Der findes et sted i Ukraine, som soldaterne selv kalder "kødhakkeren"
Området ved den ukrainske by Bakhmut er blevet det 21. århundredes værste slagmark. Soldaterne siger, at det er som Første Verdenskrig – bare værre.
ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.
Den 15-årige pige trådte hårdt på speederen.
Bag hende var russiske soldater på vej fremad, omkring hende sad fire hårdt sårede voksne, og på vejen foran hende var der lagt miner ud i et skakternet mønster,
Pigen styrede bilen uden om minefeltet og håbede det bedste.
Hun var nødt til at bringe sig selv og passagererne til et sikkert sted.
Og hun vidste, hvor det lå.
Bakhmut hedder stedet – og dengang i foråret i 2022 var det en idyllisk lille by.
I løbet af de seneste otte år havde den gamle fæstningsby ved Bakhmutovka-floden været et sikkert sted bag frontlinjen i den krig i det østlige Ukraine, som Nadja Pryhoda var vokset op med.
Men nu flyttede frontlinjen sig pludselig hurtigt.
Kalenderen viste 5. maj 2022, og dette var en af de dage, hvor russerne vandt.
De havde netop erobret byen Popasna, hvor den 15-årige Nadja Pryhoda var fra, og derfor håbede hun og de andre passagerer i bilen, at de kunne køre i sikkerhed i Bakhmut.
Men krigen var ved at indhente dem.
Nadja Pryhoda kendte ikke de andre i bilen, for hun var flygtet på egen hånd fra hospitalet i Popasna, hvor hun havde været indlagt, fordi hun havde fået tæsk af sin far.
I skudlinjen
Egentlig havde hun bare været passager, men på vej ud af Popasna var de voksne blevet ramt af russiske granatsplinter.
Nadja Pryhoda havde lært at køre bil allerede som lille, og derfor sad hun nu bag rattet og styrede uden om landminerne.
Men russerne var også på vej mod Bakhmut, og pludselig lød der skud.
Kuglerne haglede mod bilens skrog, en af dem trængte gennem Nadja Pryhodas sko og rev hendes lilletå af.
En anden ramte hende i knæet, og så en til.
Bilen gik i stå.
For at gøre ondt værre slog der nu granater ned omkring bilen, som den rystende og blødende pige forsøgte at starte igen.
- Det gjorde ondt. Der var masser af blod, og det var meget svært at trykke på pedalerne, koblingen var svær, også med venstre fod, fortalte Nadja Pryhoda, da hun et stykke tid senere lå i ambulancen.
På mirakuløs vis fik hun gang i bilen og kørt den nogle få hundrede meter, inden den gik helt død, fordi en russisk kugle havde ramt batteriet.
Men de få hundrede meter var nok til at bringe Nadja Pryhoda og hendes passagerer det sidste stykke vej til ukrainernes frontlinje lidt uden for Bakhmut.
Derfor overlevede hun og kunne senere fortælle sin historie til ukrainsk tv.
Selvom Nadja Pryhodas oplevelser var voldsomme og traumatiserende, er der formentlig mange mænd og kvinder i Bakhmut, der lige nu er villige til at bytte med hende.
Nadja Pryhoda slap nemlig med en enkelt dag.
Hun skulle ikke grave et hul og bo i det i ugevis i konstant frygt for at blive bombet af en drone, ramt af en artillerigranat eller få skåret halsen over midt om natten.
For som du skal læse her, har tingenes tilstand nemlig udviklet sig til det værre i Bakhmut.
Tilbage til fortiden
Husene er i ruiner, træerne omkring byen er sprængt til pindebrænde, og det forårslandskab, Nadja Pryhoda kørte igennem under sin vilde flugt, består nu af skyttegrave fyldt med brunt mudder og marker overstrøet med lig i forskellige grader af opløsning.
Russernes offensiv i det østlige Ukraine i begyndelsen af maj gik nemlig næsten i stå lige uden for Bakhmut.
Men også kun næsten.
Siden har soldater fra de to sider kæmpet om hver eneste meter, mens russerne langsomt er kommet ind i udkanten af byen.
Det har taget syv måneder med konstante bombardementer, stormangreb og skyttegrave, der leder tankerne hen på scener fra verdenskrigene.
