Dansker er udsendt helt alene – og han skal ikke regne med at få følgeskab

I Camp Butmir i udkanten af Sarajevo bliver en 13 meter lang redningshelikopter bugseret ud af hangaren. Indenfor er piloter, teknikere og læger i militærgrønne dragter i gang med at forberede dagens øvelse. En soldat er kommet voldsomt til skade på en vandretur og skal evakueres. Holdet gennemgår flyrute og vejrudsigt.

De fleste er østrigere, og sproget er tysk, men én stikker ud. Simon Esbersen, der er dansker og som den eneste udsendt af Forsvaret til en EU-militærmission.

- Det er selvfølgelig lidt specielt og også lidt sjovt at være den eneste dansker, der er udsendt. Men det gør mig også stolt at være en del af det første bidrag til en europæisk mission. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi både hjælper til derhjemme, men også hjælper til udenlands, og at vi viser vores samarbejdspartnere i EU, at vi gerne vil dem, siger Simon Esbersen til TV 2.

I de forløbne fem uger har han været udsendt til EU's fredsbevarende operation i Bosnien-Hercegovina, som siden 2004 har stået for træning af landets hær og for at køre patruljer, som skal skabe tryghed blandt de civile.

Men selvom danske soldater spillede en stor rolle med at sikre freden efter en blodig borgerkrig i 1992-1995, har det danske forsvarsforbehold forhindret Danmark i at deltage i EU's mission i Bosnien – indtil folkeafstemningen i juni.

- Jeg tror, at det er en vigtig mission for at sikre stabiliteten her i landet. Hvis ikke der var udenlandske soldater i Bosnien, er jeg bange for, at det kunne gå galt igen, siger Simon Esbersen.

Løsrivelse og politisk kaos

Et stykke vej derfra er den tilskadekomne kvinde – en soldat fra Tyskland – i gang med at simulere åbent benbrud ved hjælp af noget rød væske og et gummisår, der bliver klistret på låret. Lidt efter befinder hun sig i et inferno af larm og blæst fra redningshelikopteren, der kredser over hende, mens Simon Esbersen og en kollega firer sig ned.

De giver førstehjælp og gør klar til evakuering. På den måde forsøger de at holde sig på stikkerne i et land, som har været fredeligt i 28 år, men hvor sårene fra krigen, der kostede flere hundredtusinder menneskeliv og sendte millioner på flugt, truer med at springe op.

Fredsaftalen fra 1995 har skabt en skrøbelig stat med tre præsidenter – en kroat, en serber og en muslim (bosniak) – der har svært ved at enes.

Det forløbne år har den serbiske præsident, Milorad Dodik, truet med at løsrive sin del af landet og har i stigende grad søgt støtte fra Rusland. Han er åbenlyst modstander af den vestlige støtte, som i den forløbne uge er blevet endnu mere tydelig, efter at Bosnien-Hercegovina er officielt godkendt som EU-ansøgerland.

- Selvfølgelig er vi bekymrede for den politiske uro. Men i vores fælles hær holder vi sammen på tværs af etniske skel. Det gør vi blandt andet, fordi vi får international støtte til at blive en mere professionel hær, siger oberstløjtnant Almir Muslija, der er forbindelsesofficer til EU's militærmission og har et helt særligt kendskab til Danmark.

Se også

Danmark sender to helikopterlæger til første militære EU-operation

Men efter fem dage som ny forsvarsminister har Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke planer om at sende flere danske soldater til Bosnien.

- Der er brug for danske soldater bekymrende mange steder i verden. Det er der, fordi vi har dygtige soldater, og det er der, fordi vi er dygtige til at løse de opgaver, danske soldater bliver sat til. Vi kan ikke løse alle denne verdens problemer, og derfor skal vi nøje afveje, hvor det er, vi deltager henne, siger Ellemann-Jensen og tilføjer, at vi ikke skal drive rovdrift på vores soldater og kun deltage der, hvor det giver mening.

Forventninger til større dansk EU-rolle

Mens den østrigske kollega har lagt drop på den tilskadekomne vandrer og tilkalder hjælp fra redningshelikopteren, er Simon Esbersen i gang med at standse det, der ligner blødninger. Står det til ham selv, tager han gerne endnu en tørn i Bosnien, når udstationeringen løber ud senere i december.

