, at man ikke ville sende noget af det mest avancerede våbenteknologi til fronten i Ukraine.

Men nu tyder mere og mere på, at tunge, pansrede køretøjer kan blive det næste, der skal udbygge Ukraines våbenarsenal.

Jeg tror bestemt, at der vil komme en kædereaktion, når ånden først er ude af flasken

Kristian Lindhardt, militæranalytiker

Storbritannien har lørdag bekræftet at sende et antal Challenger 2-kampvogne til Ukraine.

Ligeledes er der pansrede køretøjer på vej fra Frankrig, USA og Tyskland, ligesom Polen har presset på og sagt, at landet vil sende de avancerede Leopard-kampvogne til Ukraine som del af en vestlig koalition.

Ifølge Kristian Lindhardt, der er militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er kampvognene det seneste af flere tabuer, der er ved at blive brudt.

- For et år siden ville jeg sige, at det var utænkeligt, at vi sendte de tunge, pansrede køretøjer til Ukraine. Men sådan har det været med meget i den her krig fra Patriot- til Himars-missiler, som nu er en del af den. Så det ville ikke overraske mig, siger han til TV 2.

Hvis et land sender tunge, pansrede kampvogne mod Ukraine, kan det ifølge Kristian Lindhardt blive en "gamechanger" i krigen. Kampvognene er en kombination af ildkraft, hurtig bevægelse, enormt effektiv beskyttelse og chokeffekt.

- De er afgørende i moderne krigsførelse, fordi de strikker hele kampen sammen. Og det vil give Ukraine en stor konkurrencefordel, siger han.

Lige nu går de europæiske ledere på listefødder, fordi de tunge kampvogne i værste fald kan få krigen til at eskalere og indebærer en risiko for, at russerne får fingre i den indviklede teknologi, vurderer Kristian Lindhardt.

Men hvis først et land sætter processen i gang, vil det dog sprede sig hurtigt, spår han.

- Jeg tror bestemt, at der vil komme en kædereaktion, når ånden først er ude af flasken, siger Kristian Lindhardt.

De tre, der bliver sendt afsted

Siden årsskiftet har Ukraine fået lovning på tre forskellige typer af de pansrede køretøjer fra tre forskellige vestlige lande.

Der er tale om infanterikøretøjer, der kan beskytte og transportere soldater. De er lettere og kan rumme flere soldater end de helt tunge modeller, men er til gengæld også mindre kraftfulde. Og de vil ifølge Kristian Lindhardt give Ukraine en konkurrencefordel.

Bradley – USA

Bradley'en er et bæltekøretøj, hvis hovedformål er at transportere fodsoldater fra A til B på slagmarken. Den amerikanske kampvogn accelererer fra 0-50 kilometer i timen på 22 sekunder og har en 25 millimeter kanon og to missiler ovenpå.

- De, der befinder sig i den, kan hoppe ud og slås, og så kan de blive støttet af køretøjet, der kan skyde, siger Kristian Lindhardt.

Marder – Tyskland​

Den tyske Marder minder meget om Bradley'en og er også bygget til at få flyttet soldater rundt på slagmarken. Den har en 20 mm kanon og et maskingevær monteret ovenpå og kan navigere gennem vand op til to meters dybde.

AMX-10 – Frankrig

Frankrig er, som det første vestlige land, klar til at levere pansrede kampkøretøjer af typen AMX-10 til Ukraine. Kampvognen kører på hjul, er let og kan derfor bevæge sig relativt hurtigt på vej, men skal helst køre på et ret fast underlag.

Ifølge Kristian Lindhardt er der tale om et opklaringskøretøj, der kan køre op til 50 kilometer ind bag fjendens linjer og give et varsel om, hvor våbenlagrene befinder sig, eller hvor mange soldater der i området.

- Den kan sagtens kæmpe, men det er ikke meningen med den. Faktisk skal den helst være skjult, siger han om køretøjet, der har en 105 mm kanon og en maskinpistol.

De tre, Ukraine ønsker sig

Selvom Ukraine nu har udsigt til pansrede køretøjer, er det, som præsident Volodymyr Zelenskyj virkelig ønsker sig, de såkaldte tredjegenerationskampvogne. Hvor de kampvogne, der er på vej, vil være en fordel, ville tredjegenerationskampvognene give en "stor fordel", siger Kristian Lindhardt.

- Det er dem, der er rent designet til at kæmpe, siger han.

