Russere på flugt fra Putins krig er strandet og lever nu i lufthavn
Frygt for at blive indkaldt til krigen i Ukraine bliver ikke anset som nok begrundelse til at få asyl. Fem russere har nu været strandet i månedsvis.
Hver dag passerer tæt på 100.000 rejsende gennem Sydkoreas største lufthavn, Incheon International Airport.
De fleste tilbringer højst et par timer i lufthavnen, før de kan begive sig videre på deres rejse.
Men for Vladimir Maraktajev er situationen en anden.
I to måneder har den 23-årige russer været strandet i lufthavnen og boet i afgangshallens aflukkede område med toldfri butikker.
Nytåret fejrede han ved at bevilge sig selv en kop kaffe til 28 kroner – en luksus for Maraktajev, der kun har få penge tilbage på lommen efter at have brugt det meste af sin opsparing på rejsen til Sydkorea.
Han er blandt de titusindvis af russiske mænd, som flygtede ud af Rusland, efter præsident Vladimir Putin i september annoncerede en mobilisering af soldater fra reserven til krigen i Ukraine.
- Jeg tog hjemmefra om natten 24. september, få timer efter jeg havde modtaget indkaldelsen til hæren. Jeg besluttede mig for at tage afsted så hurtigt som muligt, fordi de måske ville komme for at hente mig næste morgen, forklarer Maraktajev i et interview med The Korea Times.
Samme nat hoppede russeren i en bil med flere andre i samme situation og krydsede grænsen til Mongoliet, hvorfra de kørte videre til hovedstaden Ulan Bator. Her tog Maraktajev et fly til Manila i Filippinerne, hvor han kunne blive i nogle uger, inden han købte en flybillet til Sydkorea og landede i Incheon 12. november.
Forventningen var, at det asiatiske land ville være et fristed fra krigen, men de sydkoreanske myndigheder afviste hans anmodning om asyl.
Fire andre russiske mænd er i samme situation. Alle har fået afslag, da Sydkorea ikke anser flugt fra militærindkaldelse i hjemlandet som en begrundelse for at få status som flygtning.
Får udleveret daglige måltider
De fem russere har nu boet i i lufthavnen i flere måneder.
De fortæller til The Korea Times, at de overlever på daglige måltider leveret af Sydkoreas myndigheder; en muffin og en juicekarton til morgenmad samt en middagsret bestående af ris med kylling.
Der er ikke meget at give sig til, og meget af tiden går med at vandre formålsløst rundt i afgangshallen og venteområderne.
Strandet i lufthavnen
Selvom omstændighederne ikke er de samme, bringer de russiske mænds situation mindelse om den iranske flygtning Mehran Karimi Nasseri.
I 1988 fløj han fra Paris til London, hvor han blev nægtet indrejse, fordi han havde mistet sit flygtningepas. Tilbage i Paris blev han også nægtet indrejse, og iraneren endte i stedet med at bo i transitområdet i Charles de Gaulle-lufthavnen i 18 år.
Hans historie var senere inspiration til filmen 'The Terminal' fra 2004 med Tom Hanks i hovedrollen.
En af mændene, der ikke ønsker sit navn frem, ankom til Incheon 14. oktober og har således tilbragt tæt på 90 dage i lufthavnsterminalen.
Den koreanske avis har set hans indkaldelse til militæret, som fik ham til at forlade hjembyen Krasnojarsk i Sibirien og flygte til nabolandet Kasakhstan. Rygter om, at landet – der er en af Ruslands tætteste allierede – ville sende flygtede russere tilbage over grænsen, fik ham til at søge endnu længere væk.
Vladimir Maraktajev var studerende på universitetet i republikken Burjatia, da Rusland indledte sin invasion af Ukraine. Han havde i 2019 aftjent obligatorisk militærtjeneste og var derfor blandt de hundredtusindvis af russere, som var omfattet af Putins mobiliseringsordre.
- Jeg skammer mig ikke over at forsvare mit land. Jeg ville melde mig frivilligt, hvis nogen angreb os og satte mine elskede i fare. Men det er en helt anden historie, når mit eget land er den aggressive part. Jeg vil aldrig gribe til våben for at tage afsted og dræbe uskyldige mennesker i Ukraine, forklarer han.
