Der var ét mål med Zelenskyjs USA-besøg, og det var ikke at skaffe våbenpakke
Zelenskyj fik både ”et lift og ammunition” i Washington, men yderligere militær støtte vil være nødvendig for at bryde fastlåste fronter.
Juleaftensdag er det ti måneder siden, det fuldtonede russiske invasionsforsøg startede i Ukraine. I krigens første dage tilbød USA at evakuere præsident Zelenskyj, der kvitterede med et iskoldt svar: ”Jeg har ikke brug for et lift, jeg har brug for ammunition!".
Da Zelenskyj onsdag aflagde overraskelsesbesøg i Washington DC, fik han meget symbolsk begge dele.
Han fik både et lift og ammunition. Først fløj han med amerikansk regeringsfly fra Rzeszów-basen i det sydøstlige Polen til Andrews luftbasen uden for den amerikanske hovedstad. Få timer senere under et hjertevarmt besøg hos præsident Biden i Det Hvide Hus blev den seneste amerikanske våbendonation til en værdi af 13 milliarder kroner offentliggjort.
Fra Det Hvide Hus drog Zelenskyj de knapt to kilometer til Kongressen på Capitol Hill for at for at holde tale for Kongressens to kamre. Talen blev et triumftog for Zelenskyj. Blot 36 timer inden den store tale havde han besøgt den sønderskudte frontlinjeby Bakhmut i Donbas. Med den velkendte armygrønne påklædning og ved at overrække et ukrainsk flag fra den hårdt kæmpende enhed i Bakhmut, bragte Zelenskyj den dystre stemning fra frontlinjen helt ind på de bonede gulve. Kongressen kvitterede med stående ovationer ad flere omgange.
Våbenpakken bryder næppe den fastlåste frontlinje
Som sagt havde Biden-administrationen allerede inden talen og møderne i Kongressen offentliggjort en våbenpakke til en værdi af cirka 13 milliarder kroner. Det er en forøgelse af donationerne over de ti måneders krig på omtrent 10 procent, og det følger dermed det hidtidige mønster. I alt har USA nu doneret våben for omtrent 130 milliarder kroner.
Våbenpakken indeholder for det første et meget dyrt og avanceret Patriot-batteri. Det er et luftforsvarssystem, der vil være med til at øge sikkerheden for Ukraines civile mod de russiske missil- og droneangreb. For det andet indeholder den de såkaldte JDAMs. Det er et GPS-system til kraftige flybomber, der både øger sikkerhed og effekt. Det ukrainske flyvevåben skal ikke længere ind over frontlinjen for at bombe russiske positioner. Det kan de gøre fra op til 28 kilometer bag frontlinjen og med meget større præcision end tidligere.
Pakken er væsentlig, men det er tvivlsomt, om den er tilstrækkelig til at bryde den fastlåste situation, der har været omkring frontlinjen siden den russiske tilbagetrækning fra den vestlige del af Kherson-regionen for snart to måneder siden. Det vil sandsynligvis kræve, at Ukraine får tilført yderlige kapaciteter, før et stort gennembrud af de russiske linjer kan lykkes. Det kunne være vestligt producerede kampvogne, missiler med længere rækkevidde end 80 kilometer og mere avanceret, langtrækkende artilleri.
Besøget var en investering
Det er ikke sandsynligt, at vi skal se den annoncerede våbenpakke som hensigten med besøget. Den var forberedt og aftalt i god tid inden Zelenskyjs ankomst og følger et velkendt mønster. Hensigten med besøget var snarere at bane vej for kommende donationer.
Der ligger netop nu et rammeforslag med våbenstøtte til Ukraine til en værdi af omtrent 290 milliarder kroner i Kongressen. Det vil mere end fordoble donationerne i forhold til 2022. Det lovforslag skal Kongressen forholde sig til straks i det nye år.
Dele af amerikansk presse, som bliver refereret i dansk presse, ser skeptisk på, om Kongressen kan vedtage nye våbendonationer. Det skyldes ikke mindst, at den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, flere gange har sagt, at han ikke vil ”underskrive en blankocheck til Ukraine”. Zelenskyjs besøg havde givetvis til hensigt at imødegå skepsis og sparke rammeforslaget de sidste meter ind over målstregen.
Positive tegn fra Kongressen
Det kan ikke udelukkes, at det bliver svært at få forslaget igennem, men der er flere vigtige tegn, der peger i modsat retning. For det første er både demokrater og republikanere gået sammen om at forhøje finansieringsrammen for præsident Bidens oprindelige lovforslag med små 50 milliarder kroner. Bidens forslag var i udgangspunktet ”kun” 240 milliarder kroner.
For det andet tegner der sig et billede af, at det kun er yderfløjene i partierne, der er imod at forøge støtten. Den republikanske leder af udenrigskomitéen i Repræsentanternes Hus, Michael McCaul, gik efter Zelenskyjs tale i pressen med en stærk appel om forstærket våbenstøtte til Ukraine. Han slog fast, at Ukraine har brug for nye våbenkapaciteter for at forkorte krigen. Hans demokratiske kollega Adam Smith, der er formand for komitéen for de væbnede styrker, presser også på for at forstærke våbenstøtten.
Ikke velgørenhed, men et bidrag til hele Vestens sikkerhed
Under sin historiske tale i Kongressen appellerede Zelenskyj til, at våbendonationer ikke bliver set som ”velgørenhed, men en investering i hele Vestens sikkerhed”. Det var et blandt flere retoriske fif, der fik stående ovationer med på vejen. Ved at bringe krigens barske realiteter helt ind på gulvet i Kongressen, har Zelenskyj givetvis gjort det sværere at obstruere rammeforslaget.
Mens det ser ud til, at den amerikanske våbenstøtte bliver mere end fordoblet i 2023, er det uvist, hvad vi gør i Europa. Samlet set overgår EU og EU-landenes støtte nu den amerikanske, det vil sige inklusiv finansielle og humanitære bidrag, ifølge det tyske Kiel-Institut. Når det kommer til våbenstøtte, er USA’s dog omtrent dobbelt så høj som EU’s.
Med de fastlåste frontlinjer vil det kun være øget våbenstøtte og nye kapaciteter til Ukraine, der kan forkorte krigen. Forhandlinger om fred er usandsynligt under de nuværende forudsætninger. Det store spørgsmål i 2023 er derfor, om de politiske ledelser i USA og mange af EU-landene, inklusiv Danmark, indser, at forstærket våbenstøtte er vejen til sikkerhed?
Med sin tale i Kongressen har Zelenskyj lavet en effektfuld appel.