- Bakhmut er som Dresden, og området omkring byen ligner Passchendale, sagde den pensionerede amerikanske oberst Andrew Milburn, efter han havde besøgt byen i begyndelsen af december 2022.
For dem, der ikke er så velbevandrede i verdenshistorien, kan det oplyses, at den tyske storby Dresden blev reduceret til murbrokker i marts 1945, mens slaget ved Passchendale i 1917 af mange regnes som det mest rædselsvækkende skyttegravsslag under Første Verdenskrig.
- Det er helvede, bare helvede, sagde en officer, som kalder sig Volodymyr, til den amerikanske avis Financial Times, da en journalist derfra besøgte frontlinjen ved Bakhmut 4. december.
Journalisten, Christopher Miller, beskrev sin egen oplevelse fra Bakhmut i avisen:
- Raketter og mortergranater regnede ned over de ukrainske stillinger i den østlige udkant af Bakhmut, granatsplinterne fik soldaterne til at søge dækning. Så kom det russiske infanteri. De foretog et stormangreb som under Første Verdenskrig gennem et ingenmandsland med iturevne træer og kratere, lyder artiklens indledning.
Artiklen fortsætter:
- Ukrainerne kom frem og mejede mange af dem ned med maskingeværer og granatkastere. Kort efter blev det hele gentaget, men denne gang måtte russerne navigere uden om deres døde kammerater. Igen faldt mange for ukrainernes kugler.
Død på samlebånd
De ukrainske soldater, som holdt stand mod russerne 4. december, beskriver kampene som et "samlebånd", hvor russerne bare blev ved med at angribe.
Ifølge ukrainerne selv dør mellem 50 og 100 russere ved Bakhmut hver eneste dag – tallet er ubekræftet, og russerne vil formentlig sige, at det er mindre.
Den ene ukrainske droneoptagelse efter den anden bekræfter dog, at der dør russere uden for Bakhmut.
For eksempel videoen herunder, der er fra en tankstation lidt nordøst for Bakhmut, hvor russerne indrettede en kampstilling i slutningen af november.
De hvide prikker er russiske soldater.
Billeder, der er taget lidt senere i samme område, viser, at landskabet er overstrøet med lig.
Allerede i oktober undrede ukrainerne sig over, at de russiske soldater blev sat til at angribe i nærmest selvmorderiske stormløb.
Nogle af de ukrainere, der var med til at holde russerne tilbage, fortalte dengang om deres frustrationer til den ukrainske tv-kanal Kanal 5
- Der kommer en angrebsgruppe. Vi skyder to, tre, fire af dem, og de andre fortsætter bare. De fortsætter med at sværme omkring os, indtil de er slået. Der går noget tid, og så begynder de igen via den samme rute, siger en menig, der kalder sig Berkut.
Død i luften
Ifølge de ukrainske soldater er der angreb døgnet rundt, og en menig, der kalder sig Sallam, fortæller, at ukrainerne ofte kan se russernes bevægelser på videosignaler fra droner i luften.
- Vi kan se det på skærmen, men vi kan ikke forstå det. De bliver revet i stykker og ryger i alle mulige retninger, men så følger den næste bølge. Vi kan ikke få det til at passe i vores hoveder, siger Sallam, der tilføjer, at russerne tilsyneladende ikke tager sig af, at deres kammerater netop er blevet skudt.
- Vi kan se ovenfra, hvordan de vitterligt klatrer over ligene, siger han.
Dronerne bruges også til at kaste granater ned mod soldater på jorden, så man aldrig kan vide sig sikker.
Optagelsen herunder er ifølge flere ukrainske Telegram-kanaler fra området ved tankstationen nordøst for Bakhmut.
Unaturlig dødsforagt
De russiske angreb foregår ofte på en måde, så ukrainerne mistænker de russiske soldater for at have taget narkotika. Det fortæller Ivan Bohun, der er officer med erfaring fra Bakhmut, til den ukrainske radiokanal NV.
- Vores soldater fortæller os, at fjenden ofte er under påvirkning af narkotika. Der er ikke andre måder at forklare det på, når en person kommer gående, bliver ramt af en granat, så armen bliver revet af, og vedkommende fortsætter med at gå flere hundrede meter, mens han skyder. En person i normal tilstand er ikke i stand til den slags, siger Ivan Bohun.