Tvangsindkaldt til krigen
Ruslands invasion var syv måneder gammel, da Vladimir Putin 21. september 2022 i en tv-tale erklærede delvis mobilisering af reservister.
Udmeldingen kom, dagen efter at Rusland havde annonceret annektering af de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja.
Mobiliseringen var en eskalering af det, som i Rusland fortsat betegnes som en "særlig militæroperation", og blev af vestlige iagttagere udlagt som et bevis på, at invasionen ikke gik efter planen for russerne.
Forsvarsminister Sergej Sjojgu forklarede, at planen var at mobilisere omkring 300.000 soldater, men de nærmere detaljer om planen har aldrig været fremlagt, og det præcise antal mobiliserede er en hemmelighed.
- Det er kun borgere, der i øjeblikket er del af reserven, der kan indkaldes. Det vil især være dem, der tidligere har tjent i de væbnede styrker, og som har en bestemt militær ekspertise og relevante erfaringer, forklarede Putin i sin tv-tale.
Mobiliseringen udløste demonstrationer i en række større russiske byer, og tusindvis af unge mænd flygtede ud af landet for at undgå at blive sendt i krig.
Hurtigt florerede der også historier på sociale medier og i uafhængige russiske medier om, at langt flere russiske mænd end varslet blev tvangsindkaldt – herunder grupper, som ifølge Putin ellers ville være undtaget.
Undslap døden
En af de fem russere i Incheon-lufthavnen er 31-årige Dzjasjar Khubijev fra Naltsjik i republikken Kabardino-Balkarien i det nordlige Kaukasus.
Han fortæller til The Korea Times, at han er en af de russere, som uretmæssigt er forsøgt tvangsindkaldt til hæren.
- Ifølge russisk lov er jeg ikke engang berettiget til militærindkaldelse. Men i november kom der nogle folk fra militæret hjem til mig og tvang mig til at underskrive et dokument om, at jeg ville blive betragtet som desertør, hvis jeg ikke meldte mig hos militæret inden for få dage, forklarer han.
Selvom han i dag er strandet i en udenlandsk lufthavn, mener Khubijev, at han var heldig at undslippe Rusland, så han ikke led samme skæbne som flere venner og bekendte, der har mistet livet i Ukraine.
- Den anden dag blev næsten 400 russiske soldater dræbt i Makijivka. To af dem var mine bekendte. Jeg er stadig i chok, siger russeren.
Ukraines militære efterretningstjeneste hævdede for få dage siden, at Rusland forbereder en snarlig mobilisering af yderligere 500.000 værnepligtige.
Går rettens vej
Alle de fem russere anmodede om asyl i Sydkorea ved deres respektive ankomst til landet.
Ifølge Vladimir Maraktajev var det kontrasten til Rusland, der fik ham til at vælge det asiatiske land som sit mål.
- Selvom jeg ikke har nogen forbindelse til Sydkorea, vidste jeg, at det var et veludviklet land, hvad angår demokrati og civile rettigheder. Nyheden om, at en tidligere præsident blev sendt i fængsel for korruption forbløffede mig. Vi kunne aldrig forestille os, at en leder blev retsforfulgt i Rusland, forklarer han.
De fem russiske mænd forsøger nu ved en sydkoreansk domstol at få omstødt afslaget på at blive asylbehandlet. Deres beskikkede advokat, Lee Jong-chan, mener, at flugt fra militærtjeneste under en igangværende krig tjener som en gyldig grund til at få asylstatus.
- Disse mænd risikerer forfølgelse i deres hjemland på baggrund af deres opfattede politiske holdning, hvilket kvalificerer dem til asylstatus i overensstemmelse med internationale standarder. Det burde justitsministeriet være udmærket klar over, siger han til The Korea Times.
Ministeriet oplyser omvendt, at russernes ansøgninger er blevet behandlet i overensstemmelse med gældende lov.
Ifølge advokaten Lee ventes domstolen at afsige kendelse i sagen ved udgangen af januar. Hvis de fem russere får medhold, vil de blive tildelt visa, som garanterer dem lovligt ophold i Sydkorea, mens deres sag behandles. Hvis retten dømmer imod dem, vil de formentlig blive udvist til deres hjemland.