Russere på flugt fra Putins krig er strandet og lever nu i lufthavn

Frygt for at blive indkaldt til krigen i Ukraine bliver ikke anset som nok begrundelse til at få asyl. Fem russere har nu været strandet i månedsvis.

Hver dag passerer t√¶t p√• 100.000 rejsende gennem Sydkoreas st√łrste lufthavn, Incheon International Airport.

De fleste tilbringer h√łjst et par timer i lufthavnen, f√łr de kan begive sig videre p√• deres rejse.

Men for Vladimir Maraktajev er situationen en anden.

I to måneder har den 23-årige russer været strandet i lufthavnen og boet i afgangshallens aflukkede område med toldfri butikker.

Nyt√•ret fejrede han ved at bevilge sig selv en kop kaffe til 28 kroner ‚Äď en luksus for Maraktajev, der kun har f√• penge tilbage p√• lommen efter at have brugt det meste af sin opsparing p√• rejsen til Sydkorea.

Han er blandt de titusindvis af russiske mænd, som flygtede ud af Rusland, efter præsident Vladimir Putin i september annoncerede en mobilisering af soldater fra reserven til krigen i Ukraine.

- Jeg tog hjemmefra om natten 24. september, få timer efter jeg havde modtaget indkaldelsen til hæren. Jeg besluttede mig for at tage afsted så hurtigt som muligt, fordi de måske ville komme for at hente mig næste morgen, forklarer Maraktajev i et interview med The Korea Times.

Samme nat hoppede russeren i en bil med flere andre i samme situation og krydsede gr√¶nsen til Mongoliet, hvorfra de k√łrte videre til hovedstaden Ulan Bator. Her tog Maraktajev et fly til Manila i Filippinerne, hvor han kunne blive i nogle uger, inden han k√łbte en flybillet til Sydkorea og landede i Incheon 12. november.

Forventningen var, at det asiatiske land ville være et fristed fra krigen, men de sydkoreanske myndigheder afviste hans anmodning om asyl.

Fire andre russiske mænd er i samme situation. Alle har fået afslag, da Sydkorea ikke anser flugt fra militærindkaldelse i hjemlandet som en begrundelse for at få status som flygtning.

Får udleveret daglige måltider

De fem russere har nu boet i i lufthavnen i flere måneder.

De fortæller til The Korea Times, at de overlever på daglige måltider leveret af Sydkoreas myndigheder; en muffin og en juicekarton til morgenmad samt en middagsret bestående af ris med kylling.

Der er ikke meget at give sig til, og meget af tiden g√•r med at vandre form√•lsl√łst rundt i afgangshallen og venteomr√•derne.

Perspektiv

Strandet i lufthavnen

Mehran Karimi Nasseri i 2004.

Selvom omst√¶ndighederne ikke er de samme, bringer de russiske m√¶nds situation mindelse om den iranske flygtning Mehran Karimi Nasseri.

I 1988 fl√łj han fra Paris til London, hvor han blev n√¶gtet indrejse, fordi han havde mistet sit flygtningepas. Tilbage i Paris blev han ogs√• n√¶gtet indrejse, og iraneren endte i stedet med at bo i transitomr√•det i Charles de Gaulle-lufthavnen i 18 √•r.

Hans historie var senere inspiration til filmen 'The Terminal' fra 2004 med Tom Hanks i hovedrollen.

En af m√¶ndene, der ikke √łnsker sit navn frem, ankom til Incheon 14. oktober og har s√•ledes tilbragt t√¶t p√• 90 dage i lufthavnsterminalen.

Den koreanske avis har set hans indkaldelse til milit√¶ret, som fik ham til at forlade hjembyen Krasnojarsk i Sibirien og flygte til nabolandet Kasakhstan. Rygter om, at landet ‚Äď der er en af Ruslands t√¶tteste allierede ‚Äď ville sende flygtede russere tilbage over gr√¶nsen, fik ham til at s√łge endnu l√¶ngere v√¶k.

Vladimir Maraktajev var studerende på universitetet i republikken Burjatia, da Rusland indledte sin invasion af Ukraine. Han havde i 2019 aftjent obligatorisk militærtjeneste og var derfor blandt de hundredtusindvis af russere, som var omfattet af Putins mobiliseringsordre.

- Jeg skammer mig ikke over at forsvare mit land. Jeg ville melde mig frivilligt, hvis nogen angreb os og satte mine elskede i fare. Men det er en helt anden historie, når mit eget land er den aggressive part. Jeg vil aldrig gribe til våben for at tage afsted og dræbe uskyldige mennesker i Ukraine, forklarer han.

