Danmark under internationalt pres om våbenforsyninger

Tirsdag trådte Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, frem på vegne af Ukraines regering og opfordrede til, at Danmark leverer spritnye Caesar-artillerisystemer til hans land. Faktisk er de endnu ikke rullet af samlebåndene på den franske fabrik.

Netop køen ved samlebåndet betød, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen kunne skyde opfordringen til hjørne. "Vi kan ikke levere noget, der ikke eksisterer," lød svaret. Forsvarsministeren slog samtidig fast, at regeringen vil forholde sig til, om artilleriet skal til Danmark eller Ukraine, før det ruller ud af fabrikken.

Den dansk-ukrainske debat om Caesar-artilleriet spiller ind i en stor international debat om nye, omfattende våbenforsyninger til Ukraine. Foruden avanceret artilleri indgår blandt andet de tysk-producerede Leopard-kampvogne i debatten. Danmark er også blandt de europæiske lande, der har Leoparder. De ville have stor betydning ved fronten i Ukraine.

Uanset om det handler om Caesar-artilleri eller Leopard-kampvogne, er forsvarsministeren under pres fra flere sider. Efter flere år med nogle af Europas laveste forsvarsudgifter, har Ellemann overtaget ansvaret for et tyndslidt forsvar. Som den pensionerede brigadegeneral Michael H. Clemmensen har sagt: "Hæren kan kun forsvare Antvorskov Kaserne". Forsvaret har behov for både Caesar-artilleri og Leopard-kampvogne for at kunne leve op til det, vi har lovet NATO. Derfor er det et udbredt synspunkt i forsvarskredse, at artilleri og kampvogne skal blive i Danmark, så vi kan genopbygge vores eget forsvar.

Over for det synspunkt står Ukraine og et stigende antal NATO-lande. Her er analysen, at blandt andet forsyninger til Ukraine med avanceret artilleri og moderne kampvogne giver de bedste odds for at forkorte krigen. Sagt på en anden måde: Hvis ilden i naboens hus skal stoppes, nytter det ikke at beholde skumslukkeren hos sig selv.

Det kunne umiddelbart ligne et svært dilemma, men stemningen i NATO er anderledes. Tirsdag meldte generalsekretær Jens Stoltenberg klart ud:

- Jeg har sagt til de allierede, at hvis de skal vælge mellem at leve op til NATO-retningslinjer vedrørende forsyninger og kapaciteter eller at støtte Ukraine, så er det vigtigst at støtte Ukraine.

Dermed punkterede Stoltenberg, der netop havde holdt møde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Danmarks argument om eget behov og forøgede risikoen for, at vi kommer på bagkant.

Det indtryk forstærkes af vores forsvarsudgifter. Den nye regering har ganske vist besluttet, at Danmark skal leve op til NATO’s målsætning om at bruge 2 procent af BNP på forsvarsudgifter i 2030, tre år før den hidtidige plan. Umiddelbart lyder det positivt. Faktum er dog, at det stadig placerer os på bagsædet i NATO. Sammen med Slovenien vil vi være blandt de sidste lande til at nå de 2 procent. Eksempelvis har vores naboland Sverige, der ikke en gang formelt er med i NATO endnu, fremrykket målsætningen, så de rammer 2 procent allerede i 2026.

Derfor vil de allierede se vores dilemma om, hvor Caesar og Leoparder skal hen som et selvskabt problem. Vi har været og vil fortsat være blandt de lande, der prioriterer vores forsvar lavest.

Siden nytår er der kommet dynamik i våbendonationerne til Ukraine. Danmarks partnere i NATO er klar over, at vi går vigtige måneder i møde på slagmarken i Ukraine. Derfor vil der være pres på Danmark frem mod det næste møde i Ukraine-kontaktgruppen i den tyske by Ramstein 20. januar, uanset hvor langt Caesar-kanonerne er på de franske samlebånd.

Hvis regeringen giver tilsagn om Caesar-donationer og agerer aktiv medspiller for at danne en europæisk koalition, der kan levere de eftertragtede Leopard-kampvogne til Ukraine, vil vores anseelse blive øget. Vi vil blive set som et land, der står skulder ved skulder med handlinger og ikke blot med ord. I modsat fald vil vi fortsat tage plads på NATO’s bagsæde.