Rusland invaderer Ukraine

- Hvis Danmark donerer nyt artilleri til Ukraine, går krigen ind i en ny fase

Omvendt ser det danske militær i forvejen så skidt ud, at det er ved at være pinligt, mener ekspert.

Danmark står midt i et internationalt dilemma, efter Ukraine presser på for at få et splinternyt artillerisystem fra Frankrig, som danskerne ikke engang har fået leveret endnu.

For donerer vi nogle eller alle af de i alt 19 Caesar-haubitser til Ukraine, er opbygningen af 1. Brigade med 4000 mand til NATO i fare.

Men kan det argument måle sig med de konsekvenser, det kan få for Ukraine, hvis de ikke får tilstrækkeligt med våben – og i tide?

TV 2 har talt med to eksperter på området, som her gør os klogere på, hvad der reelt er på spil for både Danmark og Ukraine.

Forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen og seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.

Kan skyde ind i fjendens område

Hvis vi starter med ukrainernes udgangspunkt, så er den store fordel ved Caesar-haubitserne, at de kan placeres bagved frontlinjen og skyde ind i fjendens område.

Det er i modsætning til kampvogne, der også kan skyde langt, men som samtidig kræver, at kampvognene står sårbare direkte i frontlinjen. Det forklarer forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

- Det giver dig rækkevidde med ildkraft, fordi du kan placere dem bagved egne styrker, siger han.

Dertil kommer, at russerne har vist sig at have mange af disse langtrækkende artillerisystemer, som ifølge Hans Peter Michaelsen er blandt russernes foretrukne våben.

- Russerne er langt stærkere her, så de danske våben er Ukraines mulighed for at slå igen og forsvare sig kraftigt, vurderer militæranalytikeren.

Oplagt til brug i Bakhmut

I forvejen har Ukraine modtaget 18 Caesar-haubitser fra Frankrig. Det betyder, at ukrainerne har uddannet personel til at bruge og vedligeholde den specifikke artilleritype, hvilket har gjort det endnu mere attraktivt at kunne opnå flere våben af samme slags fra Danmark.

Ifølge Hans Peter Michaelsen er der tale om et yderst moderne automatisk system, som er meget mobilt og kan flytte position efter affyring.

Vi står overfor et skifte i våbenhjælpen

Hans Peter Michaelsen, militæranalytiker

Den er oplagt til brug i Bakhmut, hvor situationen lige nu, ifølge militæranalytikeren, minder om Første Verdenskrig med skyttegrave og intense kampe.

- De vil typisk bruge dem der, hvor de kan ramme de styrker, der befinder sig inde i bagkanten af frontlinjen, siger Hans Peter Michaelsen, der understreger, at det ikke er kendt, hvor franskmændenes 18 artillerisystemer befinder sig i kampene.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at de 19 danske Caesar-haubitser endnu ikke er færdige og først forventes klar i løbet af første kvartal. Muligvis andet kvartal.

Til den tid kan kampene være rykket fra Bakhmut.

- Lige nu er det vinter og pløre. Både Rusland og Ukraine bygger op til et forårsoffensiv, og der kunne de danske Caesar-haubitser spille en rolle, siger militæranalytikeren.

Det vil dog give mening at indsætte de danske artillerivåben sammen med de 18 fra Frankrig af samme type, ifølge Hans Peter Michaelsen. Ammunitionen skal nemlig være med fremme i frontlinjen med forsyninger til de soldater, der specifikt er trænet til opgaven.

Artillerisystemet Caesar

  • Systemets fulde navn er Caesar 8X8 155 mm Haubits.
  • Produceret af franske Nexter.
  • Kan ramme mål på op til 40 kilometers afstand.
  • Caesar-haubitser er kraftige, langtrækkende kanoner, der er monteret på en pansret lastbil.
  • Systemet vejer 32 tons, er 12,3 meter langt, 3,1 meter højt og måler 2,8 meter i bredden.
  • Artilleriet kan affyre 6 skud på under 1 minut.
  • Forsvaret har købt 19 artillerisystemer. 
  • Den samlede pris lyder på 793,9 millioner kroner.