Ifølge den ukrainske officer kommer russerne af og til helt ned i ukrainernes skyttegrave.
- De starter med at komme helt tæt på vores stillinger, nogle gange ned til 50 meter. Så begynder granater fra deres artilleri og morterer at ramme vores positioner. Vores soldater er i dækning og kan ikke se dem komme. Fjenden bruger landskabet til at komme rigtigt tæt på, og når den sidste granat falder, springer de bogstaveligt talt ned i skyttegravene. Så begynder nærkampene, siger Ivan Bohun til NV.
"Kødhakkeren"
Indtil videre er det lykkedes ukrainerne at holde stand – men kampene er så blodige, at såvel ukrainere som russere kalder Bakhmut for en "kødhakker".
Der er blot uenighed om, hvem der hakker hvem – for russerne har vendt en stor del af deres tunge våben mod ukrainerne.
Russerne kalder byen for Artemivsk, og i løbet af de seneste hundrede år har den igen og igen været hjemsøgt af voldelige begivenheder. I 1919 var den frontlinjeby i Den Russiske Borgerkrig, i 1942 dræbte nazisterne 3000 jøder i byen, og i 2014 blev den kortvarigt indtaget af prorussiske separatister.
Men ud over en blodig historie har byen ikke rigtig længere noget at byde på – for ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er Bakhmut nu så godt som ødelagt.
Og det er ikke kun soldaterne i skyttegravene, der undrer sig over, hvorfor Rusland er villig til at ofre så mange liv for at indtage ukrainernes stillinger i Bakhmut.
Et symbolsk mål?
Inden krigen havde byen cirka 71.000 indbyggere, og fra 2014 til 2022 var den et knudepunkt for Ukraines militær, men efter invasionen i februar er der mange andre steder på fronten, der har lige så stor strategisk betydning.
Ifølge den britiske efterretningstjeneste har russerne alligevel koncentreret en stor del af deres militær på en 15 kilometer lang frontstrækning omkring byen og ser ud til at prøve på at omringe den.
- Hvis byen erobres, vil det kun have begrænset operationel værdi, skrev efterretningstjenesten i en orientering 3. december og tilføjede, at forsøget på at indtage byen har været uforholdsmæssigt omkostningsfuldt for russerne, hvis man ser det i forhold til Bakhmuts strategiske værdi.
- Der er en realistisk mulighed for, at Bakhmut er blevet et politisk og symbolsk mål for Rusland, lød vurderingen fra briterne.
Hvilken symbolsk betydning byen kan have for russerne, skriver efterretningstjenesten intet om, men ukrainerne har et bud.
Og det ukrainske bud hænger sammen med alle de lig, der ligger strøet rundt i ingenmandslandet foran de ukrainske skyttegrave.
En særlig opgave
Mange af ligene er nemlig ikke almindelige russiske soldater. De er i stedet medlemmer af det russiske korps af lejesoldater, der kaldes Wagner-gruppen.
Wagner-gruppens chef, forretningsmanden Jevgenij Prigozjin, var i løbet af sommeren på rundtur til russiske fængsler og straffekolonier for at rekruttere fanger til lejehæren, og Ukraines efterretningstjeneste oplyser til tv-stationen Kanal 5, at det ser ud til at være disse fanger, der ender som kanonføde i Bakhmut.
At fangerne bakkes op af mere professionelle lejesoldater fra Wagner-gruppen, bekræftes af den ukrainske soldat Berkut, som siger, at han formentlig selv har dræbt en af fangerne på meget tæt hold.
- Jeg ved ikke, hvorfor han ikke skød mig først. Jeg vil ikke fortælle, hvad der skete, men siden jeg overlevede, står det jo klart, hvordan udfaldet var, siger han til Kanal 5.
Årsagen til, at lejesoldaterne angriber Bakhmut igen og igen, er ifølge en pensioneret ukrainsk oberst simpel.
- Det handler om penge, sagde den pensionerede oberst Serhij Grabskij forleden, da canadisk tv forsøgte at opklare, hvorfor russerne slås så indædt for at erobre Bakhmut.
Ifølge Serhij Grabski har Ruslands præsident, Vladimir Putin, formentlig lovet Wagner-gruppens chef, Jevgenij Prigozjin, en større kontant belønning, hvis byen falder.