Både USA og Tyskland har luftet tanker om at sende kampvogne af den type til Ukraine, mens Storbritannien lørdag har besluttet at sende kampvogne til Ukraine. Ifølge Kristian Lindhardt er modellerne noget af det mest moderne inden for militærmateriel. De er ret ens, men der er mindre forskelle, der giver dem hver deres fordele og ulemper.

Challenger 2 – Storbritannien

Storbritannien har cirka 227 Challenger 2-kampvogne og har luftet tanken om at sende ti af dem til Ukraine. Især skroget på den britiske model, hvis våben er en 120 mm riflet kanon og to maskingeværer, er særligt, lyder det fra Kristian Lindhardt.

- Den er vildt godt beskyttet, fordi den er beklædt med det særlige Chobham Armor, siger han.

Leopard 2 – Tyskland

Det europæiske standardkøretøj er et af dem, der har trukket flest overskrifter og fået sit eget hashtag, #sætleopardernefri. Den tyske kansler, Olaf Scholz, har flere gange afvist at gøre netop det, fordi Tyskland ikke vil være det første NATO-land, der sender den slags materiel til Ukraine. Og før Polen eller nogen andre lande kan sende Leopard-kampvogne til Ukraine, kræver det, at Tyskland som producent siger god for det.

Leoparden, som der findes omkring 2000 af i europæiske lande, formår både at angribe et mål i bevægelse meget præcist, mens den selv holder stille, eller mens den kører.

- Den kan ligesom det hele. Og den nyeste model er Rolls-Roycen, siger Kristian Lindhardt om Leopard-kampvognen, inden han understreger, at han er lidt farvet, fordi han selv har kørt i dem for det danske forsvar.

En svaghed er, at den er tung, og derfor kan Leoparden være svær at få over eksempelvis broer.

M1 Abrams – USA

Noget af det, der taler til den amerikanske kampvogns fordel er, at den er produceret i et meget stort antal. Der er solgt 6000 enheder på verdensplan ligesom der findes store mængder reservedele til Abrams-modellerne.

- Men den bruger meget brændstof, fordi den har turbinemotorer, siger Kristian Lindhardt.

Ukraines nuværende situation

De vestlige køretøjer tilslutter sig Ukraines egen beholdning af pansrede køretøjer, der først og fremmest består af T-64'eren, som Ukraine havde 850 af, da de russiske tropper invaderede landet.

Lige nu har Ukraine en beholdning af pansrede køretøjer, der stort set kan måle sig med Ruslands, lyder vurderingen fra Kristian Lindhardt.

- De har en fælles arv fra Sovjet, som de har moderniseret lidt på, siger han.

T-64

Siden krigen brød ud, har Ukraine overtaget en række gamle, sovjetiske kampvogne fra flere østeuropæiske lande, der nu er en del af NATO. Derudover omfatter den ukrainske beholdning af kampvogne i høj grad køretøjer, landet har overtaget fra Rusland undervejs i krigen.

De russiske

På den modsatte fløj står russerne, der råder over en betydelig beholdning af pansrede køretøjer, der har gennemgået en løbende modernisering.

- Men de lider stadig under arven fra Sovjet, siger Kristian Lindhardt.

Russerne har til gengæld en stor fordel, som især er praktisk, når man som Rusland er underlagt en handelsembargo.

- De producerer selv det, de skal bruge, og det er meget fordelagtigt for dem, siger han.

T-72

T-72 blev sat i produktion tilbage i 1971, og den er siden blevet opgraderet og videreudviklet flere gange. Den er mindre end Vestens store kampvogne og har en slags karrusel med granater under kanonen. Når en granat er afskudt, lades kanonen automatisk med en granat fra karrusellen.

Ifølge Kristian Lindhardt er modellen nok først og fremmest at finde på russiske depoter fremfor på slagmarken. Der vil køretøjet T-80 til gengæld være, og Rusland råder mindst over 4500 enheder af modellen.

T-80

Hvis Ukraine får de pansrede køretøjer, de ønsker sig, kan det være med til at tippe balancen mellem Rusland og Ukraine, vurderer Kristian Lindhardt.

Men én ting bliver afgørende, og det er antallet.

Får Ukraine 10 eller 20 af de avancerede tredjegenerationskampvogne, de ønsker sig mest, er effekten ikke mærkbar.

- Er der til gengæld tale om et stort antal, vil det give Ukraine en voldsom slagkraft og en stor konkurrencefordel. Og får de flere hundrede, så vil det gøre en reel forskel, siger Kristian Lindhardt.