Et skifte i våbenhjælpen

Hvis Danmark vælger at imødekomme Ukraine og donere sine Caesar-haubitser til frontlinjen, går krigen ind i en ny fase, mener Hans Peter Michael.

For hidtil har flere vestlige lande, herunder USA, Tyskland og Danmark, været villige til at udstyre ukrainerne med våben og udstyr, som landene har kunnet undvære, eller stod til at skifte ud. Men nu beder Ukraine om noget af det, som landene selv bruger i deres forsvar.

- Det gør det mere ømtåleligt. I så fald vil vi være nogle af de første, som giver et centralt system, som vi ikke engang selv er begyndt at anvende endnu, men først er ved at indfase. Skal vi give vores våben til Ukraine i håb om, at de slås kampene til ende, så det ikke skal være os om tre-fire år? Vi står overfor et skifte i våbenhjælpen, siger han.

Dertil kommer, at hvis flere lande følger trop og donerer de våben, der var tiltænkt NATO, hvilket forsvar og spillerum efterlader det så NATO med?

En omfattende risiko for Danmark

Der er to nationale hensyn, som er afgørende for det danske svar. Sådan lyder det fra seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.

Pointen er, at vi ikke bare kan købe nogle nye. Hele verden er vilde efter at få nyt militært udstyr lige nu.

Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

For hvis Danmark skal leve op til NATO-forpligtelsen, så er det ikke til at komme uden om Caesar-haubitserne.

- Grunden til, at det her illustrerer udfordringen så fint er netop, fordi der er tale om en kapacitet, som er af afgørende militær og politisk betydning for Danmark og for at levere på et centralt løfte til Nato. Det iscenesætter virkelig dilemmaet. Fordi det er det eneste, vi har at gøre godt med, siger han.

Det hensyn skal afvejes i forhold til artilleriets betydning i Ukraine og det faktum, at Danmark snart ligger inde med nogle af de våben, som er mest oplagte for det ukrainske militær at tage i brug lige nu.

Dertil kommer, at Danmark er et af de få lande, som har udsigt til snart at få Caesar-haubitserne. Men i samme åndedrag løber Danmark en omfattende risiko, hvis vi vælger at donere vores artilleribestilling til Ukraine. Ikke mindst fordi konsekvensen af beslutningen er umulig at overskue, lyder det fra seniorforskeren.

- Pointen er, at vi ikke bare kan købe nogle nye. Hele verden er vilde efter at få nyt militært udstyr lige nu. Produktionslinjerne er fulde. Hvis vi sender vores ordre videre, ved vi ikke, hvornår vi kommer i ordrebogen igen, påpeger Kristian Søby Kristensen.

- Det er ved at være pinligt

Derfor er der tale om et meget svært forsvarspolitisk dilemma.

- Det her er virkelig noget, der bider. Hvis vi udhuler vores eget forsvar for at støtte Ukraine, så NATO ikke har styrker til rådighed til at udføre egne forsvarsplaner, får det konsekvenser. Det er en super svær strategisk overvejelse, hvad der er vigtigst, siger han.

Senioranalytikeren forklarer, at sikkerhedssituationen i forvejen er så bekymrende, at NATO har besluttet at etablere et højt beredskab, som er tæt på en tidobling i forhold til tidligere. I første omgang for at afskrække russerne fra at gøre mere. Og hvis Danmark afgiver sine Caesar-haubitser, vil vi ikke kunne bidrage til vores del af NATO-beredskabet.

- De er så centralt et redskab i den værktøjskasse, som en hær skal have, at alt andet piner den danske forsvars selvforståelse. Det ser i forvejen skidt ud og er ved at være pinligt. Det er kernen i sagen, slutter Kristian Søby Kristensen.

Tirsdag oplyser forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til TV 2, at Ukraines forespørgsel nu bliver vendt i regeringen.

- Men generelt støtter vi Ukraine. Det skal vi, og det har vi gjort med fire milliarder kroner indtil videre. Det er også vores kamp, de kæmper. Men samtidig skal vi sikre en balance, siger han.

Regeringen vil drøfte, hvorvidt Danmark kan donere nyt artilleri til Ukraine. Video: TV 2 NEWS