Tvangsindkaldt til krigen

Ruslands invasion var syv måneder gammel, da Vladimir Putin 21. september 2022 i en tv-tale erklærede delvis mobilisering af reservister.

Udmeldingen kom, dagen efter at Rusland havde annonceret annektering af de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja.

Pr√¶sident Vladimir Putin forklarer mobiliseringen med, at Vesten er ude p√• at √łdel√¶gge Rusland. Video: Maria Camila Lund Frederiksen

Mobiliseringen var en eskalering af det, som i Rusland fortsat betegnes som en "særlig militæroperation", og blev af vestlige iagttagere udlagt som et bevis på, at invasionen ikke gik efter planen for russerne.

Forsvarsminister Sergej Sjojgu forklarede, at planen var at mobilisere omkring 300.000 soldater, men de nærmere detaljer om planen har aldrig været fremlagt, og det præcise antal mobiliserede er en hemmelighed.

- Det er kun borgere, der i √łjeblikket er del af reserven, der kan indkaldes. Det vil is√¶r v√¶re dem, der tidligere har tjent i de v√¶bnede styrker, og som har en bestemt milit√¶r ekspertise og relevante erfaringer, forklarede Putin i sin tv-tale.

Mobiliseringen udl√łste demonstrationer i en r√¶kke st√łrre russiske byer, og tusindvis af unge m√¶nd flygtede ud af landet for at undg√• at blive sendt i krig.

Hurtigt florerede der ogs√• historier p√• sociale medier og i uafh√¶ngige russiske medier om, at langt flere russiske m√¶nd end varslet blev tvangsindkaldt ‚Äď herunder grupper, som if√łlge Putin ellers ville v√¶re undtaget.

Undslap d√łden

En af de fem russere i Incheon-lufthavnen er 31-årige Dzjasjar Khubijev fra Naltsjik i republikken Kabardino-Balkarien i det nordlige Kaukasus.

Han fort√¶ller til The Korea Times, at han er en af de russere, som uretm√¶ssigt er fors√łgt tvangsindkaldt til h√¶ren.

- If√łlge russisk lov er jeg ikke engang berettiget til milit√¶rindkaldelse. Men i november kom der nogle folk fra milit√¶ret hjem til mig og tvang mig til at underskrive et dokument om, at jeg ville blive betragtet som desert√łr, hvis jeg ikke meldte mig hos milit√¶ret inden for f√• dage, forklarer han.

Selvom han i dag er strandet i en udenlandsk lufthavn, mener Khubijev, at han var heldig at undslippe Rusland, så han ikke led samme skæbne som flere venner og bekendte, der har mistet livet i Ukraine.

- Den anden dag blev næsten 400 russiske soldater dræbt i Makijivka. To af dem var mine bekendte. Jeg er stadig i chok, siger russeren.

Ukraines militære efterretningstjeneste hævdede for få dage siden, at Rusland forbereder en snarlig mobilisering af yderligere 500.000 værnepligtige.

Går rettens vej

Alle de fem russere anmodede om asyl i Sydkorea ved deres respektive ankomst til landet.

If√łlge Vladimir Maraktajev var det kontrasten til Rusland, der fik ham til at v√¶lge det asiatiske land som sit m√•l.

- Selvom jeg ikke har nogen forbindelse til Sydkorea, vidste jeg, at det var et veludviklet land, hvad ang√•r demokrati og civile rettigheder. Nyheden om, at en tidligere pr√¶sident blev sendt i f√¶ngsel for korruption forbl√łffede mig. Vi kunne aldrig forestille os, at en leder blev retsforfulgt i Rusland, forklarer han.

De fem russiske m√¶nd fors√łger nu ved en sydkoreansk domstol at f√• omst√łdt afslaget p√• at blive asylbehandlet. Deres beskikkede advokat, Lee Jong-chan, mener, at flugt fra milit√¶rtjeneste under en igangv√¶rende krig tjener som en gyldig grund til at f√• asylstatus.

- Disse m√¶nd risikerer forf√łlgelse i deres hjemland p√• baggrund af deres opfattede politiske holdning, hvilket kvalificerer dem til asylstatus i overensstemmelse med internationale standarder. Det burde justitsministeriet v√¶re udm√¶rket klar over, siger han til The Korea Times.

Ministeriet oplyser omvendt, at russernes ans√łgninger er blevet behandlet i overensstemmelse med g√¶ldende lov.

If√łlge advokaten Lee ventes domstolen at afsige kendelse i sagen ved udgangen af januar. Hvis de fem russere f√•r medhold, vil de blive tildelt visa, som garanterer dem lovligt ophold i Sydkorea, mens deres sag behandles. Hvis retten d√łmmer imod dem, vil de formentlig blive udvist til deres hjemland.