Britiske hospitaler i nødtilstand - regeringen beskyldes for unødigt at lade patienter dø
Den britiske regering er under stigende pres for at reagere på krisen i sundhedsvæsenet. Parti kræver parlamentet kaldt tilbage fra juleferie før tid.
Den britiske premierminister, Rishi Sunak, bliver nu beskyldt for at have truffet et "politisk valg" om at lade patienter dø unødigt.
Anklagen kommer fra lægeforeningen British Medical Association (BMA), hvor formand Phil Banfield kalder den aktuelle situation i det britiske sundhedsvæsen (NHS) for "utålelig og uholdbar".
Det sker, efter at læger har advaret om, at den nuværende krise med lange ventetider på landets hospitaler og akutafdelinger koster op mod 500 liv om ugen.
- Regeringen må træde i karakter og handle øjeblikkeligt. Uden indgriben vil ventelisterne fortsætte med at vokse, patienterne vil blive ved med at lide, og personalet vil fortsætte med at forsvinde. Fremtiden for NHS balancerer på en knivsæg, mener Phil Banfield.
- Det er ikke sandt, at vi ikke har råd til at løse dette rod. Dette er et politisk valg, og patienterne dør unødigt på grund af det valg, tilføjer han.
Kræver parlamentet tilbagekaldt
I takt med at læger, ambulancereddere og andre branchefolk de seneste dage har råbt op om alvoren af problemet, stiger presset på den britiske regering.
Oppositionspartiet Labour kritiserer regeringens håndtering af sundhedsområdet, og partiets ordfører, Wes Streeting, kalder det over for BBC Radio 4 for "komplet uforklarligt", at ingen af regeringens ministre endnu "har stukket hovedet frem" for at forklare, hvad de vil gøre for at løse krisen.
Han henviser til, at briter i flere tilfælde er blevet bedt om at blive væk fra akutmodtagelserne, medmindre deres tilstand er livstruende.
- Og jeg tror, at det er den følelse af fare, som skræmmer så mange mennesker over hele landet, siger Streeting.
De Liberale Demokrater kræver nu, at parlamentet bliver kaldt tilbage fra juleferie før tid – politikerne møder efter planen ellers først i Westminster igen fra mandag i næste uge.
- Dette er en national krise, og landet vil aldrig tilgive regeringen, hvis de nægter at kalde parlamentet tilbage, siger Daisy Cooper fra liberaldemokraterne til BBC.
Larmende tavshed
Britiske medier har de seneste dage rapporteret om ventetider på op mod fire dage i nogle akutafdelinger.
På tværs af landet er presset lige nu så stort på hospitalerne, at det kniber med sengepladser, og personalet kan ikke følge med. Flere hospitaler er i nødtilstand, som betyder, at de ikke kan fungere som normalt.
Stigende corona- og influenzasmitte er en del af forklaringen, men personalemangel og mangeårig underprioritering af sundhedsområdet nævnes også som afgørende faktorer.
Rishi Sunak, der tiltrådte som premierminister i oktober, italesatte problemerne med sundhedsvæsnet i sin første video-nytårshilsen til befolkningen og sagde, at regeringen har afsat rekordstore beløb til at støtte NHS.
Men der er behov for handling, lyder kritikken fra lægeformanden Phil Banfield.
- Lægeforeningen har gentagne gange inviteret regeringen til at sætte os ned og tale om presset på vores sundhedstjenester, men deres tavshed er larmende. Det er utroværdigt af premierministeren at tale om at "støtte NHS" i sin nytårshilsen, når hans egen sundhedsminister undlader at diskutere, hvordan denne krise kan løses, siger han.
I december strejkede britiske sygeplejersker og ambulancereddere for bedre løn- og arbejdsforhold, og der er varslet nye strejker i januar.
- Frem for at kritisere læger, sygeplejersker og paramedicinere for at ville værdsættes og have muligheden for at yde behandling og omsorg, burde regeringen levere på sine forpligtelser til offentligheden.
Minister håber på bedring
Som reaktion på kritikken anerkender den britiske transportminister, Mark Harper, i et interview med BBC, at personalet i frontlinjen på hospitalerne lige nu er under et voldsomt pres.
Men regeringen har allerede stillet "betydelige" ekstraressourcer til rådighed, forklarer han.
Konkret henviser han til, at regeringen i sin efterårserklæring i november annoncerede, at NHS vil modtage yderligere 28 milliarder kroner over hvert af de næste to år, mens sundhedsplejen vil modtage knap 8,5 milliarder kroner ekstra i år og godt 14 milliarder ekstra næste år.
- Jeg håber, at disse ressourcer over de kommende uger kommer til at hjælpe ved frontlinjen med at reducere noget af presset på vores hårdtarbejdende sundhedspersonale, siger Harper.