I dag lander rumraket efter vigtig rundtur om Månen
Der er penge at hente ved månemissionerne, da Månen er fyldt med sjældne mineraler, som Jorden er ved at løbe tør for, siger astrofysiker.
I år er det 50 år siden, at mennesket sidst gik på Månens overflade.
Men søndag kan den amerikanske rumfartsorganisation NASA være et skridt tættere på at komme derop igen.
Her lander deres rumraket Artemis 1 nemlig efter en 25 dage lang rundtur om Månen.
Den ubemandede raket er første trin i en plan, der skal sende mennesker tilbage på Månen engang i løbet af 2025.
Men hvad er egentlig meningen med at sende mennesker til Månen igen, og hvad håber NASA at få ud af missionerne?
Det har TV 2s nyhedspodcast ’Dato’ spurgt astrofysiker Tina Ibsen om – og ifølge hende kan Artemis-missionerne blive et springbræt videre ud i rummet.
Gensyn efter flere års fravær
Opsendelsen af Artemis 1 var generelt plaget af forsinkelser og uheld, hvilket resulterede i flere aflysninger.
Men 16. november lykkedes det NASA at få sendt måneraketten afsted fra Cape Canaveral i Florida.
Tina Ibsen fortæller, at der først og fremmest er tale om en ”teknologisk mission”.
- Det vil sige, om det kan lykkes, og om vi med sikkerhed kan sende nogle mennesker ombord på den her mission efterfølgende, forklarer hun.
Om to år er det planen, at mennesker skal afsted på den samme tur, som Artemis 1 har taget, og året efter skal mennesket atter returnere til Jordens nærmeste nabo efter de mange års fravær.
Astronauterne, der skal derop, skal først og fremmest teste, hvordan det er at befinde sig længere tid på Månen end de tre dage, som Apollo-missionerne tilbage i 60’erne og 70’erne maksimalt varede, fortæller Tina Ibsen.
Men astrofysikeren understreger samtidig, at månemissionerne også er en del af en større økonomisk plan, da man har fået øje for, at der er penge i rumfart – og ikke mindst i bemandet rumfart.
Fyldt med sjældne mineraler
Måden, man har tænkt sig at tjene penge på at sende mennesker til Månen, er blandt andet gennem minedrift.
Månen er nemlig fyldt med sjældne mineraler og råstoffer, som Jorden er ved at løbe tør for, og som man kan udvinde fra Månen, forklarer Tina Ibsen.
Det gælder blandt andet Helium 3, som man kan bruge til at lave bæredygtig energi samt forskellige metaller. For eksempel silicium, magnesium og aluminium, der indgår i langt de fleste af vores teknologiapparater.
- Vi går mod en råstofkrise, simpelthen fordi at der ikke er nok til alt det, vi bruger, lyder det fra astrofysikeren.
Udover minedrift og generel forskning er det dog også meningen, at en fremtidig etablering på Månen skal hjælpe NASA med at komme længere ud i solsystemet.
En hjælpende hånd mod Mars
Lige siden den første månelanding i 1969 har der været ambitioner om at rejse længere ud i rummet, blandt andet til den røde naboplanet Mars.
Men selve rejsen fra Jorden til Mars tager omkring et halvt år, fortæller Tina Ibsen. Samtidig skal de to planeter stå i den bedst mulige konstellation i forhold til hinanden – det vil sige, at Mars skal være lidt foran Jorden.
- Det sker cirka hver 26. måned. Der har vi det, der hedder et opsendelsesvindue, siger Tina Ibsen og tilføjer:
- Bagefter vil vi jo gerne tilbage, og det skal vi jo så gøre i et opsendelsesvindue fra Mars til Jorden, og det er faktisk 14 dage efter, man er landet. Så du har maks 14 dage på Mars efter et halvt år i rummet.
Hvis opsendelsesvinduet fra Mars bliver misset, går der et halvandet år, før det er muligt at flyve fra planeten og tilbage til Jorden igen – medmindre man vil tage den lange vej rundt om solen.
Dette kan Månen som sådan ikke ændre ved. Men hvis rumraketterne bliver sendt afsted fra Månen i stedet for Jorden til Mars, vil man kunne sende nogle større raketter afsted og gøre det mere komfortabelt for de astronauter, der potentielt vil skulle forlænge deres ophold, fortæller Tina Ibsen.
Det skyldes, at Månens tyngdekraft er en sjettedels af Jordens, og det betyder, at det er nemmere at sende raketter afsted deroppefra.
- Forestil dig at have en lille campingvogn, du bliver sendt afsted i og skal leve et halvt år i, versus noget på størrelse med en lejlighed, understreger astrofysikeren.
Hvornår vil mennesket gå på Mars?
Hvis alt går efter planen, vil mennesket spankulere rundt i månestøvet om tre års tid. Men spørgsmålet er, om den nulevende befolkning vil opleve det samme med Mars længere ude i fremtiden?
Tina Ibsen mener ikke, at det er usandsynligt, at hun vil være vidne til en vellykket rumrejse til Mars – hvis hun altså bliver gammel nok:
- Der snakkes om 2030’erne. Jeg ved ikke, hvor realistisk det er. Jeg vil nok sige i hvert fald slut 2030’erne, måske 2040’erne.
Men bare det, at Artemis-missionerne er i gang, er første skridt til, at man overhovedet kan tænke Mars som en mulighed, tilføjer Tina Ibsen.
Næste Artemis-mission skal efter planen senest sendes afsted i maj 2024 med en besætning på fire astronauter.
Hør hele afsnittet om Artemis 1-missionen i TV 2s nyhedspodcast 'Dato' her.