- Jeg synes, at det er vigtigt. Derfor er jeg klar igen, selvom jeg ved siden af Forsvaret har et godt arbejde som anæstesilæge på Slagelse Hospital, siger han.

Netop missionen i Bosnien blev da også fremhævet af mange politikere som det gode argument for, at danskerne skulle sige ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet tilbage i juni.

Siden kom valget og regeringsdannelsen til at stå i vejen for at sende flere soldater afsted til EU-missioner. Men som en EU-kilde udtrykker det, er der efter folkeafstemningen forventninger til, at Danmark vil spille en større rolle i forhold til EU's militære samarbejde.

Lige inden valgudskrivelsen lød det fra Forsvarsministeriet, at man var i gang med at afsøge nye muligheder for militære bidrag til EU. Ikke mindst til EU's store træningsmission, der hen over vinteren skal uddanne op mod 15.000 ukrainere.

I forvejen har Forsvaret sendt danske instruktører til Storbritanniens Interflex-mission, der træner tusinder af ukrainske rekrutter – også på dansk jord har der fundet træning sted. Det har hidtil været hemmeligholdt, men bliver nu bekræftet af Forsvarsministeriet.

- Forsvaret har således gennemført træningsaktiviteter både i rammen af den britiske mission Interflex og i Danmark, skriver ministeriet i en mail til TV 2.

Bosnisk appel til danske soldater

Står det til oberstløjtnant Almir Muslija, bør Danmark overveje at udvide bidraget til Bosnien-Hercegovina.

- Efter at have kæmpet på muslimernes side i krigen blev jeg i slutningen af 1990’erne forbindelsesofficer for den nordisk-polske brigade i Bosnien. Der lærte jeg danskerne at kende som meget professionelle soldater med respekt for lokalbefolkningen. Så vi vil meget gerne have, at I kommer tilbage til Bosnien igen, siger han.

Men kan du forstå, hvis nogle folk i Danmark synes, at støtte til Ukraine lige nu er vigtigere end Bosnien?

- Ja, det er klart, at hvis du ser isoleret på krigen i Ukraine, er det afgørende at bruge kræfterne der. Men hvis du ser tingene i et større perspektiv og på længere sigt, er det vigtigt, at Bosnien ikke bliver glemt, siger han.

Se også

Danskerne har stemt ja - hvad kommer det til at betyde?

I den forløbne uge blev det besluttet at oprette den ottende militærmission i EU. Den skal støtte Niger i det vestlige Afrika i kampen mod terrorisme.

Indtil videre har den type EU-operation ikke haft større interesse fra dansk side. Og hvordan Danmark skal prioritere sin EU-indsats, er en bunden opgave for de af Folketingets partier, der i forbindelse med næste års forsvarsforlig skal udmønte historisk store investeringer i dansk militær, siger Kim B. Olsen, der er analytiker med speciale i europæisk sikkerhedspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Det er lige nu lidt uklart, hvordan Danmark forholder sig til EU's militære missioner. Der er et tovtrækkeri i EU, hvor Frankrig og de sydeuropæiske lande presser på for, at EU skal spille en større rolle i de afrikanske lande, mens Polen og en række nordeuropæiske lande har mere fokus på Østeuropa og krigen i Ukraine. Her har vi stadig til gode, at de danske politikere træffer nogle strategiske valg, siger Kim B. Olsen.

Dansk forsvar presset

Andre mener, at Danmark lige nu slet ikke er i stand til at levere større militært bidrag til EU.

- Forsvaret er allerede nu presset til det yderste med at levere soldater til NATO's missioner i de baltiske lande. Nu har vi så sendt en læge til Bosnien, og det kan da også være, at vi på et tidspunkt sender nogle stabsofficerer afsted. Men som det er nu, har jeg svært ved at se, at vi tager hul på det helt store engagement i EU's militære operationer, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

I Camp Butmir lander redningshelikopteren og den enlige soldat med Dannebrog på flyverdragten tæt på lejrens felthospital. Lidt derfra gør en rumænsk enhed klar til at rulle ud i området for at vise befolkningen, at de internationale styrker er med til at garantere fred og sikkerhed.

I Bosnien-Hercegovina har de fælleseuropæiske soldater gennemført et utal af øvelser de sidste 18 år for at være klar – hvis krigen igen bliver alvor på Balkan.