Kina gik den vej, som ikke var en mulighed – de har gjort alt galt, siger Jens Lundgren

Kina er igen blevet internationalt kritiseret for landets lukkethed - selv kinesiske sundhedseksperter er nu tilbageholdende med at udtale sig.

Overfyldte sygehuse, lig stablet i parkeringskældre og coronasyge patienter, der ligger både på og udenfor hospitalerne.

Det er ikke en rationel sundhedsfaglig beslutning, der ligger til grund

Jens Lundgren, professor

Det er den nye virkelighed i Kina, efter at landet nærmest over natten i starten af december gik fra en nultolerancepolitik til et næsten helt åbent samfund.

Som konsekvens er smitten med coronavirus på kort tid eksploderet i en befolkning, der er ringe vaccineret, og som ikke i væsentlig grad har været udsat for tidligere smitte.

Men sådan behøvede virkeligheden ikke at være, siger professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren til TV 2.

- Det er ikke en rationel sundhedsfaglig beslutning, der ligger til grund. Så meget kan jeg sige. Det kan være, at det for den kinesiske præsident har været den rigtige politiske beslutning. Men det er ikke den rigtige sundhedspolitiske beslutning, siger Jens Lundgren.

Ifølge professoren har Kina nærmest gjort alt galt i genåbningen af samfundet.

- Det kan man ikke sige andet til. Det er sket mod bedre vidende, siger han.

For at forstå udviklingen skruer vi tiden tilbage til den sidste dag i november.

Let it rip var ikke en mulighed i Kina

På dét tidspunkt var der i hidtil uset grad protester mod det kinesiske styre på grund af den nultolerancepolitik, som Kina har ført, siden pandemien brød ud for præcis tre år siden.

Kommunikationen bliver styret nu

Jens Lundgren, professor

Indtil da havde kineserne levet med meget hårde restriktioner, udgangsforbud i måneder og afspærringer. Af den grund var Kina nået til en skillevej, for løbet var kørt for nultolerance over for corona, lød det fra Jens Lundgren i et interview med TV 2.

Ifølge Jens Lundgren var der på dét tidspunkt to realistiske scenarier for det kinesiske styre. Den ene var en hurtig exitstrategi – at ophæve alle restriktioner, lade virussen løbe vild og derved opbygge immunitet gennem omfattende smitte i samfundet.

Men i Kina har befolkningen på grund af de massive nedlukninger i tre år ikke i væsentlig grad været udsat for coronasmitte, de er dårligt vaccineret, og sundhedsvæsenet var på det tidspunkt i forvejen overbelastet.

Derfor var denne vej ud af den restriktive coronapolitik ifølge Jens Lundgren ikke en mulighed, for det ville få uoverskuelige konsekvenser for blandt andet det kinesiske sundhedsvæsen.

Kina gik imod al international erfaring

Vejen ud var derimod det, som Jens Lundgren kalder the blue print for håndtering af en pandemi.

Den går kort fortalt ud på at acceptere og modtage hjælp fra det internationale samfund, kommunikation til befolkningen om vejen frem, massevaccination, opbygning af medicinlagre og derefter en gradvis genåbning af samfundet.

Et scenarie, som de kinesiske sundhedseksperter udmærket er bekendt med, fortalte Jens Lundgren, der ved møder i ikkeoffentlige fora selv har haft samtaler med kinesiske kollegaer.

Men 7. december kom nyheden: Kina ophævede mange af kerneelementerne i sin nultolerancepolitik.

Det kinesiske styre havde altså valgt den strategi, som ifølge Jens Lundgren ikke var en mulighed og imod både al international erfaring og pandemihåndtering generelt.

Samtidig afviste Kina en uge senere et tilbud om hjælp om vacciner fra blandt andet USA.

- Ja, det interview er jo nærmest helt profetisk nu, siger Jens Lundgren med tanke på den situation, der udfolder sig i Kina nu.

Frygt for at nye varianter spreder sig fra Kina

Udover en massiv stigning i antallet af smittetilfælde, et stigende antal dødsfald og dét, der nu nærmest kan betegnes som et nedbrud af sygehusvæsenet, er en stribe lande nu igen begyndt at indføre restriktioner, når det gælder rejsende fra Kina.

Nøjagtigt som det var tilfældet for tre år siden, da pandemien først brød ud.

På samme måde har det internationale samfund også igen kritiseret Kina for ikke at dele oplysninger med resten af verden.

Det gælder blandt andet oplysninger om de varianter, som cirkulerer i landet.

- Antallet af smittede er et indenrigspolitisk anliggende. Men vi vil meget, meget gerne have, at kineserne stadig sekventerer virus for at finde ud af, hvordan virussen udvikler sig under den her smittebølge i Kina, siger Jens Lundgren.

Det er vigtigt, fordi nye varianter kan få betydning for resten af verden. Det kan du læse mere om her.

WHO i sjælden og skarp kritik af Kinas lukkethed

Onsdag problematiserede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en hidtil uset og skarp kritik af Kina, at WHO stadig ikke har fået de fulde data fra landet.

- Vi mener, at de nuværende data, der bliver offentliggjort fra Kina, underrepræsenterer den virkelige påvirkning af sygdommen med hensyn til hospitalsindlæggelser, indlæggelser på intensiv og især med hensyn til dødsfald, lød det fra Mike Ryan, der er direktør for WHO’s sundhedsberedskabsprogram.

Udmeldingen kom, efter at kinesiske forskere til WHO’s rådgivende organ havde oplyst, at landet ikke har fundet nye varianter. Som et første lille skridt begyndte Kina torsdag efter kritikken fra WHO at lægge data ud på de internationale søgemaskiner om de varianter, der lige nu cirkulerer i landet.

Også Jens Lundgren har oplevet, at kommunikationen med kinesiske kollegaer har ændret sig.

- Kommunikationen bliver styret nu. De, som har en god fornemmelse for pandemihåndtering i Kina, er blevet meget påholdende med, hvad de siger, fortæller Jens Lundgren.