Wagners chance
En af de officerer, der selv har deltaget i slaget om Bakhmut, siger til ukrainsk radio, at det formentlig også handler om interne magtkampe i Kreml.
- Slaget om Bakhmut er Prigozjins personlige slag, for Prigozjin er i en direkte konkurrencesituation. Hvis Bakhmut erobres, vil det ikke blot være en sejr her, men en sejr over hans modstandere i Ruslands forsvarsministerium, siger officeren Ivan Bohun til radiokanalen NV.
At kampene i Bakhmut formentlig er blevet et personligt anliggende for forretningsmanden, kan blandt andet ses på russiske kanaler på det sociale medie Telegram, hvor der igen og igen dukker billeder op af en maskeret ung mand i russisk uniform.
Ifølge de russiske kanaler er den unge mand ingen ringere end Jevgenij Prigozjins søn Pavel, og flere af billederne er ifølge russerne taget ved fronten nær Bakhmut.
Jevgenij Prigozjin gør heller ikke nogen hemmelighed ud af lejesoldaternes indsats i Bakhmut, og 10. december inviterede han den russiske tv-vært Vladimir Solovjov på besøg.
Vladimir Solovjov er kendt som en af Vladimir Putins faste støtter i de russiske medier, og tv-værten blev fotograferet sammen med en gruppe maskerede mænd, der ifølge ham var lejesoldater fra Wagner-gruppen.
- Alle de fyre, jeg talte med, overraskede mig med deres høje intelligens. Sådan er det. De kender deres militærhistorie godt, og de er ikke dumme stykker "kød", der flygter, sagde Vladimir Solovjov i sit tv-show lørdag aften.
Den anden side
Andre russiske medier har også talt med lejesoldaterne i Bakhmut – altså de professionelle, ikke de tidligere straffefanger.
En af lejesoldaterne fortæller til avisen Moskovskij Komsomolets, at de ukrainske værnepligtige ikke er rigtige krigere, men at de professionelle soldater er "værdige modstandere".
Soldaten fortæller, at Wagner-gruppens folk er overbeviste om, at der er udenlandske lejesoldater på den anden side, fordi der jævnligt bliver talt engelsk.
- En nat kravlede vi derover i stilhed. En hård kamp fulgte. Vi kæmpede fra hus til hus i ordets bogstavelige forstand. Afstanden mellem os var under 30 meter, fjenden forsøgte at bryde ud, og da forstod vi, at ukrainerne enten var trænet af vestlige instruktører, eller at det var lejesoldater, siger Wagner-soldaten til Moskovskij Komsomolets.
Ifølge lejesoldaten er det ordene "help" og "power", han har hørt fra ukrainsk side, og det bekræfter russernes teori om, at de i virkeligheden er i krig med hele forsvarsalliancen NATO.
Wagner-soldaten talte med den russiske avis i begyndelsen af november, og allerede dengang mente de, at Bakhmut var lige ved at falde i deres hænder.
- Vi er der allerede næsten og kæmper i byområderne, men for at minimere tabene – og vi bekymrer os meget om vore egne – er der ingen kampe helt inde i byen, lød det fra lejesoldaten.
En måned efter interviewet var Wagner-gruppen dog ikke kommet ret meget længere.
Telegram-kanalen Reverse Side of the Medal, der drives af folk med tilknytning til Wagner-gruppen, kunne 29. november fortælle, at den stadig var "langt fra" at omringe Bakhmut, som nu blev sammenlignet med slagmarken Verdun fra Første Verdenskrig.
- Wagner er en enhed, der er specialtrænet til angreb. De minder om stormtropperne fra Første Verdenskrig. I Donbas' svar på Verdun har de ikke mange modstandere. Stormtropperne er vovehalse, og de regner ikke deres tab for noget, skrev Reverse Side of the Medal.
Hjælp fra Mozart
De gentagne angreb med alt fra fosforbomber til knive i natten har dog efterhånden gjort ukrainernes situation i Bakhmut vanskelig.
Ukrainske aviser bringer dagligt dødsannoncer, hvor man kan se, at den ene unge mand og kvinde efter den anden har mistet livet i Bakhmut.
