Nu har Ukraine fået Patriot-missiler – hvad er næste skridt?
Vestlige lande har støttet Ukraine med tungere og tungere våben, siden Rusland invaderede landet i februar.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar, var vestlige lande tilbageholdne med at støtte Ukraine med våben. Sådan er det ikke længere.
Der er løbende blevet sendt tungere og tungere skyts til ukrainerne, og efter at USA senest er gået med til at levere det uhyre dyre og potente forsvarssystem med Patriot-missiler er spørgsmålet: Hvad bliver det næste?
- Stille og roligt nærmer vi os det punkt, hvor det vil være et naturligt næste skridt at sende kampvogne og kampfly til Ukraine, mener Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Andre eksperter vurderer ligeledes, at Ukraine kan vente fortsat og styrket våbenhjælp fra Danmark og de øvrige vestlige allierede lande.
Men der vil være visse betingelser for støtten.
Kampvogne før kampfly
Ukraine har selv efterspurgt langtrækkende missiler, F16-kampfly og Abrams- og Leopard-kampvogne.
Men de vestlige lande har hele tiden frygtet, at tung våbenhjælp til Ukraine kan eskalere krigen, så den breder sig ud over Ukraines grænser og fører til russiske angreb i andre lande.
Rusland har flere gange advaret Vesten mod at sende tungere våben til Ukraine.
Løbende er bekymringen for at overskride Ruslands røde linje dog gledet i baggrunden, og i den tyske og finske regering er der i øjeblikket intern uenighed om, hvorvidt man bør sende mere potent militærhjælp afsted, skriver Jyllands-Posten.
Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, har hidtil afvist at sende moderne Leopard-kampvogne afsted til Ukraine, men det møder nu kritik fra formanden for forsvarsudvalget i det tyske parlament, Marie-Agnes Strack-Zimmermann, der kalder beslutningen for "alarmerende kortsigtet" i et interview med det tyske medie RND.
Ifølge Anders Puck Nielsen kan netop moderne kampvogne blive den næste store opgradering for Ukraine. For kampvognenes rækkevidde er mindre end kampfly, og for Vesten er det vigtigt, at den militære hjælp bruges til forsvar og generobring af besatte landområder. Hjælpen skal ikke føre til udbredte ukrainske angreb i Rusland, så krigen eskalerer.
Flere ting taler for oprustning
Rusland har de seneste måneder bombet kritisk infrastruktur i Ukraine målrettet, så civile er blevet dræbt og såret, og så endnu flere risikerer at fryse ihjel hen over vinteren.
Angrebene har givet politikere i Vesten en øget folkelig opbakning til at hjælpe Ukraine, mener Mette Skak, der er lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet med viden om Vestens forhold til Rusland.
Herudover er der i Vesten en erkendelse af, at Rusland er farlig – og at den nemme måde at eliminere Rusland på er ved at hjælpe Ukraine til at nedkæmpe den russiske hær, mener hun. Alt dette kan få betydning for hjælpen til Ukraine de kommende måneder.
- Meget taler for, at Vesten opretholder og styrker våbenhjælpen til Ukraine, vurderer Mette Skak.
Hun pointerer, at der er et grundlæggende problem med den russiske regering i Kreml: Den kan i virkeligheden ikke holde til en fredsaftale.
For krigen forærer den russiske præsident, Vladimir Putin, en undskyldning for en indenrigspolitisk krisestyring, hvor undertrykkelsen internt i Rusland legitimeres med krigen i Ukraine.
- Derfor bliver sindsstemningen i Vesten nok mere og mere som den i Ukraine: Man ser ikke noget alternativ til at nedkæmpe den russiske invasionshær på slagmarken, siger hun.
- Sindssygt dyrt
Tungere skyts og mere avancerede luftforsvarssystemer til Ukraine kræver imidlertid et dybt tag ned i de vestlige landes inflationsramte pengekasser, pointerer Michael Friederich Kluth, der er lektor på Roskilde Universitet med viden om Europas sikkerhed.
Hvert missil i det amerikanske Patriot-system koster eksempelvis 10-20 millioner kroner, og det kræver cirka 90 soldater at håndtere ét Patriot-batteri ifølge lektoren.
- Det er sindssygt dyrt, opsummerer han.
Michael Friederich Kluth kan dog godt forestille sig, at Vesten sender kampvogne østpå – og han vil ikke afvise, at det samme kommer til at ske med vestlige kampfly.
Men både kampvogne og kampfly kræver stor ekspertise at håndtere og et stort setup at drive og vedligeholde.
Vestlige kampvogne kan desuden vise sig mindre kampdygtige i det ukrainske terræn, fordi de vejer ekstra meget og kan være svære at få med hen over landets floder på improviserede broer.
Og levering af kampfly kan på grund af flyenes store rækkevidde blive set som en overtrædelse af en rød linje hos Rusland, da flyene kan ramme mål i Rusland.
Grundlæggende er Vestens interesse, at Ukraine får stabiliseret sin internationalt anerkendte grænse.
Det gøres bedst ved, at ukrainerne opnår nogle afgørende sejre i krigen, mener Michael Friederich Kluth.
- En stabil fred kræver et element af nederlag. Hvis Rusland og Ukraine bare indgår en våbenhvile, og det hele stadigvæk står åbent, så giver man bare de stridende parter et pusterum, så de kan genoptage krigen på et senere tidspunkt, siger han.
Mette Skak mener, at det bliver svært at etablere en varig fredsaftale mellem Rusland og Ukraine, og hun forudser en vedvarende konflikt i landet lignende den situation, der er for Israel og Palæstina.