Vestlige våbenpakker peger mod ukrainsk forårsoffensiv
Vesten er begyndt at levere pansrede køretøjer til Ukraine, og de kommer næppe til at stå alene, skriver Jacob Kaarsbo.
Skønt frontlinjerne i Ukraine fortsat er fastlåst, bliver starten på 2023 særdeles vigtig for udviklingen på slagmarken de kommende måneder. Ukraine har succes på de bonede gulve og får i disse dage markante våbenpakker. Det er en strømpil om, at en effektfuld ukrainsk forårsoffensiv mod de besatte områder vil være en reel mulighed.
Det startede den 4. januar. Efter en telefonsamtale annoncerede præsident Zelenskyj og Frankrigs præsident Macron, at Frankrig vil donere lette kampvogne af typen AMX-10 RC til Ukraine. Få timer senere under en kort presseseance foran Air Force One på en startbane i Kentucky spurgte en reporter præsident Biden, om der var samtaler i gang om at levere det pansrede kampkøretøj, Bradley, til Ukraine. Biden svarede med et klokkeklart "yes".
Omtrent 24 timer senere bekræftede USA, at Bradley-kampkøretøjerne bliver leveret til Ukraine. Bekræftelsen kom i en fælles erklæring med Tyskland, som samtidig annoncerede, at de vil levere deres egne pansrede kampkøretøjer, Marder. Der er tale om henholdsvis 50 Bradleys og 40 Marders.
Våbenpakker med ny tyngde
Leveringen af AMX-10, Bradleys og Marders var en del af større våbenpakker, som på mange måder er signifikante. For det første giver de lette kampvogne og pansrede kampkøretøjer et kvalitativt rygstød til Ukraines hær. De er på mange måder designet til at nedkæmpe russiske kampvogne blandt andet takket være mobilitet, optiske og digitale design samt de våben, de er udstyret med.
For det andet viser disse tre bidrag, at der nu blandt de vestlige lande er politisk vilje til at levere tungere våben. Hidtil har NATO-landene (navnlig Tyskland) været tilbageholdende på det punkt, men der er næppe nogen vej udenom, hvis Ukraine skal bryde de forsvarslinjer, som Rusland har opbygget i de besatte områder de seneste måneder.
For det tredje er donationerne et tegn på, at vi vil se øget vestlig støtte i 2023. Kongressen i USA har allerede vedtaget den rammelov, der betyder, at USA’s militære støtte til Ukraine vil gå op fra omkring 130 milliarder kroner i 2022 til 290 milliarder i 2023. Under Zelenskyjs besøg i Washington DC inden jul fik annoncerede USA en våbenpakke til en værdi af cirka 13 milliarder kroner. Den pakke, der blev offentliggjort i sidste uge, havde en værdi af omtrent 24 milliarder kroner.
For det fjerde indeholder våbenpakkerne en række andre kapaciteter, der også vil gøre en forskel. Tysklands pakke indeholder ikke mindst et Patriot-luftforsvarsbatteri. Ukraine har nu to Patriot-batterier, og det vil sandsynligvis betyde, at Ukraine kan flytte flere at sine andre luftforsvarskapaciteter fra civil beskyttelse til støtte direkte ved frontlinjen. USA’s pakke indeholder blandt andet også luftforsvarsmissiler, artilleri samt et stort antal pansrede mandskabsvogne og pansrede, mineresistente køretøjer. Derudover begynder mindre lande også at byde sig til. Selvkørende artilleri er for eksempel på vej fra Sverige og Tjekkiet.
Hvor langt vil pakkerne række?
Skeptikere kan sige, at 90 pansrede kampkøretøjer og et endnu ukendt antal lette kampvogne ikke rækker til at give Ukraine et markant overtag i krigen. Det har de for så vidt ret i. Pointen er dog, at disse våbenpakker efter alt at dømme blot er en start.
I denne omgang har vi endnu ikke set donationer fra for eksempel Storbritannien eller Italien, men i begge lande er der pres for at levere tilsvarende kapaciteter. Det kunne være det britiske, pansrede kampkøretøj Warrior eller den italienske lette kampvogn Centauro.
Da USA i juni og juli besluttede USA at donere raketsystemet HIMARS til Ukraine, startede de med fire HIMARS-batterier. Derefter fulgte Storbritannien og Tyskland op med deres tilsvarende raketbatterier kaldet M270 og Mars II, ligesom USA lagde flere HIMARS i puljen. Efter godt en måned var Ukraine oppe på over 20 af de avancerede raketbatterier, der de efterfølgende måneder blev helt afgørende for at dreje krigslykken over i ukrainsk favør.
Allerede dagen efter USA og Tyskland offentliggjorde Bradley- og Marder-bidragene, drøftede de to landes forsvarsministre, Austin og Lambrecht, ifølge Pentagons officielle referat, "hvordan militær støtte til Ukraine kunne forstærkes yderligere" op til mødet i Ukraine-Kontaktgruppen i den tyske by Ramstein den 20. januar.
Alt peger derfor på, at vi vil se flere lignende donationer de kommende uger. USA har allerede offentliggjort, at de vil træne 500 ukrainske soldater på Bradleys om måneden. Det høje tal indikerer, at vi vil se flere end de 50 Bradleys i kommende pakker. Vi ved også, at Frankrig er i færd med at udfase AMX-10, og at de har 240 styk i alt. Dermed er det et betragteligt arsenal, der kan blive sendt til Ukraine.
Tunge kampvogne er det store spørgsmål
Foruden de nye donationer har der siden nytår været øget pres for at sende tunge kampvogne til Ukraine. Det gælder ikke mindst de tysk-producerede Leopard I og II, som blandt andet Danmark er i besiddelse af. I Tyskland har forbundskansler Scholz hidtil skudt idéen til hjørne, men presset stiger fra flere lande, blandt andet Polen der i weekenden erklærede sig klar, hvis andre nationer går med. Internt i Scholz’ egen koalitionsregering er der støtte til Leopard-forsyninger fra både De Grønne og FDP. Oppositionspartiet CDU støtter det også.
I dag har det store britiske medie Sky News meldt ud, at den britiske regering drøfter at sende den tunge britiske kampvogn, Challenger 2, til Ukraine.
De toneangivende vestlige regeringer synes at have erkendt, at de bedste odds for at forkorte krigen, er at give Ukraine de militære kapaciteter, der skal til for at vinde den. Selv om de pansrede kampkøretøjer og lette kampvogne er et stort skridt på vejen, vil der sandsynligvis også være behov for tunge, vestlige kampvogne. Derfor bliver de kommende uger frem mod mødet i Kontaktgruppen nok så vigtige.
Indtil videre peger det på, at forudsætningerne for en storstilet ukrainsk forårsoffensiv er ved at falde på plads.