Ukrainerne offentliggør ikke deres tabstal, men billeder fra felthospitaler i byen taler deres tydelige sprog.
Ifølge den pensionerede amerikanske oberst Andrew Milburn, der besøgte Bakhmut 11. december 2022, er russernes bestræbelser for at erobre byen tæt på at lykkes.
Andrew Milburn lægger jævnligt videoer fra Bakhmut op på Instagram – på en af de seneste fortæller han:
- Det er det farligste sted på jorden lige nu. Det kan ikke overdrives. Russerne er på tre sider af dette fremspring på fronten, lyder det fra Andrew Milburn.
Den pensionerede oberst besøgte byen for sin organisation Mozart-gruppen.
Mozart-gruppen er oprettet for at modarbejde russernes Wagner-gruppe, og Andrew Milburn fortæller til Newsweek, at hans folk primært træner ukrainske soldater og forsøger at hjælpe civile ud fra krigszonen.
Et civilt mareridt
Civile er der nemlig stadig en hel del af omkring Bakhmut, enten fordi de ikke fysisk er i stand til at flygte, eller fordi de ikke vil forlade deres hjem.
Ifølge Andrew Milburn har Mozart-gruppen talrige eksempler på, at de civile med ukrainsk sindelag bliver udsat for ekstreme grusomheder fra russisk side.
- I sidste uge blev vi kaldt ud for at hente liget af en mand, der var blevet brændt af Wagner-gruppen for øjnene af sin familie, siger han til Newsweek.
Mozart-gruppen har i øvrigt også fået forretningsmanden Jevgenij Prigozjins opmærksomhed.
Jevgenij Prigozjin beskylder Mozart-gruppen for at være vestlige lejesoldater, og han nævnte selv gruppen på Telegram i november.
Andrew Milburn siger til Newsweek, at han er overbevist om, at forretningsmanden har sat sine lejesoldater til at ramme folkene fra Mozart-gruppen.
Bopæl: Bakhmut
Andrew Milburn og hans folk arbejder stadig med at få civile ud af Bakhmut. Præcis hvor mange der er tilbage, vides ikke med sikkerhed, men de skal formentlig tælles i tusinder.
I slutningen af oktober sagde den ukrainske officer Ivan Bohun, der har erfaring fra Bakhmut, til den ukrainske radiokanal NV, at der formentlig var en tredjedel af byens oprindelige 71.000 indbyggere tilbage.
- Der kan være to grunde til at blive i Bakhmut. Enten fordi de ikke har noget sted at tage hen, ingen slægtninge eller penge til at tage afsted. Den anden grund er, at de venter på, at den russiske hær skal komme, lød det fra officeren.
Hvor stort det russisksindede mindretal i Bakhmut er i skrivende stund, vides ikke – inden krigen var det hver fjerde, og ifølge Ivan Bohun er et større antal af dem blevet tilbage.
Civile i "kødhakkeren"
Så der er altså stadig en hel del civile tilbage i den by, soldater på begge sider har døbt "kødhakkeren", og ifølge nødhjælpsarbejderen Ignat Ivlev-York, der hjælper civile ud af Bakhmut, var der i begyndelsen af december mindst 500 børn tilbage.
Ignat Ivlev-York fortæller til Radio Free Europe, at mange af de mennesker, som insisterer på at blive, mister livet.
For eksempel en far til to børn i landsbyen Torskoye lidt uden for Bakhmut.
- Han nægtede at tage afsted, selvom han havde et hus i Krematorsk, hvor der er mere sikkert. To dage senere blev Torskoye bombarderet, og manden blev revet i stykker for øjnene af sine børn. Så blev børnene evakueret uden faderen – eller rettere, faderen blev evakueret i en ligpose, fortæller Ignat Ivlev-York.
En af de civile, som slap ud af Bakhmut i tide, var 15-årige Nadja Pryhoda, som kørte dertil med sønderskudte ben i begyndelsen af maj.
Hun blev fragtet med tog ud af byen og fik behandling for sine skudsår.
Ifølge ukrainske Detektor Media, der har fulgt hendes skæbne, kommer hun også til at gå igen.
Og Nadja Pryhoda drømmer ifølge det ukrainske medie om at komme på militærskole, når hun er rask.
Så en dag bliver hun måske soldat ved fronten i Bakhmut.
